Et bæredygtigt studieliv i balance

Jurastudiet rummer en omfattende akademisk arbejdsbyrde med et komplekst pensum, der kræver indgående fordybelse med mange timers læsning, gruppearbejde og eksamensforberedelse. Det kan være udfordrende og overvældende at navigere i, når man samtidig skal bevare et socialt liv, præstere sit bedste på studiejobbet, dyrke fritidsinteresser og prioritere afslapning. 

At balancere studie, fritid og personlig trivsel kan være en udfordring for mange jurastuderende på Københavns Universitet, viser den seneste studiemiljøundersøgelse fra 2023. Af undersøgelsen fremgår, at 44 % af de adspurgte jurastuderende ikke oplever balance mellem studietid og fritid, samt at 73 % oplever et pres fra egne forventninger til at præstere. Med afsæt i WHO5-indekset  viser undersøgelsen endvidere, at 49 % af de adspurgte jurastuderende er i risiko for at udvikle depression eller stressbelastning. Alt dette indikerer, at der er behov for at belyse, hvordan man opnår et bæredygtigt studieliv i balance. 

Denne artikel søger netop at bidrage hertil med tre konkrete og håndgribelige strategier.  Indledningsvist introduceres en studieteknik, der bidrager til effektiv læsning med tidsoptimerende pauser. Dernæst beskrives, hvordan man kan håndtere og prioritere opgaver, når man føler sig stresset. Slutteligt berøres fordelene ved et studierelevant job og overvejelser om vigtigheden af at føle sig klar.

Læs effektivt med Pomodoro-teknikken

På jurastudiet kræver den intensive læsning af komplekse tekster både fordybelse og koncentration mange timer dagligt. Læsning, notetagning, analysering og fortolkning af juridiske tekster er krævende.

Det er ikke nødvendigvis optimalt at læse i for lange og uafbrudte perioder. Langvarig læsning uden pauser kan være udmattende, hvilket gør det sværere at opretholde fokus og forstå de komplekse emner, der arbejdes med. Det kan medføre, at læsningen bliver ineffektiv og mere tidskrævende end nødvendigt. Som jurastuderende med en fyldt kalender, kan det have den følge, at fritid og personlig pleje må nedprioriteres, hvilket ikke er en bæredygtig løsning.

For at optimere læsningen og øge effektiviteten, kan Pomodoro-teknikken benyttes som et tidsstyringsværktøj, der balancerer fokus med regelmæssige pauser. 

Teknikken er særligt effektiv, hvis læsning eller en omfattende opgave virker overvældende, idet arbejdet deles op i mindre og håndgribelige dele. Ligeledes illustrerer teknikken fremgangen i en opgave, hvilket kan virke motiverende. På den måde gøres opgaver mere overskuelige samtidig med at fokus og produktivitet fremmes.

Strukturer din tid og prioriter med Eisenhower matrixen

Jurastuderende skal ofte jonglere mellem mange forpligtelser, og en arbejdsuge med fuldtidsstudie og studierelevant deltidsarbejde kan nemt overstige en arbejdsbyrde på mere end 50 timer. Der er således et betydeligt behov for at prioritere og disponere sin tid hensigtsmæssigt. 

En større arbejdsindsats indebærer ikke nødvendigvis en bedre præstation. Det underbygges af 80/20-reglen (Pareto-princippet). 80/20-reglen formulerer et bredere økonomisk princip om, at 80% af virkningerne i mange situationer kun kan tilskrives 20% af årsagerne. Overføres princippet til en jurastuderendes hverdag, kan følgende tænkes: Blot 20% af en arbejdsuge på 50 timer (det vil sige 10 timer) bidrager til 80 % af de ønskede resultater, for eksempel under eksamenspræstationen. Derfor er det afgørende, at man får afgrænset og prioriteret vigtige opgaver og dermed undlader at bruge unødig tid på opgaver, som alligevel ikke vil bidrage til præstationen. 

Eisenhower-matrixen kan netop anvendes som et værktøj til at indsnævre og prioritere de opgaver, der skaber værdi og er vigtige. Matrixen er gavnlig, fordi den kan bidrage til at skabe klarhed over hvilke opgaver, der skal løses i hvilken rækkefølge, når alt føles overvældende og uoverskueligt. For mange giver Eisenhower-matrixen en følelse af kontrol og ejerskab over to-do-listen, og vigtigst af alt skaber matrixen en bevidsthed om, hvordan man kan gå til opgaverne, så de bedre kan håndteres. 

Eisenhower-matrixen indebærer en øvelse i at fordele konkrete opgaver eller aktiviteter i matrixens fire kvadranter. 

I den første kvadrant fordeles de opgaver eller aktiviteter, der både er vigtige og hastende. Det kan for eksempel være løsning af personlige kriser og last-minute eksamenslæsning. Opgaver eller aktiviteter af denne art skal løses med det samme og har høj prioritet.  

I den anden kvadrant angives de opgaver eller aktiviteter, der er vigtige, men ikke hastende. Det kan f.eks. være pensumlæsning, løbende eksamensforberedelse og afslapning. Disse vil ofte bidrage til mere langsigtede målsætninger. De bør planlægges og på forhånd afsættes tid til i kalenderen. Det er endvidere anbefalelsesværdigt, at man arbejder på at flytte opgaver fra første kvadrant over til anden kvadrant, således at man tidligt tager hånd om de vigtige og hastende opgaver.  

Den tredje kvadrant skal indeholde opgaver eller aktiviteter, der ikke er vigtige, men hastende. Det kan for eksempel være reparation af cykel eller koordinering af PowerPoint-slides i studiegruppen. Sådanne opgaver eller aktiviteter forudsætter ofte en hurtig handlen, men bidrager ikke væsentligt til personlige målsætninger og faglig udvikling. For at frigøre tid til vigtigere opgaver, kan man derfor med fordel søge at uddelegere opgaver eller aktiviteter af denne type til andre. 

I den fjerde kvadrant fordeles de opgaver eller aktiviteter, der hverken er vigtige eller hastende. Det kan f.eks. være overspringshandlinger som scrolling på sociale medier, der ikke eller kun i meget begrænset omfang bidrager til arbejdsindsatsens resultater. Det er derfor vigtigt at begrænse eller helt eliminere disse opgaver eller aktiviteter, når man har travlt. Nedenstående figur illustrerer, hvordan Eisenhower-matrixen kan udfyldes.

Det bør understreges, at udfyldelsen af matrixen kan se meget forskellig ud fra person til person. For eksempel kan ”at se en god serie” både være afslapning, som skal planlægges, og en overspringshandling, som bør droppes. Det vil heller ikke i alle tilfælde være muligt at have indflydelse på prioriteringen af opgaver eller aktiviteter, men da kan selv bevidstheden om kategoriseringen give et mentalt billede af vigtigheden.

Reflektér: Studierelevant arbejde?

Jurastudiet præges generelt af teoretisk læsning og skriftlige opgaver, hvorfor et juridisk studiejob giver en værdifuld mulighed for at omsætte den teoretiske viden. 

Emma Kirchhoff, der er HR Business Partner i Poul Schmith/Kammeradvokaten, mener i denne forbindelse, at et studierelevant job i et advokatfirma, kan bidrage til at styrke både forståelsen og anvendelsen af lovgivning, retspraksis og øvrige juridiske tekster.  

“Det er dels givende for de studerende at få indblik i advokatbranchen, så de kan afklare, om denne karrierevej er noget for dem. Derudover styrker det de studerendes faglige kunnen at anvende teori i praksis – det kan de gøre ved at have et studierelevant job,” fortæller hun.

Den praktiske erfaring er ikke blot med til at styrke den faglige forståelse af juraen – den spiller også en afgørende rolle i, hvor hurtigt man som nyuddannet finder et fuldtidsjob efter endt uddannelse. Ifølge en undersøgelse fra 2024 udarbejdet af DJØF , er den gennemsnitlige periode mellem dimission og start i første fuldtidsjob markant kortere for nyuddannede, der har haft et studierelevant studiejob. De starter i gennemsnit i deres første fuldtidsjob 2,2 måneder efter dimission, mens ledighedsperioden for nyuddannede, som ikke har haft et studierelevant job, er 4,4 måneder. Denne forskel understreger, hvor vigtig praktisk erfaring er, både for at styrke fagligheden og for at accelerere overgangen fra studie til arbejdsmarked.

Det er centralt at tage stilling til og reflektere over, hvornår på jurastudiet, man påtager sig et studierelevant job. Som tutor for nye jurastuderende på Københavns Universitet, oplevede Mathilde Brix-Priesner, der er student i Poul Schmith/Kammeradvokaten, en klar forventning herom.

“Jeg oplevede som tutor på jurastudiet en stor nysgerrighed blandt de nye studerende vedr. studiejobs. Flere studerende havde bl.a. en forventning om, at størstedelen af jurastuderende har et studiejob allerede tidligt på uddannelsen,” fortæller hun. 

“En del af vores tid med de nye studerende blev derfor brugt på at vise, hvor mange forskellige studiejobs man kan have som jurastuderende, samt at afkræfte deres tanker om, at det er sædvanligt og nødvendigt at have et studierelevant job allerede tidligt på uddannelsen,” tilføjer hun.

Det er essentielt, at man som studerende føler sig klar til et studierelevant arbejde. Som ny jurastuderende er der ofte et særligt behov for at fokusere indgående på studiet og opbygge et teoretisk fundament, ligesom man med fordel bør fokusere på at afprøve forskellige studieteknikker, herunder i relation til effektiv læsning og prioritering af opgaver som berørt tidligere i artiklen. Det kræver både tid, fokus og fordybelse. 

“Det er vigtigt, at man som studerende falder til på studiet, inden man begynder at bruge sin energi på studierelevant arbejde. Derfor anbefaler vi, at man har afsluttet 4. semester før man starter et studierelevant job,” fortæller Emma Kirchhoff.  

For at bevare balance i hverdagen med plads til fritid, sociale relationer og afslapning, er det derfor essentielt at falde til på studiet, før man påtager sig et studierelevant arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at det studierelevante job tilbyder fleksibilitet og dermed bidrager til at opretholde balance mellem studie, arbejde og fritid. 

“Vi gør det altid klart og tydeligt for vores stud.jur.er, at det er deres studie, der kommer i første række. Vi tilbyder derfor nogle særlige vilkår til studerende bl.a. fleksible arbejdstider, som passer med deres studieskema, ret til læsefri forinden eksaminer, stipendiatordning og mulighed for at tage orlov fra sit arbejde under studietiden”, fortæller Emma videre. 

Fleksible arbejdstider gør det muligt at arbejde på tidspunkter, der ikke kolliderer med forelæsninger eller gruppearbejde, hvilket er en stor fordel i en travl hverdag. Retten til læsefri op til eksaminerne giver mulighed for at forberede sig grundigt, ligesom det kan bidrage til øget ro og trivsel. 

Et studierelevant job rummer mange fordele. Det er dog væsentligt, at man reflekterer over, hvornår et relevant studiejob påtages, ligesom det bør overvejes, om det tilbyder fleksibilitet og bidrager til at bevare den sunde balance.

Et bæredygtigt studieliv i balance kræver bevidste valg og strategier, der tager højde for både faglige og personlige behov. Ved at benytte effektive strategier som Pomodoro-teknikken, Eisenhower-matrixen og refleksion over, hvornår et studierelevant job påtages, kan man skabe struktur og overskud i hverdagen, der fremmer balance. Centralt bliver at finde en individuel balance, hvor studie, fritid og arbejde understøtter hinanden.