Nye regler ved virksomhedsoverdragelse fra insolvente virksomheder

Lønmodtagerkrav har hidtil været behandlet forskelligt i konkurs og rekonstruktion. Dette laver en ny lovændring om på – der er dog stadig visse faldgruber at holde sig for øje.

Lønmodtagerkrav har hidtil været behandlet forskelligt i konkurs og rekonstruktion. Dette laver en ny lovændring om på – der er dog stadig visse faldgruber at holde sig for øje.

DE NYE REGLER

Ved en almindelig virksomhedsoverdragelse er udgangspunktet i virksomhedsoverdragelsesloven, at der sker et fuldstændigt debitorskifte. Det vil sige, at en erhverver indtræder i alle rettigheder og forpligtelser for de medarbejdere, hvis ansættelsesforhold bestod på overdragelsestidspunktet.

Dette udgangspunkt har dog vist sig upraktisk for virksomhedsoverdragelser ud af et konkursbo. Som en løsning på dette ”problem” meddelte Arbejdsministeriet i et brev i 1980 til Lønmodtagernes Garantifond (”LG”), at det var Arbejdsministeriets opfattelse, at en erhverver kun indtræder i de krav, som konkursboet ved at indtræde i ansættelsesaftalen ville være forpligtet til at udrede som massekrav, jf. konkurslovens § 56, stk. 2.

På den baggrund har LG siden haft en ulovbestemt praksis om at dække medarbejdernes krav på løn m.v. frem til og med dagen for afsigelse af konkursdekret. Derfor er erhververe af virksomheder fra konkursboer kun indtrådt i de lønmodtagerkrav, der vedrører perioden efter konkursdekretets afsigelse.

I 2010 blev reglerne om betalingsstandsning ophævet og i stedet erstattet af reglerne om rekonstruktion. Selvom det er et krav, at en rekonstruktion indeholder en akkord, en virksomhedsoverdragelse eller begge dele, så blev LG’s praksis ikke ændret. Derfor indtræder en erhverver ved en virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktion i alle krav - både før og efter indledningen af rekonstruktionen. 

Forskellen på konkurs og rekonstruktion har medført, at det ofte er mere rentabelt for en erhverver, at virksomhedsoverdragelsen gennemføres i en konkurs frem for som led i en rekonstruktion.

En række nye bestemmelser er derfor indsat i konkursloven og i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Derudover er der indsat et nyt stk. 4 i § 2 i virksomhedsoverdragelsesloven, hvorefter erhverver i en virksomhedsoverdragelse, der finder sted under rekonstruktions- eller konkursbehandling, kun indtræder i rettigheder og forpligtelser efter § 2, stk. 1 og 2, der vedrører tiden efter indledning af rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af konkursdekret.

Med de nye regler, som blev vedtaget den 23. marts 2021, sker der dels en kodificering af den allerede gældende praksis i konkurs og dels en ligestilling af rekonstruktions- og konkursbehandling ved virksomhedsoverdragelse, i håbet om at øge incitamentet til at foretage virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktionsbehandling.

Derudover indføres der også bedre muligheder for at få dækning fra LG med det samme, hvor lønmodtagerne tidligere ofte var henvist til at afvente afslutningen af rekonstruktionen, før de kunne få udbetalt deres løn. 

INGEN OMGÅELSE

Det er imidlertid fortsat vigtigt at være opmærksom på, at LG i konkurssituationen som hidtil kun dækker lønmodtagernes krav, når det er utvivlsomt, at overdragelsen først er tilrettelagt og gennemført efter konkursdekretets afsigelse.

Hvis en virksomhedsoverdragelse reelt er tilrettelagt inden konkursdekretets afsigelse, kan virksomhedsoverdragelsen anses som et forsøg på omgåelse af reglerne. De samme omgåelsesbetragtninger kommer til at finde anvendelse i forbindelse med rekonstruktion. Det vil sige, at dækning fra LG forudsætter, at overdragelsen utvivlsomt først er tilrettelagt efter indledningen af rekonstruktionen. Der vil dog ikke være tale om en omgåelse af reglerne ved at gennemføre en virksomhedsoverdragelse, der oprindeligt var planlagt til at ske i en rekonstruktion.

Hvis LG vurderer, at der er tale om omgåelse af reglerne, vil erhververen ikke alene indtræde i de lønmodtagerforpligtelser, der vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning eller konkursdekretets afsigelse, men også i forpligtelserne vedrørende tiden forinden.

HUSK REFUSIONSKLAUSULEN

Det er anbefalelsesværdigt, at parterne i overdragelsen klart aftaler, hvordan fordelingen af udgifterne skal ske. Dette er særligt vigtigt for at imødegå de situationer, hvor erhververen kommer til at betale krav, som der ikke blev taget højde for ved fastsættelsen af købesummen – eksempelvis hvis LG alligevel ikke dækker de bagudrettede lønkrav.

Især overdrageren skal være opmærksom på denne problemstilling, da retspraksis ved fortolkning af refusionsklausuler typisk pålægger overdrageren risikoen for uklare eller manglende refusionsklausuler.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREVE

Mere end 20.000 personer abonnerer på vores nyhedsbreve og modtager løbende vores juridiske nyheder og publikationer. Nyhedsbrevene giver også et overblik over vores kurser, webinarer og netværksmøder, og fra tid til anden indeholder de information om særlige arrangementer inden for de områder, du interesserer dig for. Vi ser frem til at dele vores viden om juridiske emner med dig.