NY DRONEREGULERING

Vi har allerede set, at droner kan anvendes i et utal af sammenhænge, f.eks. til at skabe et overblik over isbjerge med henblik på at sikre sikker passage i Arktis, til at overvåge befolkningen for at hindre (yderligere) spredning af coronavirus, til at transportere mennesker i dronetaxier (jf. forsøg i Sydkorea fra november 2020), til at transportere mad, vand og livsvigtig medicin til katastroferamte områder eller til diverse militære anvendelser.

Alt tyder dog på, at det kun er begyndelsen. Ifølge Drone Industry Insights forventes dronemarkedet at vokse til USD 42,8 mia. i 2025.

Denne nyhed indeholder en kort indflyvning til de nye regler i EU og i Danmark.

Procedureforordningen

Det vigtigste nye regelsæt er den såkaldte procedureforordning (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (med senere ændringer).

Procedureforordningen indeholder regler for operation af droner samt for personale, herunder fjernpiloter og organisationer, der er involveret i disse operationer.

Tilgangen i forordningen er, at eftersom droner (eller ubemandede luftfartøjer, som de kaldes i forordningen) opererer i luftrummet sammen med bemandede luftfartøjer som fly og helikoptere, bør flyvning med droner være lige så sikker som flyvning med bemandede luftfartøjer. For at garantere sikkerheden for personer på jorden og for andre luftrumsbrugere bør der derfor fastsættes krav til operation af droner, dronernes luftdygtighed og til personer, der er involveret i operationen af droner. Disse krav bør stå i et rimeligt forhold til den pågældende droneoperations eller -aktivitets art og den dertil knyttede risiko. Grundlæggende er tilgangen i forordningen dermed baseret på de risici, som droneoperationer er forbundet med, forstået som de potentielle skadevirkninger, hvis der sker uheld eller ulykker.

Dette har ført til følgende opdeling af droneoperationer i procedureforordningen, hvor UAS står for ”Unmanned Aircraft System” (det vil sige et ubemandet luftfartssystem, altså en drone):

1. UAS-operationer i den åbne kategori
2. UAS-operationer i den specifikke kategori
3. UAS-operationer i den certificerede kategori

Risiciene er lavest i den åbne kategori og størst i den certificerede kategori.

De overordnede regler for de tre kategorier er følgende:

1. UAS-operationer i den åbne kategori. Der kræves ikke en forudgående operationstilladelse eller en operationel erklæring fra UAS-operatøren forud for operationen.
2. UAS-operationer i den specifikke kategori. Der kræves en operationstilladelse udstedt af den kompetente myndighed (i Danmark: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen). Eller der kræves en tilladelse, som vedrører modelflyveklubber/-foreninger. Eller der kræves en erklæring fra operatøren, jf. nærmere nedenfor.
3. UAS-operationer i den certificerede kategori. Der kræves en UAS-certificering i henhold til markedsovervågningsforordningen, jf. nærmere nedenfor, og certificering af operatøren og, hvor det er relevant, certificering af fjernpiloten.

Der er en række omfattende detailregler for hver kategori, og der vil her alene blive trukket nogle hovedlinjer frem.

Helt overordnet kan det konstateres, at en operation kun kan klassificeres som en UAS-operation i den åbne kategori, når en række krav er opfyldt, herunder blandt andet,

• at det ubemandede luftfartøj har en maksimal startmasse på under 25 kg,
• at fjernpiloten sikrer, at det ubemandede luftfartøj holdes på sikker afstand af mennesker, og at det ikke overflyver personforsamlinger,
• at fjernpiloten opretholder et ubemandet luftfartøj i VLOS (det vil sige flyvning inden for droneførerens synsvidde; visual line of sight operation) – undtagen ved flyvning i follow-me-tilstand eller i forbindelse med brug af en observatør,
• at det ubemandede luftfartøj under flyvningen holdes inden for en afstand af 120 m fra det tætteste punkt på jordens overflade, og
• at det ubemandede luftfartøj ikke transporterer farligt gods og ikke nedkaster materiale under flyvningen.

Hvis droneoperationen ikke opfylder kravene for at være en UAS-operation i den åbne kategori, må det undersøges, om den er omfattet af UAS-operationer i den specifikke kategori, det vil sige droneoperationer med en forhøjet risiko. Dette kræver, at UAS-operatøren foretager en risikovurdering af den påtænkte droneoperation og indsender en ansøgning (inkl. forslag til såkaldt passende afbødende foranstaltninger) til den kompetente myndighed om en operationstilladelse. Hvis myndigheden vurderer, at de operationelle risici er tilstrækkelig afbødet, udsteder myndigheden en operationstilladelse, og der vil herefter kunne udføres droneoperationer som anført i operationstilladelsen.

En operationstilladelse kan også bestå i et såkaldt LUC (Light UAS Operator Certificate). Helt kort er ideen med et LUC, at LUC-indehaveren – forudsat en række betingelser er opfyldt – gives beføjelse til at godkende egne operationer uden at fremsende en operationel erklæring og uden at ansøge om en operationstilladelse.

I stedet for at indhente en operationstilladelse kan UAS-operatøren udstede en erklæring, som opfylder nogle nærmere fastlagte kriterier for et standardscenarie for to forskellige typer af droneoperationer. Det ene standardscenarie vedrører VLOS over et kontrolleret område på land i et befolket miljø. Det andet standardscenarie vedrører BVLOS (det vil sige flyvning uden for droneførerens synsvidde; beyond visual line of sight operation) med luftrumsobservatører over et kontrolleret område på land i et tyndt befolket miljø. Når den kompetente myndighed har kontrolleret, at erklæringen er fyldestgørende, fremsender myndigheden en bekræftelse til droneoperatøren, der derefter kan påbegynde operationen.

Operationer klassificeres som UAS-operationer i den certificerede kategori (det vil sige de mest risikofyldte operationer), blandt andet hvis operationen udføres på en af følgende betingelser:

• Over personforsamlinger
• Involverer persontransport
• Involverer transport af farligt gods, som kan medføre en høj risiko for tredjeparter i tilfælde af ulykker.

UAS-operationer klassificeres desuden som UAS-operationer i den certificerede kategori, når den kompetente myndighed vurderer, at risikoen forbundet med operationen ikke i tilstrækkelig grad kan afbødes uden certificering af dronen og af droneoperatøren og, hvor det er relevant, tillige certificering af fjernpiloten.

UAS-operationer i den certificerede kategori er underlagt en række operationelle krav, som er gældende for luftfartøjer inden for den almene flytrafik.

Pointen er dermed, at UAS-operationer i den certificerede kategori (grundet de potentielle risici der er forbundet hermed) skal overholde strengere og meget omfattende regler, der også gælder for bemandede luftfartøjer.

Procedureforordningen indeholder derudover blandt andet regler for fjernpiloters kompetencer, aldersgrænse for fjernpiloter, grænseoverskridende operationer samt operationer uden for registreringsmedlemsstaten, registrering af UAS-operatører og certificerede UAS’er, driftsbetingelser for såkaldte geografiske UAS-zoner, udpegning af kompetente myndigheder og overgangsbestemmelser.

Andre regler om droner

På EU-plan er det desuden vigtigt at være opmærksom på den nye markedsovervågningsforordning (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019 om ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (med senere ændring)).

I markedsovervågningsforordningen er der fastsat krav til konstruktion og fremstilling af droner, der er bestemt til operation efter procedureforordningen. Det er tillige fastsat, hvilke typer af droner hvis konstruktion, produktion og vedligeholdelse skal certificeres.

Ideen er, at droner, hvor risiciene forbundet med operationen er de laveste, og som henhører under den åbne kategori af operationer, ikke bør være omfattet af de almindelige procedurer for overholdelse af luftfartsreglerne. For disse droner gælder derfor de regler, der følger af markedsovervågningsforordningen.

Droner, hvis operation udgør den største sikkerhedsrisiko, skal derimod certificeres, og det er nærmere fastsat i markedsovervågningsforordningen, hvilke af de almindelige luftfartsregler der gælder i så henseende.

For overblikkets skyld skal det nævnes, at både procedureforordningen og markedsovervågningsforordningen er udstedt af Kommissionen med hjemmel i den såkaldte ”Basic Regulation” (det vil sige Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af en række andre forordninger m.v.).

Droneområdet er i dag i det væsentlige reguleret i de to nævnte EU-forordninger (procedureforordningen og markedsovervågningsforordningen). På nogle områder tillægger de to EU-forordninger dog medlemsstaterne kompetence til at fastsætte nærmere regler, f.eks. om nedsættelse af procedureforordningens alderskrav for at flyve med droner og om oprettelse af zoner, hvori droneflyvning kan begrænses eller forbydes. Herudover kan der i national ret fortsat fastsættes regler om forhold, som ikke er reguleret i forordningerne, f.eks. om krav til ansvarsforsikring.

For så vidt angår den danske regulering på droneområdet, har vi fået nye regler i luftfartslovens kapitel 9 a om droner. Bestemmelserne indeholder blandt andet et krav om, at ejeren af en drone skal have tegnet en ansvarsforsikring.

Herudover har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen netop udstedt dronebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 2253 af 29. december 2020 om supplerende bestemmelser til EU-forordning 2019/947 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer). Dronebekendtgørelsen indeholder blandt andet bestemmelser om alderskrav til fjernpiloten. I Danmark skal en fjernpilot være fyldt 15 år for at flyve med en drone, som er omfattet af den åbne kategori eller af den specifikke kategori. Dronebekendtgørelsen indeholder endvidere en række afstandskrav, f.eks. til hvor tæt en drone må flyve på militære områder og offentlige installationer.

Dronebekendtgørelsen bemyndiger Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at udpege geografiske dronezoner. Geografiske dronezoner er afgrænsede luftrumsudsnit, som letter, begrænser eller udelukker droneoperationer for at imødegå risici vedrørende flyvesikkerhed (safety), privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger, luftfartssikkerhed (security) eller miljøet i forbindelse med droneoperationer.

Opsamling på den nye droneregulering

Summa summarum, med de nye regler er der indført et mere tidssvarende og fintmasket net af regler, som aktørerne i dronebranchen vil skulle bruge nogle ressourcer på at sætte sig ind i, men som også giver aktørerne langt flere muligheder for at udvikle nye anvendelser af droner. Udviklingen går dog så stærkt på droneområdet, særligt i Kina og USA, at der næppe går lang tid, før der kommer flere regler fra EU på droneområdet.