Ordregivers evaluering af de kvalitative underkriterier samt omfanget af ordregivers begrundelse

Klagenævnet fandt, at ordregiver i den kvalitative evaluering kan lægge vægt på parametre, der ikke fremgår udtrykkeligt af udbudsbetingelserne, såfremt en rimeligt velinformeret og normalt påpasselig tilbudsgiver måtte forvente, at der bliver lagt vægt herpå. I forhold til ordregivers tildelingsbeslutning lagde klagenævnet særligt vægt på udførligheden af ordregivers begrundelse, der belyste de centrale og udslagsgivende elementer.

Klagenævnet fandt, at ordregiver i den kvalitative evaluering kan lægge vægt på parametre, der ikke fremgår udtrykkeligt af udbudsbetingelserne, såfremt en rimeligt velinformeret og normalt påpasselig tilbudsgiver måtte forvente, at der bliver lagt vægt herpå. I forhold til ordregivers tildelingsbeslutning lagde klagenævnet særligt vægt på udførligheden af ordregivers begrundelse, der belyste de centrale og udslagsgivende elementer.

Kendelsen omhandler et begrænset udbud af en rammeaftale med seks leverandører om it-udviklingsydelser til Skatteministeriets koncern. Ydelserne under rammeaftalen blev indkøbt efter miniudbud.

Kvalitative evalueringskriterier

Det fremgik af udbudsmaterialet, at tildelingskriteriet var ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” med underkriterierne ”Pris” og ”Kvalitet”.

I relation til underkriteriet ”Kvalitet” var det anført, at evalueringen ville lægge vægt på leverandørens allokerede ressourcer, herunder i hvilket omfang ressourcerne havde relevante kompetencer og erfaringer.

Klagenævnet konstaterede indledningsvist, at det fremgår af udbudslovens § 160, stk. 1, at ordregiver skal fastlægge og beskrive indholdet af alle dele af evalueringsmodellen i udbudsmaterialet. Specifikke parametre i evalueringsmodellen kan afhænge af de indkomne tilbud, men det skal entydigt fastlægges og beskrives på forhånd.

Klagenævnet fandt, at det fremgik udtrykkeligt af miniudbudsmaterialet, at ordregiver ville lægge vægt på ressourcernes erfaring, og at der var nøje sammenhæng mellem opgaven og de kompetencer, der ville blive tillagt vægt ved evalueringen.

I den forbindelse udtalte Klagenævnet, at brugen af ordet ”sektorindsigt”, der ikke var nævnt i miniudbudsbetingelserne, ikke lå uden for, hvad enhver rimeligt velinformeret og normalt omhyggelig tilbudsgiver måtte anse for omfattet af, hvad der ville blive lagt vægt på.

Derudover fremgik det klart af miniudbudsmaterialet, at udbuddet vedrørte et testteam, som skulle opfylde de beskrevne krav. Det kunne derfor ikke forventes, at der ved tildelingsbeslutningen skulle foreligge en evaluering af hvert enkelt CV.

Ordregivers begrundelse

Ordregiver havde sammenstillet de to tilbud ved en standardfremgangsmåde for forskelsmodellen.

Klagenævnet lagde vægt på de specielle bemærkninger til udbudslovens § 171, stk. 4, nr. 2 og anførte, at ordregivers begrundelse skal være tilstrækkelig fyldestgørende til, at tilbudsgiverne kan konstatere, om evalueringen er sket inden for rammerne af den fastsatte evalueringsmetode, og om ordregiver har lagt vægt på de i udbudsmaterialet fastsatte forhold.

Derudover skal tildelingsbeslutningen indeholde en tilstrækkelig angivelse af de centrale elementer, herunder det vindende tilbuds karakteristika og fordele, der er udslagsgivende for bedømmelsen af tilbuddene.

Det følger af fast praksis fra Klagenævnet for Udbud, at ordregiver alene er forpligtet til at angive en begrundelse for resultatet af evalueringen på delkriterieniveau, jf. bl.a. kendelse af 30. marts 2017, Euro Therm A/S mod Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a

Klagenævnet fandt, at ordregivers begrundelse indeholdt tilstrækkelige oplysninger, der bl.a. omhandlede fordele, ressourcernes sammensætning i relation til udførelsen af opgaven, ressourcernes kompetencer og erfaringer samt udsigten til, at opgaven kunne løftes på et tilfredsstillende niveau.

Kendelsen indeholder praktisk relevante bidrag til forståelsen af de udbudsretlige krav til præcision og rækkevidde i kvalitative evalueringskriterier, særligt i relation til evaluering af kompetencer og erfaring samt i forhold til de udbudsretlige krav til omfanget af ordregivers begrundelser.

Erhvervsjuridisk rådgiver Emil Bisgaard og advokat Daniel Boye Lassen repræsenterede Skatteministeriet v/Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under klagesagen.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.