Kom godt fra start i dit studiejob

Jeg husker det tydeligt: første dag som studentermedhjælper på et advokatkontor. Nystrøget skjorte, og ambitionsniveauet i top. Man vil gerne levere fra dag ét. Samtidig vælter det ind med nye indtryk – nye kolleger, ukendte it-systemer og arbejdsopgaver, der adskiller sig markant fra de juridiske opgaver på studiet.

Denne artikel er skrevet som en håndsrækning til dig, der enten lige er startet eller snart begynder som student på et advokatkontor. Her deler jeg de erfaringer, jeg selv har gjort mig gennem to år som studentermedhjælper hos Poul Schmith/Kammeradvokaten – med fire konkrete råd, som jeg ville ønske, at jeg selv havde haft fra starten:

1. Stil spørgsmål
2. Udarbejd det, der efterspørges
3. Opsøg feedback
4. Opbyg relationer

Samtidig inddrager jeg erfaringer fra advokat og senior manager, Katrine Henckel Harloff, i Poul Schmith/Kammeradvokaten, der som professionel vejleder for en række jurastuderende har indgående indsigt i de udfordringer, fejltrin og succeser, som jurastuderende ofte møder i deres første tid på et advokatkontor.

1. stil spørgsmål

“Som jurastuderende og senere som fuldmægtig forventer ingen, at du kan alt fra dag ét – det vigtigste er, at du er bevidst om at få stillet de nødvendige spørgsmål og du beder om den sparring, du har brug for, for at løse opgaven."

Katrine Henckel Harloff, advokat & senior manager

Jeg kan stadig huske min allerførste opgave som student. En advokat bad mig undersøge en kompliceret juridisk problemstilling. Jeg nikkede, smilede og tog flittige noter, som om jeg havde fuldstændig styr på det hele. Det havde jeg ikke. Tilbage ved skrivebordet kiggede jeg på mine noter, og forstod absolut ingenting. Adrenalinen begyndte at pumpe. Jeg forstod så lidt af opgaven, at jeg end ikke kunne forklare til en medstuderende, hvad det var, som jeg ikke forstod. 

Efter to timers forvirring var der kun én vej: Jeg måtte gå tilbage til advokaten og indrømme, at jeg ikke havde forstået opgaven. Det føltes alt andet end rart, men reaktionen var bedre, end jeg havde frygtet. Advokaten tog sig tid til at gennemgå den igen. Denne gang forstod jeg – og løste opgaven. 

Set i bakspejlet er det åbenlyst, at jeg skulle have spurgt fra starten. For opgavestilleren havde ingen chance for at vide, hvad jeg forstod og ikke forstod. Glem alt om frygten for at virke dum – for ved du, hvad der i virkeligheden virker dumt? At aflevere noget helt andet end det, du blev bedt om. At lave fejl, som nemt kunne være undgået med et enkelt opklarende spørgsmål. Eller endnu værre: Ikke at have noget at aflevere, fordi du aldrig helt fandt ud af, hvad opgaven gik ud på.

2. Udarbejd det, der efterspørges

”Det er helt centralt at forstå formål og format for opgaven for at levere et godt første udkast.”

Katrine Henckel Harloff

En klassisk fejl som stud.jur., og ja, jeg har selv begået den, er at levere alt for meget. Det kan være et langt juridisk notat med fyldestgørende argumentationer og fodnoter, når opgavestilleren bare havde brug for en kort præcis opsummering.

Man kommer let til at tro, at man skal vise alle sine juridiske evner og dokumentere hele sin argumentation frem til konklusionen. Men ofte er det lige præcis det, der ikke er brug for, og så er det uheldigt først at finde ud af det bagefter. 

Ofte har opgavestiller blot brug for en konklusion med en kilde og en kort begrundelse. Konklusionen er X, jf. Y, idet Z. Advokater kan have travlt, og en klar konklusion er lettere at anvende i praksis end tre sider med overvejelser og juridiske vurderinger med utallige kilder. Hvis der efterfølgende er behov for uddybning, kan opgavestilleren altid spørge dig.

Det er dog klart, at detaljeringsgraden afhænger af den specifikke opgave, og at det derfor er vigtigt at forventningsafstemme, inden du går i gang: Hvad skal opgaven egentlig bruges til? Hvor langt og detaljeret skal det være? Findes der et eksempel på noget tilsvarende, som du kan se til inspiration?

3. Opsøg feedback

”Jeg råder vores studentermedhjælpere til efter hver opgavelevering at bede om feedback på to ting, der fungerer godt og to ting, der kunne være bedre i opgaveleveringen.”

Katrine Henckel Harloff

Mange jurastuderende er perfektionister, og der kan derfor være et ønske om at levere den perfekte opgave hver gang. Men det er et urealistisk mål. Fejl er uundgåelige. Til gengæld rummer de en vigtig læring, for faglig succes som jurastuderende handler i høj grad om udvikling. Og udvikling sker ikke ved at undgå fejl, men ved at lære af dem.

Det er derfor fornuftigt at indhente feedback fra opgavestillerne, særligt ved juridiske undersøgelser, notater og lignende. Du kan forhåbentlig få indblik i, hvordan dine overvejelser adskiller sig fra advokatens konklusion, hvad vedkommende anvendte af din opgave, og hvad der blev sorteret fra. 

På den anden side vil der være visse tekniske opgavetyper, såsom materialesamlinger eller anonymisering af domme, hvor feedback sjældent har den helt samme værdi. Ved udarbejdelse af disse praktiske opgaver er det vigtigste, at du forstår at anvende de relevante værktøjer. De første gange vil jeg derfor anbefale dig at sparre med en medstuderende, der har erfaring med denne type opgaver og tid til at hjælpe dig undervejs.

En gang imellem vil du opleve at få negativ feedback på en opgave, som du har lagt hårdt arbejde i – og det kan ramme som en mavepuster. Men her er det vigtigt, at du er i stand til at adskille produktet fra personen. Det er ikke dine evner, der bliver kritiseret, men det specifikke produkt. Undgå at tage konstruktiv kritik personligt. Vis, at du kan modtage og omsætte det!

Du kan også opleve, at du slet ikke får svar på dine anmodninger om feedback. Det skal du dog ikke tage alt for tungt. Min erfaring er nemlig, at det næsten altid skyldes, at opgavestiller har travlt, og ikke at dit arbejde ikke levede op til forventningerne.

4. Opbyg relationer

”Jo bedre relationer du har til dine kollegaer både sideordnede og overordnede, desto sjovere er det at gå på arbejde.”

Katrine Henckel Harloff

Relationer betyder mere, end du måske tror. De har stor betydning for både din faglige udvikling og din daglige trivsel. Jo bedre kontakt du har til dine kollegaer, desto nemmere bliver det at spørge ind, få sparring og få den feedback, du har brug for at udvikle dig. Det er meget lettere at sige “jeg er lidt i tvivl om…” eller “kan du hjælpe mig med at forstå det her?”, hvis du allerede har haft en uformel snak med personen ved kaffeautomaten, eller har snakket med vedkommende til frokost eller fredagsbar. 

Mit klare råd er derfor: Vær synlig og imødekommende. Sig godmorgen og deltag i de små snakke ved kaffeautomaten. Efter min opfattelse er det mindst lige så vigtigt at være behagelig, vellidt og samarbejdsvillig som at kunne bidrage rent juridisk. 

Men det er ikke kun vigtigt at opbygge en god relation til advokaterne mv. – forholdet til dine medstuderende spiller, i hvert fald på min arbejdsplads, en endnu større rolle. Jeg sparrer jævnligt med de øvrige studerende, både om indholdet i konkrete opgaver og for at få en second opinion. Vi læser hinandens opgaver igennem, giver konstruktiv feedback og hjælper hinanden. Selv efter to års ansættelse støder jeg på små ting, der kan drille, men ofte er der en medstuderende, der har haft problemet tidligere, og som allerede har fundet en løsning. 

Så brug dine medstuderende, både juridisk og praktisk. Det gør arbejdet sjovere, samtidig med at dine arbejdsopgaver bliver nemmere!