En ny statsstøttefremtid for den faste forbindelse over Femern Bælt?

En lang statsstøtterejse

Femern A/S har sammen med de danske myndigheder været på en lang statsstøtterejse, siden selskabet blev oprettet i 2005 med det formål at planlægge og projektere den faste forbindelse over Femern Bælt. I 2009 anmeldte de danske myndigheder den offentlige finansiering af Femern A/S’ aktiviteter i forbindelse med projekteringen til Kommissionen – alene af retssikkerhedsmæssige årsager, da de danske myndigheder var af den overbevisning, at finansieringen ikke var omfattet af statsstøttereglerne. Kommissionen bekræftede denne vurdering i planlægningsafgørelsen fra 2009. 

I 2014, da der blev fremsat lovforslag om, at Femern A/S også skulle være ansvarlig for at anlægge og drive den faste forbindelse, foretog de danske myndigheder en ny anmeldelse til Kommissionen. Igen af retssikkerhedsmæssige årsager, da overbevisningen hos de danske myndigheder fortsat var (og er), at statslig finansiering af anlægsprojekter som Femern Bælt-projektet er en myndighedsopgave. I sin afgørelse fra 2015 var Kommissionen i tvivl, og endte med ikke at tage stilling til det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt Femern A/S skulle anses som en virksomhed i statsstøttereglernes forstand. Kommissionen konkluderede således, at selv hvis finansieringen af Femern A/S er omfattet af statsstøttereglerne, så kunne den under alle omstændigheder erklæres forenelig med det indre marked (en metode, som Domstolen sidenhen har fastslået, at Kommissionen ikke kan anvende, idet en forenelighedsvurdering skal ske på baggrund af en konstatering om, at statsstøttereglerne finder anvendelse).

Kommissionens 2015-afgørelse blev anfægtet af Scandlines ved Retten (én af mange retssager, som Scandlines har anlagt vedrørende Femern Bælt-projektet) og i 2018 annullerede Retten Kommissionens afgørelse vedrørende finansieringen af Femern A/S. 

I 2020 godkendte Kommissionen finansieringen af Femern A/S på ny. I denne afgørelse konkluderede Kommissionen for første gang, at Femern A/S – efter Kommissionen opfattelse – er en virksomhed i statsstøtteretlig forstand (dvs. at den udøver økonomisk aktivitet). Kommissionen godkendte endvidere finansieringen som forenelig. 

Denne afgørelse blev indbragt for Retten af både Danmark og Scandlines. Danmark anfægtede Kommissionens konklusion om, at finansieringen af Femern A/S udgør statsstøtte, og Scandlines anfægtede Kommissionens forenelighedsvurdering. 

Den 28. februar 2024 forkastede Retten begge søgsmål og frifandt Kommissionen. Både Danmark og Scandlines appellerede herefter Rettens domme til Kommissionen (C-337/24 P, Danmark mod Kommissionen og forenede sager C-342/24 P og C-343/24 P, Scandlines m.fl. mod Kommissionen). Det er i den danske sag, at der nu er fremsat forslag til afgørelse. Et forslag, som hvis det følges, kommer til at have væsentlig indvirkning på ikke kun Femern Bælt-projektet, men også på fremtidige infrastrukturprojekter i Danmark og EU. 

Generaladvokats forslag til afgørelse

I Generaladvokatens forslag til afgørelse, som blev fremsat den 27. november 2025, foreslår Generaladvokaten, at Domstolen tager Danmarks appel til følge og annullerer Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020.

Generaladvokaten er ikke enig med Danmark i, at Femern A/S’ aktiviteter er udtryk for offentlig myndighedsudøvelse, men er til gengæld enig i, at Femern A/S’ aktiviteter er udtryk for ikke-økonomisk aktivitet. I denne sammenhæng er Generaladvokaten enig med Danmark i, at Kommissionen og Retten har anlagt en alt for formalistisk tilgang til den juridiske vurdering, og at den danske model for finansieringen af Femern A/S ikke bygger på en økonomisk logik, men på en klassisk offentlig planlægningsmekanisme for infrastruktur af almen interesse.

Generaladvokaten er også enig med Danmark i, at den såkaldte Leipzig Halle-dom, som både Kommissionen og Retten mener er styrende for vurderingen af Femern A/S, fordi situationen er den samme, grundlæggende vedrører en anden situation. Kommissionen har dermed – ifølge Generaladvokaten – anvendt en forkert målestok, da den fandt, at den anlægsaktivitet, der er blevet uddelegeret til Femern A/S, udgjorde en økonomisk aktivitet.

Rådgivende afsnit

Vælger Domstolen at følge Generaladvokatens forslag vil dette have en meget konkret og væsentlig betydning for Femern Bælt-projektet, som ikke længere vil være underlagt de økonomiske begrænsninger, som har været nødvendige for at få finansieringen statsstøttegodkendt, og en vidererækkende, generel betydning for, hvordan Danmark – og andre medlemsstater – tilrettelægger store og vigtige infrastrukturprojekter. Det vil endvidere indebære et opgør med den praksis fra Kommissionen og Retten, hvor Leipzig Halle-dommen lidt ukritisk er blevet brugt til at udstrække det statsstøtteretlige virksomhedsbegreb for infrastrukturprojekter. Og så vil det helt lavpraktisk formentlig betyde, at Kommissionen må justere sit afsnit om støtte til infrastruktur i statsstøttebegrebsmeddelelsen, som netop afspejler den tilgang, der er anvendt i sagen om den faste forbindelse over Femern Bælt.