Poul Schmith/Kammeradvokaten benytter samarbejdspartneren Meo i forbindelse med at gennemføre lovpligtige kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvasklovgivningen i sagstyper omfattet af hvidvaskloven.
Anti-hvidvask platform
Meo
Hvorfor er der behov for at gennemføre denne proces?
Poul Schmith/Kammeradvokaten er som advokatvirksomhed omfattet af hvidvaskloven. Lovens formål er at sikre, at virksomheder omfattet af loven bidrager til den internationale kamp mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Som led heri er Poul Schmith/Kammeradvokaten forpligtet til at gennemføre såkaldte kundekendskabsprocedurer (KYC) på vores klienter. Dette betyder bl.a., at vi skal indhente en række oplysninger om dig/din virksomhed og de personer, der er de ultimative ejere af virksomheden (de reelle ejere).
Er du forbrugerklient?
Såfremt du er forbrugerklient hos Poul Schmith (fysiske personer, som retter henvendelse til firmaet vedrørende rådgivning, som ikke er erhvervsrelateret), så vil du modtage et separat opdrags- og prisoplysningsbrev, som mere detaljeret beskriver ovenstående samt orienterer nærmere om de øvrige lovpligtige oplysninger, som vi er forpligtet til at udlevere til sådanne klienter som følge af forbrugerbeskyttelsesreglerne og de advokatetiske regler.
DEN VIDERE PROCES
Du skal blot følge processen beskrevet i den fremsendte e-mail, hvor der også er et link, som fører dig videre til Meo anti-hvidvask platformen. Herefter vil du blive guidet til at kunne gennemføre den lovpligtige kundekendskabsprocedure relateret til din sag hos Poul Schmith/Kammeradvokaten.
Du kan til enhver tid få adgang til Meo-platformen og se, hvilke typer af oplysninger som du/den virksomhed, du repræsenterer, har delt med Poul Schmith/Kammeradvokaten samt administrere dit samtykke gennem din Meo-konto. I tilfælde af, at du ikke kan tilgå platformen via den tilsendte mail, kan du følge linket direkte til Meo-platformen her.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, kan du kontakte mail@poulschmith.dk eller en af kontaktpersonerne nederst på siden.
Har du brug for hjælp?

Jesper Carøe Petersen
Digital Compliance Controller

Paulina Christiansen
Chef for Sags- og Compliance Controlling

Peter Niemann Thøgersen
Compliance- og risikochef, advokat