Skønsang eller fællessang? – Dom om tidsbegrænset ansættelsesforhold

Sagens tema

Sagens tvist angik, om gruppen af korassistenter og gruppen af fastansatte sangere i operakoret udførte samme arbejde, eller om korassistenterne udførte arbejde, der lå på linje med det arbejde, som de fastansatte operasangere udførte, henset til de to gruppers kvalifikationer og færdigheder.

Såfremt der var tale om sammenlignelige stillinger, var spørgsmålet herefter, hvorvidt gruppen af korassistenter blev forskelsbehandlet i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse.

Sagens baggrund i hovedtræk

Det Kongelige Operakor består af et fast ensemble på 40 fastansatte operasangere. I operaopsætninger, hvor der er brug for yderligere korsangere, eller hvis en fastansat operasanger er fraværende, anvender Det Kongelige Teater korsangere fra en korassistentliste, som da bliver ansat i tidsbegrænsede stillinger.

Der er forskellige optagelsesprøver, alt efter om en sanger søger om en stilling som fastansat operasanger eller en optagelse som sanger på korassistentlisten.

Optagelsesprøven i forbindelse med ansøgning om en stilling som fastansat operasanger består af en ”pre-screening” og en audition foran et panel bestående af medlemmer af Det Kongelige Teaters kunstneriske ledelse og repræsentanter fra operakoret. Formålet med prøven er at finde sangere, der kan synge alle operagenrer på højeste niveau, hvorfor sangerne til audition bliver testet i flere forskellige genrer og færdigheder. Stillingerne til operakoret bliver slået op internationalt og tiltrækker mange ansøgere.

Optagelse til korassistentlisten sker derimod enten ved, at en sanger, der ikke vandt en audition til fastansat operasanger, får tilbudt at komme på korassistentlisten, at en sanger, der er pensioneret fra det faste operakor, får tilbudt en plads på listen, eller at en sanger gennem en foresyngning kvalificerer sig til en plads på assistentlisten. Ved en foresyngning er bedømmelsespanelet mindre end ved en optagelsesprøve til det faste operakor, og foresyngningen bliver kun opslået lokalt.

Både gruppen af fastansatte operasangere og gruppen af korassistenter er omfattet af den samme fællesoverenskomst. Med hjemmel i fællesoverenskomsten er der imidlertid indgået to særskilte protokollater, der nærmere fastsætter ansættelsesvilkårene for de to grupper.

Af protokollatet for korassistenterne fremgår blandt andet, at assistenterne bliver aflønnet efter en timesats baseret på antallet af fremmødte timer, hvorimod de fastansatte medlemmer af operakoret er månedslønnede. Endvidere er korassistenterne – i modsætning til de fastansatte medlemmer af operakoret – ikke berettiget til blandt andet barnets første sygedag, betalt barsel eller løn under ferie.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret bemærkede indledningsvist, at der skulle foretages en vurdering af, om gruppen af fastansatte korsangere og gruppen af korassistenterne udførte samme eller tilsvarende arbejde, men at der ikke – som sagen var anlagt – skulle foretages en sammenligning mellem enkeltpersoner.

I den forbindelse fandt Højesteret, at der ved vurderingen af, om der var tale om sammenlignelige stillinger, skulle lægges afgørende vægt på, at der var tale om kunstnerisk arbejde, hvor kvalifikationer og færdigheder er af særlig betydning.  

Herefter fandt Højesteret – ligesom landsretten – efter bevisførelsen, at gruppen af korassistenter ikke besad tilsvarende kvalifikationer og færdigheder som gruppen af fastansatte korsangere. Højesteret bemærkede i øvrigt, at de fastansatte sangere i operakoret alle var udvalgt ved auditions, hvor der blev stillet særligt høje krav.

Således fandt Højesteret, at der var en sådan forskel i kvalifikationer og færdigheder mellem gruppen af de fastansatte sangere i operakoret og korassistenterne, at der ikke var tale om, at grupperne udførte samme arbejde, eller at det arbejde, som gruppen af korassistenter udførte, lå på linje med det arbejde, som de fastansatte sangere i operakoret udførte.

Idet en stilling som tidsbegrænset ansat korassistent ikke var sammenlignelig med en stilling som fastansat sanger i operakoret, forelå der ifølge Højesteret ikke forskelsbehandling efter lov om tidsbegrænset ansættelse. Som følge heraf blev landsrettens dom stadfæstet og Det Kongelige Teaters påstand om frifindelse taget til følge.

Hvad viser dommen?

Udgangspunktet er, at medarbejdere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling, som hovedregel har ret til samme ansættelsesvilkår som sammenlignelige, fastansatte medarbejdere, der udfører samme eller tilsvarende arbejde.

Dommen fra Højesteret udgør et væsentligt fortolkningsbidrag i forhold til forståelsen af begrebet ”sammenlignelige stillinger” i lov om tidsbegrænset ansættelse.

Selvom gruppen af fastansatte operasangere og gruppen af korassistenter i det væsentlige deltog på lige fod i operaopsætninger og i disse ”udførte samme arbejde”, var grupperne ikke sammenlignelige.

Der foreligger således ikke nødvendigvis sammenlignelige stillinger, selvom arbejdet, der udføres, er stort set ens, idet også kvalifikationer og færdigheder må inddrages i vurderingen. Dette gælder særligt, når der er tale om kunstnerisk arbejde, hvor kvalifikationer og færdigheder er af særlig betydning.