Funktionærstatus eller ej?

Hvorfor er funktionærstatus afgørende?

I Danmark er der ikke en generel lov om medarbejderes retsstilling. I stedet er dette reguleret i henholdsvis individuelle aftaler, kollektive overenskomster og en række speciallove, der regulerer særlige dele af medarbejderes retsstilling.

Selvom medarbejdere f.eks. er beskyttet mod usaglige afskedigelser i strid med ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, findes der ikke nogen generel beskyttelse mod usaglige afskedigelser i dansk ret. Dog indeholder langt størstedelen af de kollektive overenskomster et forbud mod usaglig afskedigelse.  

Funktionærloven indeholder imidlertid en række generelle rettigheder for de medarbejdere, der er omfattet af loven, herunder i relation til usaglig afskedigelse. Det er således afgørende at vide, om en medarbejder har funktionærstatus og derfor er omfattet af loven. Det gælder særligt, hvis ansættelsesforholdet ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.  

Hertil kommer, at funktionærloven er beskyttelsespræceptiv og derfor ikke kan fraviges til ugunst for medarbejderen.

Hvilke rettigheder indeholder funktionærloven?

Funktionærloven indeholder vigtige bestemmelser, som beskytter funktionæren.

Det gælder f.eks. i forhold til:

• længden af både arbejdsgiverens og medarbejderens opsigelsesvarsel
• beskyttelse mod usaglig opsigelse
• ret til fuld løn under sygdom
• ret til halv løn under dele af fraværet på grund af graviditet eller barsel
• ret til forholdsmæssig bonus ved fratræden i løbet af et bonusår.

Funktionærlovens § 2 indeholder regler for, hvad henholdsvis funktionærens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er. Funktionæren har således altid 1 måneds opsigelsesvarsel til udgangen af en måned. Arbejdsgivers opsigelsesvarsel er derimod mellem 1-6 måneders varsel afhængigt af funktionærens anciennitet. Det kan aftales, at funktionærens varsel forlænges, men dette kræver, at arbejdsgivers opsigelsesvarsel forlænges tilsvarende.

Endvidere følger det af funktionærlovens § 2 b, at en funktionær er beskyttet mod usaglig opsigelse efter et års ansættelse.

Derudover har en funktionær ret til f.eks. fuld løn under sygdom, ligesom en funktionær har ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og barsel fra 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen.

Endelig følger det også af funktionærlovens § 17 a, at en funktionær er berettiget til at modtage en forholdsmæssig andel af den bonus, som funktionæren ellers ville have fået udbetalt, hvis vedkommende havde været ansat på det tidspunkt, hvor bonussen i øvrigt ville være blevet udbetalt. Der er således tale om en beskyttelse mod bortfald af de såkaldte fastholdelsesbonusser, idet en funktionær som udgangspunkt vil være berettiget til at modtage en forholdsmæssig andel uanset en aftalt betingelse om, at bonussen alene udbetales, f.eks. hvis funktionæren er der i et bestemt antal år.

Hvornår er man så funktionær?

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, før en medarbejder opnår funktionærstatus efter loven.

Betingelserne er beskrevet i funktionærlovens § 1, hvoraf det kan udledes, at medarbejderen skal:

1. indtage en såkaldt tjenestestilling
2. have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer
3. udføre arbejde af den art, der er beskrevet i loven.

Medarbejderen skal være i en tjenestestilling, hvilket betyder, at vedkommende skal være undergivet arbejdsgiverens instruktioner. Direktører og selvstændige falder dermed udenfor. For direktørers vedkommende er det ikke titlen, men stillingens reelle indhold, der er afgørende. Den pågældende må ikke reelt udføre arbejdet så selvstændigt, at vedkommende må anses for at være sin egen arbejdsgiver.

I forhold til arbejdstiden er det en betingelse, at medarbejderen beskæftiges af arbejdsgiveren gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt. Det er det faktiske antal arbejdstimer og ikke det forventede eller aftalte timeantal, som er afgørende.

Det har ingen betydning, hvordan arbejdstiden er fordelt over ugerne eller på ugedagene, når blot gennemsnitskravet er opfyldt.

Ved vurderingen af, hvilken beregningsperiode der skal anvendes, kigger man på, om beskæftigelsen har været stationær i den seneste periode, og der tages højde for sæsonudsving og ekstraordinære situationer.

Er det aftalt eller forudsat, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er mere end 8 timer, kan kortvarige perioder med mindre end 8 timer om ugen ikke fratage funktionærstatus.

Hvis funktionærstatus er opnået gennem en længere periode, skal der også en længere fast periode til, at funktionærstatus mistes igen.

For så vidt angår arbejdets art oplister funktionærloven en række arbejdsarter, som er omfattet af loven:

1. handels- og kontorarbejde
2. teknisk og klinisk bistandsydelse
3. arbejdsledelse.

Handels- og kontormedhjælpere beskæftiget ved køb og salg, ved kontorarbejde eller ligestillet lagerekspedition mv. er således omfattet.

Det betyder, at f.eks. en butiksansat beskæftiget med kundebetjening er omfattet, hvorimod en tjener beskæftiget med servering ikke er omfattet.

Lagerekspedition mv. er omfattet, såfremt det kan ligestilles med køb, salg eller kontorarbejde, f.eks. hvis arbejdet består i ordreekspedition, ordning af papirer og lignende. I modsætning hertil kan f.eks. sortering af varer, på- og aflæsning, transport og udpakning af varer mv. ikke ligestilles med køb, salg eller kontorarbejde.

I en nylig dom af 30. marts 2022 fra Vestre Landsret (BS-3674/2021-VLR) var det spørgsmålet, om en medarbejder på en lagerafdeling havde bevist, at dennes arbejdsopgaver var funktionæropgaver. Den pågældendes ansvarsområder var bl.a. modtagelse og registrering af prøvekollektioner i virksomhedens lagersystem. Registreringen kunne finde sted enten ved at indtaste oplysningerne på de enkelte kassers label i et centralt lagersystem via en computer eller ved at scanne kassernes label med en håndholdt scanner. Der skulle ikke ved registreringen ske kontrol af kassernes indhold.

Landsretten kom frem til, at medarbejderens arbejdsopgaver måtte betragtes som almindeligt lagerarbejde, der ikke begrundede funktionærstatus efter funktionærloven. Dette var tilfældet, uagtet at medarbejderen udførte registreringen ved indtastning af oplysninger på en computer, mens vedkommende sad ved et skrivebord på lageret. Det var en ren indtastningsopgave, hvilket således ikke var tilstrækkeligt.

Dommen illustrerer, at grænsen for, hvornår lagerekspedition kan ligestilles med køb, salg eller kontorarbejde, kan være vanskelig at drage og afhænger af de konkrete arbejdsopgaver.

Teknisk og klinisk bistandsydelse er omfattet, hvis det er af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art. Grupper som ingeniører, konstruktører, arkitekter og lignende er omfattet. Det samme er læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, tandlæger og lignende. Omvendt er f.eks. undervisning samt pædagogisk og husligt arbejde ikke omfattet.

Personer, hvis arbejde overvejende er af de omhandlede arbejdsarter, er også omfattet. Der kan dermed være elementer i de pågældendes arbejde, som ikke har karakter af funktionærarbejde, så længe arbejdet overvejende har karakter af funktionærarbejde.

Herudover er personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i arbejdsledelse på arbejdsgiverens vegne, omfattet af funktionærloven. Med arbejdsledelse forstås, at opgaverne består i at lede og fordele samt føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

Endelig kan funktionærstatus også aftales enten individuelt i en ansættelseskontrakt eller i en kollektiv overenskomst. Aftalt funktionærstatus har også retsvirkning, selvom de tre ovennævnte betingelser ikke nødvendigvis er opfyldt.

Hvad skal man som arbejdsgiver være opmærksom på?

En arbejdsgiver skal således være særligt opmærksom på, om medarbejdere har funktionærstatus, idet dette indebærer en række rettigheder for de pågældende, som skal iagttages af arbejdsgiveren.

Det er i den forbindelse afgørende, hvilken type arbejde medarbejderne udfører, hvor mange timer de gennemsnitligt arbejder om ugen, og om de er i en tjenestestilling. Det kan være særligt relevant at overveje, hvis en medarbejder, der før har udført praktisk arbejde, der falder uden for lovens anvendelsesområde, pludselig bliver tillagt en rolle som leder.

Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten står vi gerne til rådighed, hvis I som arbejdsgiver har behov for bistand i forbindelse med håndteringen af funktionærer, herunder vurderingen af, hvorvidt jeres medarbejdere har funktionærstatus.