Opdateret AI-værktøjskasse til kommunerne

En ny opdateret AI-værktøjskasse skal fungere som en praktisk hjælp i kommunernes arbejde med at overholde reglerne i både databeskyttelsesforordningen (GDPR), databeskyttelsesloven samt AI-forordningen. Poul Schmith har bistået Kommunernes Landsforening i arbejdet med den nye værktøjskasse.

En ny opdateret AI-værktøjskasse skal fungere som en praktisk hjælp i kommunernes arbejde med at overholde reglerne i både databeskyttelsesforordningen (GDPR), databeskyttelsesloven samt AI-forordningen. Poul Schmith har bistået Kommunernes Landsforening i arbejdet med den nye værktøjskasse.

Med AI-værktøjskassen har ansatte i kommunerne fået et centralt redskab, der giver dem et stærkere udgangspunkt for at arbejde ansvarligt med AI-systemer.

”Det har været en fornøjelse at samarbejde med Kommunernes Landsforening om denne vigtige opgave. Med den nye AI-værktøjskasse får kommunerne en nem og tilgængelig løsning til at håndtere et komplekst område, hvilket vi er glade for at have bidraget til. Målet med AI-værktøjskassen er at hjælpe kommunerne bedst muligt med at realisere deres længe ventede AI-projekter og deres potentialer – inden for rammerne af lovgivningen,” siger partner Milena Anguelova Krogsgaard.

Praktiske værktøjer

AI-værktøjskassen henvender sig til ansatte i kommunerne, som arbejder med personoplysninger i AI-systemer, såsom complianceansvarlige, digitaliseringskonsulenter mv.

”AI-værktøjskassen er et operationelt compliance-værktøj, der omsætter de komplekse krav i GDPR og AI-forordningen til praktiske redskaber. Det har været et væsentligt succeskriterium at kunne give de kommunale medarbejdere en struktureret tilgang til nogle vigtige overvejelser i deres AI-arbejde samt tilbyde dem en række paradigmer og skabeloner, der kan anvendes direkte i projekterne,” siger partner Martin Sønnersgaard.

Med hjælp fra AI-værktøjskassen bliver medarbejderne guidet til at tage stilling til en række vigtige emner:

  • Er det konkrete system omfattet af definitionen af et AI-system?
  • Behandler AI-systemet personoplysninger, og hvilke databeskyttelsesretlige krav gælder i så fald?
  • Hvilken risikokategori tilhører AI-systemet?
  • Hvilken rolle har kommunen ift. AI-systemet (udbyder eller idriftsætter) og hvilke forpligtelser?

Du finder AI-værktøjskassen på Kommunernes Landsforenings hjemmeside her.

Sagen blev varetaget af Rikke Müller, Anne Rold, Milena Anguelova Krogsgaard og Martin Sønnersgaard.

Står I overfor et projekt eller en problemstilling, der kræver specialiseret AI-rådgivning? Se mere om vores AI Task Force her.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.