Sagens baggrund
En spansk fagforening, CCOO, anlagde i juni 2017 en sag ved en spansk domstol med påstand om, at Deutsche Bank som arbejdsgiver var forpligtet til at etablere et system, som registrerede arbejdstagernes daglige arbejdstid. Fagforeningen var af den opfattelse, at det kun var etablering af et sådant system, der kunne gøre det muligt at kontrollere, hvorvidt arbejdstiden for arbejdstagerne oversteg det tilladte, ligesom systemet ville sikre, at fagforeningsrepræsentanter ville blive informeret om arbejdstagernes månedlige overarbejde. Endvidere anførte fagforeningen, at banken havde ignoreret en påtale fra det spanske arbejdstilsyn, som netop havde pålagt banken at indføre et sådant system.
Med henvisning til den nationale praksis på området, påstod Deutsche Bank, at en sådan forpligtigelse ikke fulgte af spansk ret.
I Spanien var det ved lov fastsat, at den maksimale arbejdstid var 40 effektive timer om ugen i gennemsnit på årsbasis med en maksimal daglig arbejdstid på 9 timer, ligesom der skulle forløbe mindst 12 timer mellem en arbejdsdags afslutning og begyndelse på den næste.
Om overarbejde var det anført, at disse udgjordes af de arbejdstimer, som lå ud over maksimumgrænsen for den almindelige arbejdstid, og at denne overarbejdstid ikke måtte overstige 80 timer årligt.
Der var imidlertid ikke fastsat et krav om, at arbejdsgiverne på en objektiv og pålidelig måde skulle oprette et system til registrering af hver enkelt arbejdstagers reelle arbejdstid, idet der kun var krav om et system, der registrerede overarbejde.
Den spanske domstol var i tvivl om, hvorvidt spansk ret var i overensstemmelse med EU-retten, og anmodede på den baggrund EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt af flere artikler i arbejdstidsdirektivet og direktiv om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.