Baggrunden
I september 2020 præsenterede formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, et forslag til opjustering af EU’s 2030-klimamål fra 40 pct. til 55 pct. reduktion i drivhusgasemissioner frem mod 2030. Med Europa-Parlamentets og Ministerrådets tilslutning blev forslaget vedtaget og indskrevet som en ændring af EU’s klimalov, der forventes at træde i kraft i løbet af juli 2021.
Efter opjusteringen af 2030-klimamålet har Kommissionen arbejdet på at fremlægge forslag til en større lovpakke, der skal sikre klimamålets realisering og – populært sagt – gøre EU ’fit for 55’. Den 14. juli 2021 kunne Kommissionen så fremlægge et omfattende og sammenhængende udspil, der skal realisere 2030-klimamålet og samtidig bringe EU tættere på 2050-målsætningen om at blive det første ”klimaneutrale kontinent”.
Hovedpunkterne i Kommissionens udspil
1) Styrkelse og udbygning af EU’s kvotehandelssystem, navnlig inden for transportsektoren: Kommissionen foreslår en række ændringer i EU’s eksisterende kvotehandelssystem, der sætter et loft over udledning af CO2 i EU og fastlægger en mekanisme for handel med CO2-kvoter mellem virksomheder på tværs af EU.
Kommissionens foreslår bl.a. at sænke det samlede CO2-emissionsloft, at udfase de gratis emissionskvoter til luftfarten og at udvide kvotehandelssystemet til også at omfatte skibsfarten. Samtidig foreslår Kommissionen – som ventet – et nyt særskilt kvotehandelssystem, der fra 2026 skal omfatte vejtransport og bygninger.
2) Øget brug af vedvarende energi: Kommissionen foreslår overordnet en opjustering af VE II-direktivets hidtidige målsætning. I stedet for, at mindst 32 % af energien i EU i 2030 skal stamme fra vedvarende energikilder, skal målsætningen ifølge Kommissionen være mindst 40 %. I tillæg hertil foreslår Kommissionen, at der fastsættes en række specifikke mål for anvendelsen af vedvarende energi inden for bestemte sektorer som transport og bygninger.
Kommissionens forslag indeholder også en række andre elementer. Læs mere om disse her. Med virkning fra den 30. juni 2021 har VE II-direktivet erstattet det tidligere VE-direktiv fra 2009.
3) Større energieffektivitet: Ændringer i energieffektivitetsdirektivet skal gøre de eksisterende energisparemålsætninger retligt bindende og skal ifølge Kommissionen fordoble medlemsstaternes årlige energispareforpligtelser. Samtidig vil den offentlige sektor skulle forpligtes til bl.a. at renovere 3 pct. af sine bygninger hvert år.
Læs mere om forslaget til ændringen af energieffektivitetsdirektivet her.
4) Udfasning af nye benzin- og dieselbiler i 2035: Kommissionen foreslår, at de gennemsnitlige emissioner fra nye biler reduceres med 55 % fra 2030 og 100 % fra 2035 i forhold til 2021-niveauet. Det indebærer med andre ord, at alle nye biler fra og med 2035 skal være såkaldte nulemissionskøretøjer, f.eks. el- eller brintbiler.
Konkret tager Kommissionens forslag form af en ændring af forordning nr. 2019/631 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner.
Samtidig foreslår Kommissionen ændringer i forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer, så der stilles krav om, at medlemsstaterne udvider opladningskapaciteten for el- og brintbiler. Konkret er målsætningen, at der på større motorveje skal være ladestandere og tankstationer for hver 60 km for elbiler og hver 150 km for brintpåfyldning.
5) Ny CO2-grænsetilpasningsmekanisme (”klimatold”): Kommissionen foreslår indførelsen af en kulstofpris på import af et udvalg af produkter som cement, jern og stål. Denne ”klimatold” skal navnlig være med til at forhindre EU’s virksomheder i at flytte energitung industri uden for EU’s grænser – såkaldt ”kulstoflækage”.
6) Solidaritet: Endelig foreslår Kommissionen en ny social klimafond, der bl.a. skal tilføre midler til renovering af bygninger og elbiler og derved skal sikre, at den grønne omstilling slår igennem på tværs af hele EU.
