Ny dom fra Højesteret fastslår, hvad medarbejdere må tåle i ekstra transporttid, når arbejdspladsen flytter

Sagens faktiske omstændigheder

I forbindelse med regeringens plan om statslig udflytning (”Bedre Balance II”) blev det bestemt, at en del af medarbejderne ved skatteforvaltningen skulle udflyttes fra Region Hovedstaden til de øvrige regioner. Efterfølgende blev det tillige besluttet, at skatteforvaltningen skulle opdeles til syv specialiserede styrelser med yderligere geografisk spredning i landet.

Omorganiseringen og udflytningen blev varetaget centralt i skatteforvaltningen, og det blev i den forbindelse besluttet, at der i forhold til den geografiske udflytning blev anvendt en standardiseret metode til opgørelsen af mertransporttiden ved brug af Krak.dk baseret på kørsel i bil ved vurderingen af, om flytningen lå ud over, hvad den enkelte medarbejder skulle tåle. Hvis det daglige merforbrug blev beregnet til at overstige henholdsvis 60 minutter for tjenestemænd og 45 minutter for overenskomstansatte, blev den pågældende partshørt. Lå den daglige mertransporttid i forbindelse med den geografiske flytning af tjenestested under disse grænser, skulle flytningen tåles, og medarbejderne modtog således blot et såkaldt ”flyttebrev” med angivelse af nyt arbejdssted og datoen for flytning.

De tre medarbejdere, som sagen omhandlede, fik alle et flyttebrev, da Administrations- og Servicestyrelsen på baggrund af de fastsatte grænser mente, at flytningerne geografisk lå inden for det, som medarbejderne måtte tåle. 

To af de tre medarbejdere, A og B, var tjenestemænd, hvorfor sagen i relation til dem vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt det nye tjenestested gik ud over, hvad de måtte tåle i medfør af tjenestemandslovens § 12. 

Den sidste medarbejder, C, var overenskomstansat, hvorfor sagen i forhold til hende vedrørte, om det nye tjenestested var en så væsentlig ændring i ansættelsesforholdet, at det kunne sidestilles med en opsigelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Indledningsvis udtalte Højesteret, at det efter bevisførelsen blev lagt til grund, at den anvendte metode indebar, at det alene var mertransporttid til og fra arbejde, der var afgørende for vurderingen, og at flytningen skulle tåles, hvis mertransporttiden hver vej ikke oversteg 60 minutter for tjenestemænd og 45 minutter for overenskomstansatte.

Videre udtalte Højesteret, at transporttiden blev opgjort ved brug af Krak.dk baseret på transport i bil, hvis medarbejderen havde kørekort, og der var en bil i husstanden. Ellers blev mertransporttiden opgjort ved brug af rejseplanen.dk baseret på offentlig transport. Indsigelser fra medarbejdere om konkrete individuelle forhold kunne dog føre til, at den standardiserede metode blev fraveget.

Højesterets flertal (3 dommere) vurderede, at selve metoden, som Administrations- og Servicestyrelsen havde anvendt til fastlæggelse af tålegrænsen, ”klart” lå inden for rammerne af de principper, der i forbindelse med en generel administrativ reform gælder for tjenestemænd med en kommunal baggrund og overenskomstansatte. Hertil henviste Højesterets flertal til Højesterets dom af 23. november 2010 (U.2011.551/2H) og Højesterets dom af 29. april 2011 (U.2011.2104H).

På den baggrund fandt flertallet, at de tre medarbejdere – ligesom alle andre, der blev pålagt at flytte arbejdssted –måtte acceptere at blive bedømt efter den standardiserede metode, medmindre de konkrete indsigelser førte til, at den standardiserede metode skulle fraviges. 

Tjenestemanden (B) havde gjort indsigelse mod, at opgørelsen af mertransporttiden ikke gav et retvisende billede af den reelle mertransporttid, når der blev taget hensyn til, at han skulle køre i myldretidstrafikken. B fremlagde i den forbindelse opgørelser af transporttiden på grundlag af Google Maps. Højesterets flertal mente ikke, at dette udgjorde sådanne særlige omstændigheder, som gav grundlag for at fravige den standardiserede metodes brug af Krak.dk, da dette er en sædvanlig og anerkendt måde at opgøre transporttid på. 

B’s mertransporttid blev opgjort til 57 minutter ved brug af krak.dk og oversteg derfor ikke den standardiserede metode, hvorfor flertallet fastslog, at han var forpligtet til at tåle flytningen. 

Tjenestemanden (A) gjorde indsigelse mod, at hendes mertransporttid blev opgjort med udgangspunkt i, at hun efter flytningen skulle køre i bil, da hun normalt cyklede på arbejde. Hun forklarede desuden, at hun ikke kunne lide at køre bil uden for sit nærområde, og at hendes ægtefælle skulle bruge husstandens bil til forskellige gøremål. Højesterets mente ikke, at dette var tilstrækkeligt til, at transporttiden skulle opgøres på grundlag af rejsetiden ved offentlig transport, da det blev lagt til grund, at A havde kørekort, og at der var en bil i husstanden, som kunne bruges. Eftersom mertransporttiden ved brug af Krak.dk udgjorde ca. 33 minutter, var hun ifølge flertallet forpligtet til at tåle flytningen.

C, der var overenskomstansat, gjorde tillige indsigelse mod, at hendes mertransporttid blev opgjort med udgangspunkt i kørsel i bil, da hun normalt anvendte offentlig transport, og at hendes ægtefælle skulle have adgang til deres bil, da de boede på landet. Højesterets flertal lagde vægt på, at hun havde kørekort, og at der var en bil i husstanden, som hun kunne bruge. Da mertransporttiden ifølge den standardiserede metode ikke oversteg 45 minutter hver vej, var hun forpligtet til at tåle flytningen. 

Administrations- og Servicestyrelsen blev derfor frifundet. 

Højesterets mindretal (2 dommere) tiltrådte, at styrelsen havde været berettiget til at tage udgangspunkt dels i transport i bil, dels i estimatet ifølge krak.dk, men at der alene var tale om et udgangspunkt, hvorfor individuelle forhold skulle indgå i vurderingen, herunder f.eks. hidtidigt kørselsmønster, adgang til bil og myldretrafik på strækningen. På baggrund af de konkrete indsigelser vurderede mindretallet, at flytningerne gik udover, hvad A, B og C måtte tåle.

Østre Landsret var ved dom af 12. juni 2024 nået frem til, at flytningen for B og C gik ud over, hvad de måtte tåle, mens flytningen for A fandtes at være inden for rammerne af, hvad hun skulle tåle.

Rådgivende afsnit

Der er ikke i lovgivningen eller i overenskomster taget stilling til, hvordan mertransporttiden skal opgøres, når det ved en flytning af tjenestested skal vurderes, om flytningen skal tåles som led i den almindelige ledelsesret.

Højesterets dom viser, at det er sagligt at anvende en standardiseret metode i form af et tidsestimat ifølge Krak.dk, og at fravigelse i form af individuelle forhold kræver særligt tungtvejende grunde.