Fødselsdagsportræt: ”Samfundselementet giver en ekstra meningsfuldhed i jobbet”

Med en mor, der var tandlægeklinikassistent, og en far, der solgte møbler, var juraen ikke noget, der løb i blodet på Malene Gry-Jensen. I virkeligheden brændte hun også mindst lige så meget for erhvervsøkonomi som for jura, dengang hun gik på handelsgymnasiet i Roskilde, hvor hun blev student i 1993. Altså dengang, hvor Poul Schlüter ”ikke havde fejet noget ind under gulvtæppet”, og Poul Nyrup overtog den øverste politiske post i Danmark omtrent samtidig med, at Bill Clinton tiltrådte i USA og Václav Havel i Tjekkiet. Men brændte for noget, det gjorde hun, og det afspejlede sig i studievalget, som blev et miks af de to fagligheder.

”Jeg kom ikke med en klar ambition om at ende i advokatbranchen. Jeg havde forelsket mig i både økonomi og jura, og efter gymnasiet fandt jeg ud af, at der var en kandidatuddannelse, hvor man kombinerede begge dele,” siger Malene om valget, der således blev at læse cand.merc.jur. på CBS. Et valg, der forekom så oplagt og attraktivt, at sabbatåret blev droppet til fordel for studiestart samme år, studenterhuen kom på. Hun blev da bestemt heller ikke skuffet.

”Det levede klart op til mine forventninger. Og i løbet af studiet blev det også tydeligt, at det var juraen, jeg var mest forelsket i.”

Miljø som rød tråd

Det var tillige under studiet, at miljøretten fangede Malenes interesse. Et område, hun både brugte meget studietid på og beskæftigede sig med, da hun under uddannelsen tog et halvt år som stagiaire på den faste danske repræsentation i Bruxelles. Kort efter hjemkomsten dimitterede hun fra CBS og var klar til at dyrke interessen for miljø i sit første job hos Forsvarsministeriet. Her blev hun ansat i bygningstjenestens miljøafdeling og var med til at varetage juraen omkring miljøforhold på forsvarets kaserner og øvelsesarealer.

”Det var enormt godt, og jeg blev virkelig bekræftet i, at miljøområdet var spændende. Jeg var der et års tid, før jeg fik øje på et job i Accura, som dengang var et forholdsvis lille nystartet advokathus med knap 25 ansatte. De søgte en jurist med speciale i miljøret, og selvom jeg endte med også at beskæftige mig med M&A og senere udbud og konkurrenceret, så holdt jeg fast i specialet i de 13 år, der gik, indtil jeg skiftede til Poul Schmith/Kammeradvokaten i 2014.”

I dag er hendes speciale ikke miljø- men udbudsret, og hun arbejder med mange typer af kontrakter og indkøb for det offentlige. Men i de senere år har miljøet også sneget sig ind i jobbet hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, og det bekommer fødselaren vel at kunne bruge sin langstrakte erfaring med området til de offentlige kunders gavn. Og til samfundets gavn, ikke mindst.

 

En grønnere udbudsproces

”Det har fået en anden dimension nu. Selvom jeg ikke arbejder med miljøret hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, er det en god baggrund at have, f.eks. når man beskæftiger sig med havvind. Men erfaringen er også generelt nyttig i forhold til flere af de udbud, jeg arbejder på, for jeg er ofte med til at tænke grønne krav ind. Det offentlige Danmark er jo en kæmpe indkøbsmuskel, så man kan virkelig rykke på den grønne omstilling ved at få tænkt miljøkrav ind i sine indkøb.”

Synlige resultater

En yderligere dimension, hun personligt godt kan lide ved at arbejde med udbud af de ofte meget store infrastrukturopgaver hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, er den særlige fysiske synlighed, de har.

”Når man sidder på et kontor og nusser med papir, er der noget særligt ved at se virkeliggørelsen af projekterne. Man får lov at følge processerne videre end til der, hvor kontrakten bliver skrevet under. Det er fedt at se virkeliggørelsen af dem,” siger hun og nævner ud over de mange udbud af havvindmøllekoncessioner, hun har bistået Energistyrelsen med gennem de sidste ti år, bl.a. Femernforbindelsen.

De meget synlige resultater af Malenes arbejde har også påvirket hjemmefronten og ikke mindst børnene. Hun vil ikke foregøgle, at de har interesseret sig særligt for hendes arbejde, men da de var små, var der alligevel noget slagkraft i det med havvindmølleparkerne.

”De forstod, at jeg laver noget, som er synligt. Noget, de kunne se, hvad drejede sig om. Da de var helt små, troede de, at det var mig, der byggede havvindmøllerne,” siger Malene og fortæller om en episode, hvor en af dem stolt berettede for klassen, at det altså var hans mor, der havde stået for opførelsen af den nye havvindmøllepark, medierne skrev om.

Kollegerne er vigtige

Spørger man kollegerne, er Malene ikke en person, der taler bare for at tale. Når hun træder ind i et rum, handler det ikke om at få opmærksomhed. Hun har det bedst med at tale, når hun synes, det for alvor betyder noget. Når bidraget er vigtigt. Hvilket det ofte er, for sådan er det hos Poul Schmith/Kammeradvokaten. Ikke bare hos Malene, men hos alle, og netop det var noget af det første, hun bemærkede, da hun første gang trådte indenfor i det kendte advokatfirma: Der herskede et i enhver forstand imponerende højt fagligt niveau hos kollegerne. Kollegerne er da også, hvad hun fremhæver, når man spørger, hvad hun særligt godt kan lide ved jobbet.

Ordentlighed og faglig dygtighed

”Der sidder en ordentlighed på rygraden i alt, hvad man laver i huset. Den ånd kan jeg godt lide. Og folk er ikke bare ekstremt dygtige, de er også supersøde. Derfor kan jeg også rigtig godt lide, når vi arbejder sammen på tværs af firmaet. Vi er gode til at løfte i flok, og det, jeg laver, har tit strenge ud i andre af firmaets retsområder. Der er altid nogen at sparre med, og der er altid en, der har noget at byde ind med og stiller sig til rådighed. Af den grund føler jeg også, at jeg, selv efter så mange år, fortsat lærer noget nyt hver dag,” siger Malene. Hun fortæller i samme åndedrag, at noget af det, hun blev overrasket over på et personligt plan, da hun skiftede job, var, hvor stor betydning det havde, at man gjorde noget for samfundet.

”Det giver en ekstra dimension til arbejdet, at det har en betydning for samfundet og ikke kun for den enkelte klient. Det giver noget særligt,” siger hun og understreger hurtigt – med den beskedenhed, der kendetegner hende – at det ikke er fordi, det skal lyde som om, hun er ”overdrevet vigtig”, men at samfundselementet simpelthen bare giver en ekstra meningsfuldhed i jobbet.

Fest for familie og venner

At Malene ikke er en person, der søger rampelyset har også betydet, at hun ikke tidligere har gjort et stort nummer ud af at fejre runde fødselsdage. Men med 50-året har hun alligevel besluttet, at det skal være anderledes.

”Hvis ikke nu, hvornår så?”, som hun retorisk spørger, før hun fortæller, at hun kommer til at holde en stor fest for familie og venner. Hvor mange, der kommer, forlyder der ikke noget om, men den helt nære familie tæller hendes mand samt to børn på henholdsvis 17 og 18 år.