Gennem de senere år har fortolkningen af EU-Tyrkiet-associeringen ført til et betydeligt antal tvister mellem de danske udlændingemyndigheder og tyrkiske statsborgere, som er økonomisk aktive i Danmark, og som ønsker familiesammenføring med familiemedlemmer, der er bosat udenfor EU. I en række af disse retssager har Østre Landsret vurderet, at der var behov for præjudicielle forelæggelser vedr. fortolkningen stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80. EU-Domstolen har således ved flere lejligheder vurderet foreneligheden af udlændingelovens betingelser for familiesammenføring med EU-Tyrkiet-associeringen.
A-sagen (C-89/18) fra 2019 handler om fortolkningen af det dagældende tilknytningskrav i udlændingeloven er et eksempel herpå. Ifølge det dagældende tilknytningskrav, som blev ophævet ved en lovændring i 2018, var det overordnet en betingelse for familiesammenføring mellem en person, som er tredjelandsstatsborger og har opholdstilladelse i Danmark, og dennes ægtefælle, at parrets tilknytning til Danmark er større end til et andet land. EU-Domstolen fastslog i denne sag, at det dagældende tilknytningskrav udgjorde en ny restriktion som omhandlet i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 for den herboende tyrkiske statsborgers udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed i Danmark, og at tilknytningskravet ikke var egnet til at sikre virkeliggørelsen af det fulgte formål om at sikre en vellykket integration i Danmark.
Sagen blev varetaget af Rass Holdgaard og Tugba Öztunç Bache.
Læs mere om vores advokaters rådgivning i EU-ret og International ret.
