Sagens baggrund
Et ægtepar havde gennem en længere årrække drevet en landbrugsvirksomhed fra en landbrugsejendom ejet af den ene af ægtefællerne.
Den ægtefælle, der ejede ejendommen, afgik ved døden i 2015, og den længstlevende ægtefælle overtog landbrugsejendommen, men deltog ikke i driften af landbrugsvirksomheden i et ikke uvæsentligt omfang.
Efter længstlevendes død tilfaldt landbrugsvirksomheden længstlevendes arvinger, og der blev i den forbindelse betalt en nedsat boafgift af landbrugsvirksomhedens værdi i medfør af boafgiftslovens 1 a.
Skattemyndighederne traf herefter afgørelse om, at betingelserne for overdragelse af landbrugsvirksomheden med nedsat boafgift ikke var opfyldt, bl.a. fordi længstlevende eller dennes nærtstående ikke i mindst 1 år af længstlevendes ejertid havde deltaget aktivt i virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang, som boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, efter skattemyndighedernes fortolkning kræver.
Længstlevendes dødsbo indbragte sagen for domstolene, hvor sagen på grund af sin principielle og vidererækkende karakter blev henvist til førsteinstansbehandling i Vestre Landsret.