Sagens baggrund
Sagen angik et interessentskab, som i 2006 havde erhvervet en ejendom (tidligere campingplads), der efterfølgende blev udstykket. I løbet af 2010 påbegyndte interessentskabet støbning af fundamenter til beboelsesbygninger på de udstykkede matrikler. Interessentskabet foretog i 2015 et apportindskud af de udstykkede grunde til et anpartsselskab, der var ejet af interessenterne. Grundene var alene forsynet med de støbte fundamenter, da apportindskuddet fandt sted.
Ved en lov fra 2009, der trådte i kraft 1. januar 2011, indførtes moms på salg af nye bygninger og nye bygninger med tilhørende jord samt byggegrunde. Af lovens forarbejder fremgik, at hvis et byggeri blev solgt den 1. januar 2011 eller senere, men byggeriet var påbegyndt inden denne dato ved indledning af støbning af fundament, ville salget være momsfritaget efter den indtil 1. januar 2011 gældende momslov.
Af forarbejderne til ændringsloven og en ændringsbekendtgørelse fra 2010, der trådte i kraft samtidig med ændringsloven, fulgte, at en ejendom, der på leveringstidspunktet skulle kvalificeres som en byggegrund, var omfattet af momspligten, hvis der var indgået bindende købsaftale den 1. januar 2011 eller senere.
Sagens hovedspørgsmål var på den baggrund, om et fundament kan anses for en bygning i momsmæssig forstand med den virkning, at interessentskabets apportindskud til anpartsselskabet måtte anses for en levering af nye bygninger med tilhørende jord, der var momsfriaget efter de tidligere gældende regler, da støbningen af fundamenterne var påbegyndt inden 1. januar 2011.
Præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen
Vestre Landsret forelagde et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af bygningsbegrebet i momssystemdirektivet. I en dom af 7. november 2024 (sag C-594/23) udtalte Domstolen, at et fundament ikke er en bygning i momsmæssig forstand.

