Nyt direktiv vedrørende mindsteløn i EU på vej

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet er den 7. juni 2022 nået frem til en foreløbig aftale om mindsteløn i EU. Aftalen skal implementeres via et direktiv, som vil have til formål at fremme anstændige arbejdsvilkår for europæiske lønmodtagere ved at sikre, at mindstelønnen ligger på et acceptabelt niveau i alle medlemsstater. Vi ser nærmere på, hvad aftalen indebærer, og hvilken betydning aftalen – og det efterfølgende direktiv – forventes at få i Danmark.

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet er den 7. juni 2022 nået frem til en foreløbig aftale om mindsteløn i EU. Aftalen skal implementeres via et direktiv, som vil have til formål at fremme anstændige arbejdsvilkår for europæiske lønmodtagere ved at sikre, at mindstelønnen ligger på et acceptabelt niveau i alle medlemsstater. Vi ser nærmere på, hvad aftalen indebærer, og hvilken betydning aftalen – og det efterfølgende direktiv – forventes at få i Danmark.

Baggrunden for aftalen

I oktober 2020 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til et direktiv om mindsteløn i EU.

Formålet med direktivet vil være at sikre, at alle arbejdstagere i EU får en acceptabel mindsteløn gennem enten overenskomst eller lov.

EU-Kommissionen oplyser nu, at en foreløbig politisk aftale om mindsteløn mellem EU-Parlamentet og Rådet er faldet på plads.

Hvad indebærer aftalen?

Aftalen indeholder forslag om henholdsvis regler om beskyttelse og opdatering af lovbestemt mindsteløn samt fremme af overenskomstforhandlet lønfastsættelse.

Herudover indeholder aftalen forslag om en række foranstaltninger, som skal sikre en forbedring af arbejdstagernes faktiske adgang til beskyttelse af mindstelønnen. Det omfatter blandt andet tilsynskontrol, let tilgængelige oplysninger om mindstelønsbeskyttelse og udvikling af håndhævelse over for arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne.

Hvad får det af betydning for Danmark?

I 21 ud af 27 EU-lande fastsættes mindstelønnen ved lov. I Danmark varetages lønfastsættelser derimod af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster, og der findes således ikke en lovfastsat mindsteløn.

Forslaget om et direktiv om mindsteløn har derfor også mødt modstand i Danmark. Et flertal i Folketinget har således vurderet, at forslaget til direktivet ikke overholder ”nærhedsprincippet”, som indebærer, at EU skal afholde sig fra at lovgive på områder, som bedst varetages af de enkelte medlemsstater.

Samtidig har arbejdsmarkedets parter også udtrykt sig kritisk om forslaget, fordi et direktiv om mindsteløn ifølge arbejdsmarkedets parter vil underminere den danske model, hvor ansættelses- og lønvilkår netop fastsættes i overenskomster forhandlet af arbejdsmarkedets parter.

EU-Kommissionen har imidlertid hele tiden fastholdt, at formålet med direktivet ikke er at indføre en lovfastsat mindsteløn i lande, hvor lønnen bliver forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter, ligesom EU-Kommissionen har udtalt, at det ikke er hensigten at gå imod den danske model eller at fastsætte nogen fælles mindsteløn i EU.

Meningen er således, at der skal sondres mellem medlemsstater med lovfastsat mindsteløn og medlemsstater, hvor lønnen fastsættes i kollektive overenskomster.

Den endelige aftaletekst er endnu ikke offentliggjort, og der er således ikke på nuværende tidspunkt fuldt ud klarhed om forslagets indhold.

Hvad er næste skridt?

Den politiske aftale skal formelt godkendes af Rådet og EU-Parlamentet, inden den træder endeligt i kraft.

Såfremt aftalen godkendes, forventes direktivet vedtaget i løbet af 2. halvår af 2022. Herefter skal medlemsstaterne inden to år implementere direktivet i national lovgivning.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Bemærk: Det er lige nu ikke muligt at tilmelde sig nyhedsbreve, og din tilmelding vil ikke blive registreret. Vi arbejder på at løse problemet og beklager ulejligheden.