Afslag på anbringelse af privat bådlift på søterritoriet

Sagens baggrund

Sagen angik en bådlift, der i 2018 var etableret langs en eksisterende bade- og bådebro ud for en ejendom i Gentofte Kommune.

Det følger af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, at der ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet må udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande på søterritoriet. Kystdirektoratet traf i februar 2022 afgørelse om afslag på tilladelse til den ansøgte bådlift.

Kystdirektoratets afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, bl.a. fordi det var ejerens opfattelse, at den ansøgte bådlift slet ikke kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. På baggrund af en retlig prøvelse af klagesagen, jf. kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, stadfæstede nævnet i september 2022 Kystdirektoratets afslag.

Retssagen

Retssagen angik gyldigheden af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, og ejeren gjorde bl.a. gældende, at afgørelsen savnede hjemmel og derfor skulle tilsidesættes som ugyldig. Det var i den forbindelse ejerens opfattelse, at der var tale om en mobil bådlift, der ikke var omfattet af tilladelseskravet i kystbeskyttelsesloven.  

Retten i Lyngby udtalte indledningsvis, at bådliften var at betragte som et anlæg eller en fast eller forankret indretning eller genstand, jf. kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, der kræver statens tilladelse til at blive placeret på søterritoriet i sommersæsonerne. 

Retten udtalte endvidere, at Kystdirektoratets afgørelse ikke var behæftet med hjemmelsmangler, og at direktoratet ikke – som påstået af ejeren – havde sat skøn under regel. På baggrund heraf tiltrådte retten, at Miljø- og Fødevareklagenævnet havde opretholdt Kystdirektoratets afgørelse, hvorefter nævnet blev frifundet.

Sagen blev varetaget af Kim Christian Højmark.