Ny kendelse: udvidet konkurskarantæne for køb af fiktive fakturaer

KONKURSKARANTÆNE FOR BETALING AF FIKTIVE FAKTURAER

Kurator anlagde i december 2024 en retssag mod den tidligere direktør for et konkursramt selskab, hvor der blev nedlagt påstand om udvidet konkurskarantæne i 5 år.

Det var under konkursbehandlingen konstateret, at selskabet havde betalt fakturaer før konkursen, som var uden realitet. Dette blev i den konkrete sag understøttet af afgørelser fra Skattestyrelsen og Landsskatteretten, hvor det blev vurderet, at en række fakturaer var fiktive.

Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøttede fakturaernes realitet. Selskabet havde desuden ikke bevaret kopi af timesedler og kunne ikke redegøre for samarbejdet med underleverandørerne. Underleverandørerne havde herudover kun været registreret med få eller ingen ansatte i den periode, hvor fakturaerne var udstedt til selskabet. Ingen af underleverandørerne havde i øvrigt indeholdt eller afregnet A-skat, AM-bidrag og moms.

Direktøren, der var repræsenteret ved advokat, tog bekræftende til genmæle om pålæg af konkurskarantæne, men alene for en periode på 3 år. Spørgsmålet i sagen var herefter, om der var udvist ”særdeles” groft uforsvarlig forretningsførelse, og om der herved kunne pålægges konkurskarantæne i 5 år.

SÆRDELES GROFT UFORSVARLIG FORRETNINGSFØRELSE

Skifteretten i Roskilde fandt, at skattemyndighedernes afgørelser viste en forretningsførelse, som måtte anses for særdeles groft uforsvarlig, jf. konkurslovens § 158, stk. 3.

Afgørelserne vedrørte køb af fiktive fakturaer med henblik på momsfradrag, og som dækkede over sort aflønning til uregistrerede ansatte. Hvis afgørelserne blev lagt til grund, forelå der ifølge skifteretten også en alvorlig tilsidesættelse af reglerne om retvisende indberetning og afregning af skatter og afgifter.

Direktøren havde under karantænesagen ikke fremlagt dokumentation eller ønsket mundtlig forhandling med mulighed for at forklare sig, herunder at føre vidner om forretningsførelsen i selskabet.

Skifteretten fandt på baggrund af sagens omstændigheder, at der var grundlag for at pålægge direktøren konkurskarantæne i 5 år, jf. konkurslovens § 158, stk. 3. Direktøren blev samtidig frataget retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse.

KOMMENTAR

Kendelsen er en af de nyere afgørelser, som er afsagt i medfør af de nye bestemmelser om konkurskarantæne, som trådte i kraft fra den 1. juli 2024.

Det er en nyskabelse for konkurskarantæneinstituttet, at der kan være tale om ”særdeles” groft uforsvarlig forretningsførelse, og at der kan pålægges konkurskarantæne i en periode på over 3 år. Mens ”groft uforsvarlig” forretningsførelse er blevet nærmere defineret ved lovændringen, er ”særdeles groft uforsvarlig” forretningsførelse endnu ikke blevet afgrænset nærmere i konkursloven eller retspraksis.

Kendelsen er et nyt eksempel på, hvornår forretningsførelse kan være særligt grov, og i hvilke tilfælde skifteretten kan pålægge konkurskarantæne i en periode på 5 år.

Udover den forlængede karantæneperiode kan ledelsen blive idømt en udvidet frakendelse af retten til at deltage i virksomheder uden personlig og ubegrænset hæftelse, herunder interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Dette går således videre end en almindelig konkurskarantæne, hvor ledelsen ikke må deltage i ledelsen af virksomheder med begrænset hæftelse, herunder kapitalselskaber.

Retstilstanden om fiktive fakturaer er tydeligt i udvikling. Retstilstanden viser, at ledelsesmedlemmer påtager sig betydelige risici ved at medvirke til udstedelse og/eller betaling af fiktive fakturaer, herunder udvidet konkurskarantæne, erstatningsansvar og strafferetlige følger for skattesvig og hvidvask.