Kontrakter – meget mere end blot jura
Vi tilgår enhver ny sag og klient med ønsket om at sætte det bedst mulige hold, afhængig af sagens størrelse og kompleksitet, og skabe den største værdi i sagen. Det er afgørende for os, at vi forstår vores kunders behov, herunder det kommercielle og eventuelt politiske landskab, da det er en forudsætning for at yde den bedste juridiske rådgivning. Vi har med andre ord forståelse for, at kontrakter er meget andet end jura.
Vores juridiske fundament er massivt, da vi er et af landets største full-service advokatfirmaer. Det betyder, at vi har specialisterfaring inden for alle aspekter af de juridiske discipliner inden for kontraktkoncipering, herunder regulering i relation til immaterielle rettigheder, forsikring, incitamentsmodeller, prisregulering, håndtering af tvister mv. Vi vejleder og bistår vores klienter i kontraktforhandlinger og har stor erfaring i at identificere risici og potentiale, beskytte klienternes interesser og minimere potentielle tvister.
Vi bistår klienter i alle dele af kontraktprocessen og bestræber os altid på at finde frem til de bedste løsninger, og sikre at klientens forretningsmæssige mål opnås på den mest effektive og værdiskabende måde og i overensstemmelse med lovgivningen.