Sagen angik en lodsejers anmodning om genoptagelse af Naturklagenævnets (i dag Planklagenævnet) afgørelse fra 2009. Ved afgørelsen stadfæstede nævnet Aarhus Kommunes afgørelse om ekspropriation af nogle landbrugsarealer.
Ekspropriationssagen blev afgjort (og opretholdt) af Vestre Landsret i 2012, men lodsejeren anmodede flere gange om genoptagelse, hvilket klagenævnet afviste.
Retssagen angik Planklagenævnets seneste afslag på genoptagelse, og lodsejeren gjorde gældende, at klagenævnet havde undladt at forholde sig (tilstrækkeligt) til lovligheden af plangrundlaget, det ekspropriationsretlige nødvendighedskrav samt spørgsmålet om høring af offentligheden.
Planklagenævnet afviste, at de tre klagepunkter kunne begrunde en genoptagelse af sagen, eftersom der var tale om nye klagepunkter, som ikke havde været gjort gældende under den oprindelige klagesag om ekspropriation.
Retten i Aarhus frifandt Planklagenævnet og udtalte bl.a., at Planklagenævnet ikke havde begået sagsbehandlingsfejl ved at afslå genoptagelse med henvisning til, at lodsejeren havde fremsat nye klagepunkter. Planklagenævnet havde heller ikke begået sagsbehandlingsfejl ved ikke af egen drift at have behandlet de klagepunkter, som lodsejerne nu havde fremsat, og der var derfor ikke grundlag for at ophæve Planklagenævnets afgørelse og hjemvise til fornyet behandling.
Sagen er anket til landsretten.
