Højesteret fastslår: Google skal give kurator adgang til e-mailkonti

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER

Kurator havde i forbindelse med konkursbehandlingen konstateret, at en personlig skyldner både før og efter konkursdekretets afsigelse havde benyttet seks Gmail-konti som led i sine forretningsaktiviteter. Det var derfor kurators opfattelse, at indholdet på Gmail-kontiene ville have afgørende betydning for konkursbehandlingen, og at kurator skulle have adgang til disse. 

Skyldneren ønskede ikke at samarbejde med kurator og besvarede ikke kurators henvendelser. Kurator anmodede derfor skifteretten om et tredjemandseditionspålæg overfor Google, jf. retsplejelovens § 299, stk. 1, jf. konkurslovens § 240 analogt. Begæringen blev indgivet mod Google Ireland Limited, som er Googles europæiske hovedselskab med hovedkontor indregistreret i Irland. 

Spørgsmålet var i denne forbindelse særligt, om skifteretten havde kompetence til at træffe afgørelse over for Google Ireland Limited, der var hjemmehørende i udlandet. Det var desuden omtvistet, hvorvidt kurators adgang til de respektive e-mailkonti var i strid med internationale konventioner og EU-lovgivning.

LANDSRETTENS KENDELSE: INGEN ADGANG

Skifteretten gav konkursboet medhold, hvorefter Google blev pålagt at sikre konkursboet adgang til Gmail-kontiene. 

Google kærede imidlertid skifterettens kendelse til Østre Landsret, som ophævede skifterettens kendelse om editionspålæg. Landsretten begrundede dette med, at de danske domstole ikke havde kompetence til at tage editionsbegæringen til følge, idet Google ikke var hjemmehørende i Danmark.

Som følge af sagens principielle karakter anmodede konkursboet Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære sagen til Højesteret, hvilket Procesbevillingsnævnet gav tilladelse til.

HØJESTERETS KENDELSE: FULD ADGANG

Højesteret fandt, at skifteretten efter konkurslovens regler har kompetence til at udstede pålæg over for fysiske eller juridiske personer, der ikke har værneting i Danmark. Højesteret udtalte dog samtidigt, at det er en forudsætning, at den person, som pålægget retter sig mod, har haft lejlighed til at fremføre sine synspunkter for skifteretten. Hvis der opstår spørgsmål om fuldbyrdelse af pålægget, f.eks. fordi det ikke efterkommes frivilligt, må fuldbyrdelse ske ved rette værneting i udlandet. 

Videre udtalte Højesteret, at digitale aktiver eller digitalt forretningsmateriale må anses for at være i skyldnerens besiddelse, hvis skyldneren har adgang til og dermed kan tilgå det. Når det digitale aktiv eller digitale forretningsmateriale er i skyldnerens besiddelse, kan skifteretten med hjemmel i konkurslovens § 112, stk. 1, 2. pkt., sætte kurator i besiddelse af det. Det kan bl.a. ske ved at udstede et pålæg til den, som det digitale aktiv eller digitale forretningsmateriale er lagret hos. 

På baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen lagde Højesteret til grund, at skyldneren som led i sine forretningsaktiviteter gjorde brug af de seks Gmail-konti. Skyldneren måtte derfor anses for at være i besiddelse af de nævnte konti og de aktiver samt det forretningsmateriale, der lå på dem. 

Højesteret udtalte herefter, at kurator i medfør af konkurslovens § 112, stk. 1, 2. pkt., med bistand fra skifteretten har ret til at opnå adgang til de nævnte Gmail-konti for at komme i besiddelse af boets aktiver og forretningsmateriale.

Højesteret udtalte ligeledes, at en sådan adgang for kurator ikke er i strid med telelovens § 7, e-databeskyttelsesdirektivets artikel 5, jf. artikel 15, Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til privatliv eller artikel 7 og 8 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Højesteret begrundede dette med, at kurators adgang til aktiver og forretningsmateriale, der er relevant for boets behandling, er hjemlet i konkurslovens § 112 og er nødvendig for at varetage kreditorernes interesser. Kurator har desuden tavshedspligt, og kurators behandling af indholdet af Gmail-kontiene skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

Kendelsen kan læses her.

KOMMENTAR

Højesteret har ved kendelsen fastslået, at skifteretten har kompetence til at udstede et pålæg over for fysiske eller juridiske personer, der ikke har værneting i Danmark. Kendelsen cementerer dermed kurators adgang til data, selv når dette er hostet hos ekstraterritoriale fysiske eller juridiske personer. Spørgsmål om tvangsfuldbyrdelse må dog om nødvendigt håndteres ved rette værneting i udlandet.

Højesteret fastslår ligeledes, at digitale aktiver eller digitalt forretningsmateriale anses for at være i skyldnerens besiddelse i henhold til konkurslovens § 112, når skyldneren har adgang til det. Skifteretten kan derfor sætte kurator i besiddelse heraf ved bl.a. at udstede et pålæg.

Kendelsen er principiel og indebærer en vigtig udvikling i konkursretten, eftersom det nu er fastslået, at skifteretten har kompetence til at pålægge ekstraterritoriale fysiske eller juridiske personer at sikre kurator adgang til materiale, som kan være af afgørende betydning for konkursboets behandling. Det er vores forventning, at kendelsen vil få væsentlig betydning for andre sager, hvor der er anvendt Gmail-konti, eller hvor kurator i øvrigt ønsker at få udleveret materiale, som er hostet hos ekstraterritoriale fysiske eller juridiske personer.