Principiel afgiftsdom om spædevand

Sagens baggrund

Et fjernvarmeværk anvendte varme i forbindelse med fremstilling af spædevand, der blev tilført fjernvarmenettet. Fremstillingen skete på værkets eget vandbehandlingsanlæg.

I et fjernvarmesystem sker der løbende tab af fjernvarmevand som følge af lækager og ved renoveringer af fjernvarmerørene. Der er derfor behov for genopfyldning/supplering med nyt vand (spædevand) for at opretholde trykket i systemet.

I forbindelse med fremstilling af spædevand gennemgår vandet en vandbehandlingsproces, hvor der som led i processen sker opvarmning af vandet. Sagen angik energiforbruget hertil.

Sagen angik, om et kraftvarmeværk, der producerede fjernvarme, efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 1, havde ret til godtgørelse af kulafgift af varme, som selskabet havde anvendt i forbindelse med fremstilling af spædevand, der var ledt ind i returløbet på fjernvarmenettet.

Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., ydes der ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om ’procesvarme’, der er anvendt til fremstilling af varer bestemt for afsætning, jf. § 8, stk. 4, nr. 1.

Sagen blev henvist til landsretten som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Østre Landsrets dom

Landsretten fandt, at forbrug af fjernvarme ved produktion af spædevand til brug i fjernvarmenettet er omfattet af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der ikke kan ydes tilbagebetaling af afgiften.

Landsretten bemærkede, at spædevandet har til formål at sikre, at der er tilstrækkeligt med vand – og dermed et vist tryk – i fjernvarmenettet, så fjernvarmen kan nå ud til fjernvarmebrugerne. Landsretten henviste videre til, at spædevandet leveres direkte ind i fjernvarmenettets returløb, samt at der automatisk produceres og tilføres nyt spædevand, når trykket falder i fjernvarmenettet.

Endvidere bemærkede landsretten, at der af hensyn til forsyningssikkerheden af fjernvarmen skal være fuld kontrol over det samlede fjernvarmeanlæg, herunder fuld kontrol over vandbehandlingsanlæg til spædevand og fjernvarmenettet, og at kraftvarmeværket var forpligtet over for distributøren af fjernvarmen til at levere fjernvarme og spædevand og til at opretholde så stabile trykforhold som muligt i henhold til aftalen om levering af fjernvarme.

På denne baggrund fandt landsretten, at produktionen og brugen af spædevand, som ledes ind i fjernvarmenettet, udgør en integreret og nødvendig del af produktionen og leverancen af fjernvarme. Spædevand, som ledes ind i fjernvarmenettet, kan som følge heraf ikke anses for at være en selvstændigt produceret og leveret vare bestemt for afsætning, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1.

Landsrettede bemærkede, at dette også understøttes af den administrative praksis som beskrevet i Toldvæsenets vejledninger fra 1985 og 1987 samt SKATs nyhedsbrev fra 2009.

Det forhold, at der er et energitab ved produktionen af spædevand, at spædevand kan produceres af andre end kraftvarmeværker, og at spædevand i andre sammenhænge kan sælges separat, kunne ikke føre til et andet resultat.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Skatteministeriets interesser for domstolene blev varetaget af advokat David Auken i samarbejde med advokat Anne Bräuner Vestergren.