Østre Landsret frifinder Fødevarestyrelsen i principiel sag om kontrolgebyrer

En principiel sag om rammerne for Fødevarestyrelsen kontrolgebyrer

Østre Landsret har afsagt dom i en principiel og årelang sag mellem Danske Slagtermestre som mandatar for et større slagteri og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fødevarestyrelsen. Ministeriet og styrelsen blev i det væsentlige frifundet.

Sagen angik, hvilke typer af omkostninger der lovligt kan indgå i gebyrberegningen for den offentlige kødkontrol på store slagterier i Danmark. Hovedspørgsmålene var især:

• hvilke administrative omkostninger der må gebyrfinansieres, og 
• hvilke almindelige dagligdagsaktiviteter på slagterierne, der ikke i sig selv udgør klassisk kødkontrol, der lovligt kan gebyrfinansieres.

EU-reglerne tillader indirekte omkostninger, når de er knyttet til kontrollen

Landsretten tog udgangspunkt i de EU-retlige regler om offentlig kontrol og den praksis fra EU-Domstolen, der afklarer rammerne for, hvilke omkostninger medlemsstater kan finansiere via kontrolgebyrer, herunder principperne fra Gosschalk (forenede sager C-477/18 og C-478/18) og Kødbranchens Fællesråd (sag C-112/15).

Landsretten bekræfter, at kontrolgebyrer kan dække både direkte kontrolarbejde og indirekte omkostninger, når de er nødvendige for tilrettelæggelsen eller gennemførelsen af kontrollen og har en tilstrækkelig tilknytning til den kontrol, der udføres på slagterierne.

Derfor kan Fødevarestyrelsen lovligt gebyrfinansiere omkostninger til bl.a. Kødkontrolsekretariatet og centrale funktioner på styrelsens hovedkontor i Glostrup, i det omfang disse varetager opgaver, der indgår i det samlede system for offentlig kontrol og understøtter kontrollen på slagterierne.

Et særskilt spørgsmål vedrørte et overheadtillæg på 28,4 pct. af visse lønomkostninger på hovedkontoret. Landsretten fastslog, at sådanne indirekte omkostninger i princippet kan finansieres via kontrolgebyrer, når de er knyttet til tilrettelæggelsen af kontrollen, men at dokumentationen i den konkrete sag ikke var tilstrækkelig.

Den økonomiske betydning heraf er begrænset – og for det konkrete slagteri endnu mindre, idet virksomheden kun har betalt en meget lille forholdsmæssig andel.

Dagligdagsaktiviteter på slagterierne kan lovligt indgå

Et centralt stridspunkt var også, om aktiviteter som interne møder, oplæring af kolleger, faglig opdatering, auditbesøg, sagsbehandling og håndtering af dyrevelfærdssager kunne omfattes af gebyrgrundlaget. Alle disse aktiviteter finder sted ude på slagterierne.

Landsretten fandt, at disse opgaver i vidt omfang har en nødvendig og dokumenteret sammenhæng med den udførte kontrol, selv om de ikke i sig selv er klassisk kødkontrol, fordi de udgør ”naturligt integrerede elementer” af Fødevarestyrelsens kontrolopgaver på slagterierne. De kunne derfor lovligt indgå i gebyrgrundlaget.

Klar frifindelse på alle de centrale punkter og væsentlig afklaring for branchen

Landsretten frifandt Fødevarestyrelsen og ministeriet på alle centrale punkter om, hvor nært knyttet en aktivitet skal være til kontrollen, og hvordan den skal dokumenteres. Dommen fastslår, at styrelsens opgørelse af både direkte og indirekte omkostninger til kødkontrollen er i overensstemmelse med EU-retten, og at de omstridte aktiviteter lovligt kan indgå i kontrolgebyrerne. Afgørelsen bekræfter grundlaget for den nuværende model og styrker den retlige klarhed for både myndigheder og slagterivirksomheder.

Dommen giver væsentlig afklaring af, hvad kontrolgebyrer kan dække, og bekræfter, at indirekte omkostninger og dagligdagsaktiviteter kan indgå, når de er nødvendige for en effektiv kontrol og har den fornødne tilknytning til kontrollen. Virksomheder bør være opmærksomme på, at gebyrgrundlaget kan omfatte både selve kontrolarbejdet og de administrative funktioner, der understøtter det. Afgørelsen ligger dermed på linje med de gældende danske principper for myndigheders gebyropkrævninger.

Dommen kan ankes frem til og med den 12. december 2025.

Poul Schmith/Kammeradvokaten bistår myndigheder og virksomheder med rådgivning om bl.a. gebyrmodeller, EU-retlige krav og regulering på bl.a. fødevareområdet.