Sproget som juridisk værktøj: Derfor er det vigtigt – og sådan løfter du din skriftlighed

I denne artikel i Nyt for Studerende fortæller både en advokatfuldmægtig og en advokat om sprogets rolle i deres arbejde med henholdsvis retssager og juridisk rådgivning. De giver hver især deres råd til, hvordan man som jurastuderende kan blive bedre til at formulere sig juridisk på skrift.

Sprogets rolle i et retssagsteam og ved juridisk rådgivning

Smilla Quinn Jepsen er advokatfuldmægtig i Offentlige tvister, som er et team med mange retssager. Adspurgt hvordan sproget spiller en rolle i et retssagsteam, er svaret klart:

”Sproget spiller en stor rolle i et retssagsteam som vores. Vi skal jo formidle sagens faktiske omstændigheder og argumentere for et bestemt udfald af sagen – på en spiselig måde. I processkrifter er sproget kendetegnet ved at være meget struktureret, kortfattet og uden unødig fylde.”

I forbindelse med juridisk rådgivning spiller det skrevne sprog også en stor rolle. Sproget har dog en lidt anden karakter end i processkrifterne.

Tórur Spangenfeldt Hansen er advokat i Entrepriseteamet og beskæftiger sig primært med kontrakter og udbud, hvorfor en stor del af Tórurs arbejde består i juridisk rådgivning:

”I rådgivning handler det ikke om at vinde ligesom i en retssag. Man skriver ofte til sin klient – ikke til en modpart. I sådanne tilfælde skal jeg fremhæve nuancer og præsentere klienten for de juridiske risici ved at gå til højre eller til venstre. Derfor kan sproget fremstå en smule blødere, men det skal stadig være præcist og korrekt.”

Arbejdet med indgåelse af kontrakter indebærer, at der skal tages højde for flere parters interesser. Kontrakten skal gerne kunne fungere som løbende styringsværktøj for parterne, og derfor skal sproget være praktisk anvendeligt:

”Slutproduktet skal være noget, som parterne faktisk forstår og kan arbejde med i hverdagen, og ikke blot noget, der bliver hevet op af skuffen den dag, der opstår en tvist."

Dét står noget i modsætning til sproget i et processkrift, hvor tvisten allerede er opstået, og parterne står i hvert sit hjørne af bokseringen. 

Tre gode råd til at løfte din skriftlighed

1) At skrive præcist: Jo simplere, des bedre

Det er sjældent nødvendigt at formulere lange, indviklede sætninger, uanset om det er i et processkrift til retten eller i en rådgivende mail. Tværtimod resulterer det ofte i uforståelige sætninger, der hægter læseren af. Derfor er Smillas råd til de studerende, at:

”Jo simplere, des bedre. I starten af studiet bruger man meget tid på at skrive lange sætninger, der skal lyde flotte. Men det er unødvendigt. Fokus skal ikke være på at lyde klog – det skal være på at få noget formidlet.”

Ved siden af sit arbejde som advokat er Tórur ekstern lektor på Københavns Universitet i faget Tings- og Kreditorret. Her er indtrykket, at visse studerende har den opfattelse, at kompleksitet signalerer viden. Ifølge Tórur er det dog ofte det modsatte, som er tilfældet:

”Hvis man formår at skrive på en simpel måde, vidner det ofte om, at man har forstået stoffet godt. Jeg kan godt forstå, at de studerende tænker sådan, hvis det er noget, de tidligere er blevet belønnet for i fx gymnasiet. Det er heller ikke altid lige til at sige, hvad den juridiske problemstilling er, og det kan friste én til bare at skrive så meget som muligt. Derfor ligger øvelsen i at identificere, hvad der er relevant, og skille opgaven ad i mindre brudstykker – så den bliver spiselig. Når man gjort det, kan man bedre skrive opgaven simpelt ud.”

Derfor lyder også Tórurs råd til de studerende, at kort og godt næsten altid er bedst:

”Det er ikke noget, man lærer fra den ene dag til den anden, men det handler om at have det in mente hele tiden.”

Her er et oplagt værktøj at sætte flere punktummer. Hold hver sætning til at rumme én, maks. to pointer. Med kortere sætninger er det lettere at skrive klart og præcist, og dermed bliver det lettere for læseren at følge skribentens ræsonnement. Samtidig får gode argumenter og pointer lov til at stå selv fremfor at drukne i lange sætninger.

Derudover er der nogle stilistiske virkemidler, som kan gøre teksten mere læsbar. Overvej f.eks.:

• Ligefrem ordstilling
• Færre indskudte sætninger
• At begrænse brugen af passivformer, hvor det giver mening

2) Modtageren har betydning for sproget

Det er vigtigt at være opmærksom på sin modtager, hvad enten der er tale om en dommer, en klient, en eksamensretter eller en fjerde.

Med hensyn til juridisk rådgivning fortæller Tórur, at det er vigtigt at formulere sig meget præcist, da det ikke må ikke være op til fortolkning, hvad advokaten rådgiver klienten til. Klienten skal være i stand til at træffe en beslutning på et oplyst grundlag.

Af samme årsag er det helt centralt at have sin modtager for øje:

”Derfor er det vigtigt at sætte sig i klientens sted og skrive, så klienten forstår, hvad man mener. Til lægfolk kan der eksempelvis i højere grad være behov for, at man uddyber en lovhenvisning end i en skrivelse til en jurist for at sikre, at produktet giver værdi for modtageren.”

Skribenten bør derfor også konkret tilpasse sit sprog – ordvalg, stil, mængden af information mv. – til den person, som teksten henvender sig til. F.eks. kan man være mere juridisk indforstået og bruge flere fagbegreber overfor andre jurister end overfor en klient, som ikke på samme måde er inde i juridisk fagsprog.

Her er nogle spørgsmål, som man kan stille sig selv:

• Hvilke informationer er det relevant for præcis denne modtager at få?
• Hvor formelt skal sproget være til denne modtager?
• Er jeg for indforstået her? Hvis ja, skal jeg så fjerne fagbegreber og i stedet forklare dem?

3) At få sin pointe frem

Vi hører fra både Smilla og Tórur, at det er vigtigt at formulere sin pointe klart. Dette forudsætter, at man er klar over, hvad pointen er. Derfor er det en god idé at spørge sig selv: Hvad skal denne opgave, dette afsnit, denne sætning fortælle? Kan man ikke svare på dette spørgsmål, er det ikke underligt, hvis teksten er uklar. Når man forholder sig til sin egen pointe, bliver man altså i stand til at skrive denne pointe frem og skære unødigt fyld fra.

For Smillas vedkommende betyder arbejdet med retssager, at en stor del af arbejdstiden går med at skrive processkrifter. Som vi hørte Smilla fortælle, er sproget i processkrifter kendetegnet ved at være meget struktureret, kortfattet og uden unødig fylde, og derfor skal skribenten være klar over sin pointe:

”Jeg bruger meget tid på at skabe en struktur og inddele de forskellige argumenter – hvis dette ikke er på plads, er det ligegyldigt hvor flot og forståeligt man formulerer sig. Det handler om at gøre skriftet så spiseligt som muligt for dommeren. Dommeren beskæftiger sig aldrig kun med lige præcis den type sager, som vi arbejder med. Derfor er det vigtigt, at sagen bliver lagt klart frem.”

I arbejdet med at skrive ”kort og godt”, er det altså et brugbart greb at forholde sig til sin egen pointe. Er man helt klar over, hvad man gerne vil fortælle, er det nemlig lettere at skære sætningerne til og gøre livet lettere for sin modtager.

Det fungerer godt for mig at stille mig selv disse to spørgsmål:

• Hvad vil jeg fortælle her?
• Er det præcist dét, som min tekst fortæller?

Vil du løfte din skriftlighed, er her tre gode råd