I en have beliggende ud til Rye Mølle Sø i Skanderborg Kommune havde en grundejer etableret en ca. 700 kvm stor kunstgræsplæne og et stengærde. Kunstgræsplænen skulle anvendes til boldspil i haven, og stengærdet skulle i den forbindelse forhindre bolden i at trille i vandet.
Arealet, som kunstgræsplænen og stengærdet er opført på, er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 16 (søbeskyttelseslinjen). Bestemmelsens hovedformål er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.
Grundejeren ansøgte om lovliggørende dispensation til at beholde kunstgræsplæne og stengærde, hvilket kommunen gav afslag på. Kommunens afslag blev af grundejeren påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der ud fra en samlet vurdering af sagen fandt, at der ikke forelå forhold, der kunne begrunde en dispensation.
Klagenævnets afgørelse blev indbragt for retten, og grundejeren gjorde under retssagen bl.a. gældende, at kunstgræsplæne og stengærde ikke er omfattet af forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, subsidiært at der skulle meddeles dispensation til det etablerede.
På baggrund af ordlyden af naturbeskyttelseslovens § 16 samt bestemmelsens forarbejder og formål, fandt Vestre Landsret, at den etablerede kunstgræsplæne og stengærdet må anses for omfattet af forbuddet. Landsretten udtalte herefter, at det beror på en skønsmæssig afgørelse, om der kan meddeles dispensation, og da det ikke var godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse, og da nævnets afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, tiltrådte landsretten, at Miljø- og Fødevareklagenævnet blev frifundet og stadfæstede derfor byrettens dom.
