DAEN

MENU

Principiel dom om dobbeltbeskatning, når hovedaktionær får selskabets aktiver stillet til rådighed

Vestre Landsret har givet Skatteministeriet medhold i, at der ikke var tale om dobbeltbeskatning, at en hovedanpartshaver blev beskattet af driftsunderskuddet i sit selskab som maskeret udbytte samtidig med, at han blev rådighedsbeskattet for privat brug af selskabets heste.

Vestre Landsret har givet Skatteministeriet medhold i, at der ikke var tale om dobbeltbeskatning, at en hovedanpartshaver blev beskattet af driftsunderskuddet i sit selskab som maskeret udbytte samtidig med, at han blev rådighedsbeskattet for privat brug af selskabets heste.

Sagens baggrund

Sagen drejede sig om et stutteri, hvis drift med køb og salg af heste havde været underskudsgivende i en årrække. Uden at have modtaget vederlag herfor havde selskabet stillet en række heste til rådighed for hovedanpartshaverens datter.

Da selskabet ikke kunne anses for at være erhvervsmæssigt drevet, beskattede SKAT hovedanpartshaveren både af selskabets underskud som maskeret udbytte og af en fikseret leje for de heste, som var blevet stillet vederlagsfrit til rådighed.

Landsskatteretten fandt derimod, at en sådan beskatning indebar en risiko for dobbeltbeskatning, ligesom hovedanpartshaveren ville blive anset for at være ejer og lejer af det samme aktiv. I øvrigt fandt Landsskatteretten, at SKATs værdiansættelse af den fikserede leje med diskontoen +4 % var udtryk for skøn under regel.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev som følge af dens principielle karakter henvist til behandling ved landsretten i 1. instans.

Vestre Landsrets dom

Landsretten fandt, at beskatningen af selskabets underskud alene udgjorde en delvis betaling af rådighedsværdien af hestene, som skulle fastsættes til markedslejen efter ligningslovens § 2.

I selskabets regnskaber var der ikke medtaget finansieringsomkostninger knyttet til indkøbet af hestene, men alene afskrivninger og driftsomkostninger.

Ved beskatningen af driftsunderskuddet var der således ikke sket beskatning for den del af markedslejen, der ville udgøre et beløb svarende til en forrentning af investeringen i hestene.

Landsretten fandt derfor, at der ikke var tale om en dobbeltbeskatningssituation.

I fraværet af en klar metode til værdiansættelse af rådighed over heste, var det ikke udtryk for skøn under regel, at SKAT havde fastsat markedslejen baseret på den individuelle bogførte værdi af hestene med diskontoen +4 %.

Landsretten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs beskatning eller værdiansættelse af hestenes rådighedsværdi.

På den baggrund blev Skatteministeriets principale påstand taget til følge.