Principiel landsretsdom om beskatning af ekspropriationserstatning

Problemstillingen i sagen

Et selskab havde ved en forpagtningskontakt erhvervet ret til at indvinde tørv på det forpagtede areal. Efterfølgende blev selskabet tilkendt en ekspropriationserstatning, fordi selskabet havde fået afslag på fortsat tørveindvinding på både det forpagtede areal og arealer, som selskabet selv ejede.

Selskabet selvangav erstatningen som skattepligtig, men anmodede efterfølgende om genoptagelse af sin skatteansættelse. Som begrundelse for anmodningen henviste selskabet til, at hele erstatningen var erstatningsfri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, om erstatningssummer for ekspropriation af fast ejendom.

Skattemyndighederne traf afgørelse om, at den del af ekspropriationserstatningen, der kunne henføres til selskabets egne arealer, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, mens den anden del af erstatningen, der vedrørte det forpagtede areal, var skattepligtig efter afskrivningslovens § 40, stk. 6.

Selskabet indbragte sagen for domstolene, hvor sagen blev henvist til førsteinstansbehandling i Vestre Landsret som følge af sin principielle og vidererækkende karakter.

Landsrettens dom

Landsretten udtalte, at erstatninger skatteretligt behandles som det, de træder i stedet for. Afgørelsen om skattepligt beroede derfor i første række på en vurdering af de rettigheder, som selskabet havde over det forpagtede areal, og som dannede grundlag for ekspropriationserstatningen.

Landsretten udtalte videre, at selskabets rettigheder over arealet ikke i sig selv havde karakter af fast ejendom, uanset at selskabet i medfør af forpagtningskontrakten havde ret til at tilegne sig den samlede tørvemasse på det forpagtede areal. Landsretten fandt derfor heller ikke, at afståelsen af denne rettighed var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Landsretten fandt derimod, at selskabets rettigheder over det forpagtede areal var omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, 1. pkt., der efter sin ordlyd omfatter immaterielle rettigheder, såsom retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.

Da fortjeneste eller tab ved salg eller opgivelse af sådanne immaterielle aktiver medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6, 1. pkt., og da ekspropriationserstatninger behandles som salgssummer, jf. afskrivningslovens § 48, tiltrådte landsretten, at selskabet var skattepligtig af denne del af ekspropriationserstatningen.

Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter.