Forskelsbehandling af velhavende mandlige pensionister?

Sagens baggrund og spørgsmålet om forskelsbehandling

Sagen handlede om den østrigske regulering af tjenestemandspensioner. Reglerne indebar, at pensionister kun kunne få pristalsreguleret deres pensioner op til et loft på 4.980 EUR om måneden. En pensionist, som allerede modtog en pension over dette beløb, ville derfor ikke få pensionen opjusteret årligt, så dens størrelse fulgte med inflationen.

De tre sagsøgere i sagen for den østrigske domstol var alle mænd, der modtog pensioner tæt på eller over dette loft. De gjorde gældende, at den manglende pristalsregulering af høje pensioner indebar en indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn. Ifølge sagsøgerne var mænd nemlig overrepræsenteret i gruppen af personer, som modtog pensioner over loftet på 4.980 EUR, i forhold til det samlede antal pensionister. Det betød ifølge dem, at loftet for pristalsregulering var udtryk for indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn.

Domstolen udtalte i overensstemmelse med sin faste praksis, at det tilkom den nationale domstol at vurdere, om synspunktet om den forskellige behandling af mænd og kvinder var underbygget af det statistiske materiale, dvs. at der ikke blot var tale om tilfældige eller kortvarige omstændigheder.

Hvis de statistiske oplysninger faktisk skulle vise, at mænd blev væsentligt hårdere påvirket end kvinder af loftet for pristalsreguleringen, ville der ifølge Domstolen være tale om indirekte forskelsbehandling, der som udgangspunkt er forbudt ifølge artikel 5, litra c), i direktiv 2006/54, medmindre reglen kunne begrundes i objektive forhold, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn.

Kønsbaseret forskelsbehandling af velhavende mandlige pensionister?

Domstolen undlod i den forbindelse at følge én af de tilgange, som den nationale domstol havde foreslået i de forelagte spørgsmål.

Den nationale domstol havde nemlig bl.a. spurgt, om der i det hele taget kunne være tale om forskelsbehandling, hvis det forhold, at mænd var overrepræsenteret i gruppen af modtagere af højere pensioner, skyldtes at kvinder især i fortiden typisk ikke havde lige muligheder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Altså med andre ord om mændene kunne siges at være udsat for forskelsbehandling, hvis der i realiteten var tale om følgevirkninger af en tidligere forskelsbehandling af kvinder.

Generaladvokaten tog dog stilling til dette synspunkt i sit forslag til afgørelse. Han udtalte således, at forskellen mellem mænds og kvinders pensionsbeløb traditionelt skyldes forskellene i deres karriereforløb, og at den statistiske overrepræsentation af mænd i kategorien af personer, der modtager de højeste pensioner, var udtryk for, at kvinderne ikke havde lige muligheder på arbejdsmarkedet.

Efter generaladvokatens opfattelse havde reglerne om ligebehandling ikke til formål at videreføre denne forskelsbehandling ved at fastholde mændene i en betydeligt mere gunstig situation. Det betød ifølge generaladvokaten, at kravene til begrundelsen for en eventuel indirekte forskelsbehandling på grund af køn burde være tilsvarende mindre, når der som i denne sag var tale om en forskelsbehandling, der reelt kun bestod i at nedbringe den økonomiske ulighed mellem kønnene.

Retfærdiggørelse af forskelsbehandlingen

Efter konstateringen af, at der kunne være tale om forskelsbehandling, hvis de statistiske oplysninger var valide, undersøgte Domstolen herefter mulighederne for at retfærdiggøre en indirekte forskelsbehandling af mænd.

Domstolen kom frem til, at loftet over pristalsreguleringen forfulgte lovlige socialpolitiske formål om at bevare pensionsmodtagernes købekraft ved i kraft af en »social kompensation« at styrke de lavere pensioner i forhold til de højeste pensioner, undgå en udbredt forskel mellem de pågældende pensioner og sikre deres bæredygtige finansiering. Herefter fandt Domstolen også, at ordningen var gennemført på en sammenhængende og systematisk måde og ikke gik videre end nødvendigt for at nå målene henset til medlemsstaternes vide skøn på det socialpolitiske område.

Sager om indirekte forskelsbehandling handler typisk om, at kvinder er dårligere stillet på arbejdsmarkedet, fordi de historisk i højere grad end mænd har været deltidsbeskæftigede. Når en regel eller en ordning derfor giver rettigheder baseret på indsatsen på arbejdsmarkedet – f.eks. optjent pensionsalder eller lignende – vil det statistisk stille kvinder dårligere end mænd.

Den nye dom er et eksempel på, at regler, der går i den modsatte retning ved at begrænse de bedst stillede på arbejdsmarkedet, også kan indebære indirekte forskelsbehandling af de velstillede mænd. Når dommen læses sammen med generaladvokatens udtalelse, tyder det dog på at Domstolen i sådanne sager vil anlægge en lempelig vurdering af, om forskelsbehandlingen kan retfærdiggøres.