Må mor få længere betalt orlov end far/medmor efter de nye regler?
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS PRAKSIS
Ligebehandlingsnævnet tog i en afgørelse af 10. maj 2022 stilling til, om der forelå forskelsbehandling i et tilfælde, hvor mødre i henhold til en kollektiv aftale havde adgang til mere betalt barsel end fædre. I sagen gjorde klageren gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da han ved den kollektive aftale havde ret til mindre barsel med løn end mødre. Klager angav i den forbindelse, at han som nybagt far fik 15 ugers orlov med løn. Hvis han havde været kvinde og mor, havde han imidlertid fået 20 ugers orlov med løn efter barnets fødsel.
Mødre havde gennem aftalen ret til 20 ugers orlov med løn efter barnets fødsel fordelt som 14 ugers barselsorlov og 6 ugers øremærket forældreorlov, hvorimod fædre (og medmødre) havde ret til 9 ugers orlov med løn fordelt som 2 ugers fædreorlov efter fødslen samt 7 ugers øremærket forældreorlov. Hertil kom 6 ugers forældreorlov til deling mellem forældrene.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke forelå forskelsbehandling efter ligebehandlingsloven. Ligebehandlingsnævnet henviste til, at der ifølge ligebehandlingsloven godt kan indføres eller opretholdes en gunstigere beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab. Ligebehandlingsnævnet udtalte, at årsagen til de forskellige regler for, hvornår mødre og fædre kunne modtage løn under fravær, relaterede sig til beskyttelsen af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab. Dette betød, at den kollektive aftale godt kunne tildele mødre gunstigere barselsforhold end fædre, uden at der forelå forskelsbehandling af fædrene.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse følger praksis fastslået af EU-Domstolen i den såkaldte Hofmann-sag. I denne sag fastslog EU-Domstolen, at en supplerende barselsordning, der kun tilkom kvinder, ikke var i strid med ligebehandlingsprincippet. Dette var dog kun tilfældet, hvis den supplerende barselsordning alene havde til formål at sikre beskyttelsen af kvindens fysiske og psykologiske tilstand og det særlige forhold, hun har til sit barn i perioden efter fødslen. Hvis orlovens formål derimod var at beskytte kvinder som følge af deres status som forælder, ville orloven udgøre en direkte forskelsbehandling af mandlige ansatte. Med EU-Domstolens afgørelse blev det således fastlagt, at der var adgang til en gunstigere behandling af kvinder i forbindelse med barselsorlov.
Spørgsmålet bliver, om de nye barselsregler ændrer på den retsstilling.
Retten til barsel i EU
Retten til barsel og beskyttelsen af kvinder i forbindelse med graviditet er gennem EU fastlagt i flere direktiver.
I graviditetsdirektivet (Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer) er der indført en særlig beskyttelse af kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel. Direktivet indeholder bestemmelser, som giver de omfattede kvinder en særlig beskyttelse for adgang til barsel, mod afskedigelse og sikre arbejdsvilkår. Denne beskyttelse er begrundet i, at kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel kan være særligt sårbare. Direktivet fastslår blandt andet, at kvinder har ret til mindst 14 ugers sammenhængende barselsorlov, hvoraf mindst 2 uger skal være fordelt før eller efter fødslen.
I ligebehandlingsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv) kommer den særlige beskyttelse af kvinder også til udtryk. I direktivet er det fastslået, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder med forbehold for bestemmelser vedrørende beskyttelse af kvinder, særlig i forbindelse med graviditet og barsel.
Ved gennemførelsen af orlovsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU) i 2019 blev der indført en række ændringer ved orloven for forældre. Formålet bag direktivet var at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og til at tilskynde en ligelig fordeling af omsorgsforpligtigelserne mellem mænd og kvinder.
Med orlovsdirektivet blev der fastsat en række minimumsregler for de nationale retsregler på barselsområdet. Fædre eller en anden tilsvarende forælder fik med direktivet ret til orlov på 10 arbejdsdage, der skulle tages i forbindelse med fødslen af barnet. Derudover skulle hver forælder sikres ret til forældreorlov i 4 måneder, hvoraf 2 måneder ikke skulle kunne overdrages til den anden forælder.