Procesadvokat eller ej

Har du efter endt studie besluttet dig for at gå advokatvejen, skal du også tage stilling til, hvilken form for advokat, du ønsker at være. Vil du gerne gå meget i retten og dermed have dit primære virke inden for proces? Eller vil du i højere grad rådgive klienter og derigennem have en masse klientkontakt? Det er ikke et nemt valg, så i denne artikel har vi spurgt både en nyere og en mere erfaren advokatfuldmægtig, hvordan det er at have som sin primære arbejdsopgave at forberede og føre retssager. 

Cecilie Vina Begg er førsteårsfuldmægtig og sidder til daglig i gruppen for skatter og afgifter, hvor hun primært forbereder og fører retssager på vegne af Skatteministeriet. Cecilie førte selv sin første sag to måneder efter sin opstart som advokatfuldmægtig. 

”Jeg havde en god oplevelse første gang jeg var i retten med min egen sag, selvom jeg var ret nervøs forinden. Kun et par måneder forinden var jeg stud.jur., og nu skulle jeg repræsentere et ministerie i retten og stå over for en modpart og en dommer. Det føltes virkelig som en stor opgave.”

Det giver dog Cecilie ro i maven, at hun har skrevet skrifterne i sagen i samarbejde med sagspartneren, og derfor kender hun sagen ned til mindste detalje.

At gå i retten er et håndværk

Amanda Angela Mygind, som er advokatfuldmægtig på tredje år i gruppen ”Offentlig regulering og tvister”, kan også nikke genkendende til den nervøsitet, Cecilie beskriver. Amanda beskæftiger sig særligt med prøvelse af myndighedsafgørelser, hvilket betyder, at hun kommer i berøring med mange forskellige retsområder, herunder erstatningsret, forvaltningsret og straffuldbyrdelsesret. 

Dét at gå i retten, kan fremkalde blandede følelser, og det er kombinationen heraf, som, ifølge Amanda, gør det fedt at gå i retten til hverdag. Selvom Amanda har været i retten en del gange, kan det stadig være nervepirrende, særligt lige før sagen går i gang:

”Men det er slet ikke så skræmmende, som de fleste nok går og tror. Man erfarer, at en hovedforhandling i retten kan koges ned til et møde mellem nogle parter, som skiftes til at argumentere for deres respektive synspunkter i sagen, hvorefter dommeren når frem til en afgørelse af tvisten.”

At gå i retten er en learning-by-doing-disciplin. Amanda husker, hvordan hun efter de første gange i retten var meget udmattet. Men som erfaringen tog til, oplevede Amanda en øget selvsikkerhed og ro i retten, som også lettede på nervøsiteten.

”Med tiden tror man mere på, at man kan klare det uventede, fordi man har mødt mange forskellige situationer, dommere, modparter og klienter. Det er derfor vigtigt at have tålmodighed og gåpåmod. At gå i retten er et håndværk.”

Når vi spørger Amanda hvorfor hun ønsker at være procesadvokat, svarer hun, at det er særligt givende at hun får lov til at være en del af alle led i en retssag. En civil sag har sin start på skrift med udveksling af processkrifter, hvorefter sagen bliver berammet til en hovedforhandling, hvor det mundtlige element i sagen foregår. Amanda får dermed lov til at prøve kræfter med både at argumentere på skrift og i tale, når sagen skal procederes i retten.

Prøv det

Cecilie og Amanda er enige i, at det er lærerigt, at de i en presset hverdag har et godt netværk på kontoret. De finder en sikkerhed i, at der er rigtig meget erfaring at hente fra de mere erfarne advokater, samtidig med at der er mange advokatfuldmægtige, som man kan tale med om mindre spørgsmål og praktiske overvejelser. Det giver tryghed at vide, at der altid er mulighed for at få en masse råd, tips og tricks med på vejen i retten. 

Amanda har erfaret, at hendes almindelige tilgang til generelt at være struktureret er en uundværlig egenskab at have med sig i retten. Man skal huske, at man skal gøre det forståeligt for dommerne og modparten. Samstemmende med Amanda, er Cecilies vigtigste erfaring fra retten, at man skal kunne formidle og strukturere sine synspunkter, så de er letforståelige. 

”Man taler i sidste ende til et menneske, som også skal kunne forstå sagen. Det kan derfor hjælpe at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvordan forklarer jeg dette på en letforståelig måde?””

At gå i retten er selvfølgelig en faglig og juridisk disciplin, men det betyder ikke, at man ikke også kan drage nytte af helt andre oplevelser, som man har haft i sit liv. Amanda fremhæver, at hun f.eks. da hun var yngre spillede teater og musical, og at hun nok ubevidst bruger nogle værktøjer derfra bl.a. ved at hæve stemmen, tale tydeligt og have blik for, hvem det er, man taler til. I retslokalet træder man ind i en form for karakter.

Hvis Amanda skulle give ét råd videre, er det ”prøv det”. Som advokatfuldmægtig er det faktisk en mulighed, som Amanda synes, at man bør drage nytte af, hvis man går med overvejelser om at blive procesadvokat. Det er en sjov og lærerig oplevelse at gå i retten. Og kun i retssalen vil man rigtig finde svaret på, om man ønsker at være procesadvokat eller ej.

Vi kan selv relatere til, at det som studerende kan være svært at vide, hvad man ønsker at arbejde med efter studiet. Men hvis du har en spirende procedør gemt i dig, skal du bestemt ikke holde dig tilbage fra at prøve rollen som procesadvokat af. For som Cecilie og Amanda fortæller, er det slet ikke så skræmmende, som de fleste går og tror, og man ved ikke, om man er til det, før man har givet det et forsøg. 

Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten  har vi flere afdelinger, som beskæftiger sig med retssagsførelse, og hvor man som advokatfuldmægtig derfor meget tidligt kan prøve kræfter med at gå i retten.

Artiklen er forfattet af Julie Lærke Buch-Olsen og tidligere ansat Cassandra Mølkjær