Ryanairs anfægtelse af garanti til SAS er nået til sidste instans

Garantien til SAS og Rettens dom

I 2020 godkendte Kommissionen statsstøtte til SAS i form af en garanti fra den danske stat. Støtten blev godkendt som kompensation for tab SAS havde lidt som følge af COVID-19 udbruddet, jf. artikel 107, stk. 2, litra b, TEUF. Denne bestemmelse giver mulighed for at give statsstøtte til virksomheder for at kompensere for skader forårsaget af en usædvanlig begivenhed. Der blev også godkendt en tilsvarende garanti fra Sverige.

Begge afgørelser blev anfægtet for Retten af Ryanair. Ryanair gjorde bl.a. gældende:

• at der ikke på grundlag af artikel 107, stk. 2, litra b, TEFU kan tildeles kompensation for COVID-19 skader til en enkelt virksomhed, når en hel sektor har lidt tab,
• at tildelingen af støtte ikke var proportional, fordi tabet, som den kompenserede for, var et fremtidigt tab grundet COVID-19 situationen, og derfor ikke kunne beregnes præcist på tidspunktet for Kommissionens afgørelse, og
• at tildeling af støtte til SAS var i strid med forbuddet mod nationalitetsdiskrimination og udgjorde en hindring for den fri bevægelighed.

Retten frifandt Kommissionen (T-378/20 og T-379/20).

Rettens domme blev appelleret af Ryanair til EU-Domstolen, som nu skal træffe afgørelse i sagerne (C-320/21 P og C-321/21 P).

Generaladvokatens udtalelse

Generaladvokat Pitruzzella afgav sit forslag til afgørelse i den svenske sag d. 26. januar 2023. Selvom der blev afholdt et fælles retsmøde for de to sager, er det ikke et fælles forslag til afgørelse, og der er endnu ikke afgivet forslag til afgørelse i den danske sag. Trods visse forskelle i faktum i de to sager, så er Ryanairs påstande og anbringender i stort omfang ens. Således er generaladvokatens forslag til afgørelse i den svenske sag et godt pejlemærke for den danske sag også.

Generaladvokaten anbefaler EU-Domstolen at opretholde Rettens dom. Generaladvokaten dog uenig med Rettens argumentation angående spørgsmålet om individuel støtte under artikel 107, stk. 2, litra b, TEUF. Retten havde med henvisning til, 1) at der ikke er pligt for medlemsstaterne til at give statsstøtte, og 2) at medlemsstaterne ikke har pligt til at dække alle tab, der er opstået som følge af en usædvanlig begivenhed, fundet, at der i henhold til bestemmelsen kan tildeles individuel støtte.

Generaladvokaten påpeger, at det ikke logisk følger af denne argumentation, at der kan gives individuel støtte. Han henviser 

i stedet for til, at ordlyden af og formålet med bestemmelsen ikke udelukker individuelle støtteforanstaltninger. Generaladvokaten tilføjer, at henset til formålet med bestemmelsen kan den individuelle støttemodtager dog ikke være en vilkårlig virksomhed. Således tilføres en betingelse, ud over dem, der fremgår af ordlyden og fast praksis (usædvanlig begivenhed, tab, kausalitet, fravær af overkompensation), nemlig at valget af en individuel støttemodtager skal kunne begrundes i specifikke målsætninger, som vedrører operatørens økonomiske virksomhed eller specifikke egenskaber.

Da Retten havde undersøgt den svenske stats begrundelse for valget af SAS som støttemodtager i en anden sammenhæng, fandt generaladvokaten, at Rettens konklusion om, at der kunne gives individuel støtte, skal opretholdes. 

Kommentar

Ryanair har anlagt et stort antal sager ved Retten om COVID-19-støtte til konkurrerende luftfartsselskaber. Retsmødet i sagerne om garantier til SAS er det første, der er afholdt, ud af et stort antal appelsager, som Ryanair har anlagt. Ryanairs sager er i vidt omfang skåret over samme læst.

EU-Domstolens domme i sagerne om garantier til SAS vil lede til afklaring af flere principielle spørgsmål, herunder om der med hjemme i artikel 107, stk. 2, litra b, TEFU kan gives individuel støtte i sager, hvor flere virksomheder har lidt tab, og om samspillet mellem statsstøttereglerne og reglerne om fri bevægelighed.