LOVFORSLAGETS INDHOLD
Den 1. januar 2019 trådte den gældende Inatsisartutlov nr. 5 af 27. november 2018 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi (vandkraftsloven), i kraft. Vandkraftsloven indeholder bestemmelser, der regulerer rammerne for udnyttelse af vandkraft til energi og i §§ 2 og 3 fastsættes det, at Naalakkersuitsut har eneret til at give tilladelser til forundersøgelse og udnyttelse af vandkraftsressourcer. Vandkraftsloven indeholder i forvejen et system, der giver rammerne for udviklingen af vandkraftsprojekter.
I forbindelse med forberedelserne til det kommende udbud af de store vandkraftspotentialer ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua, har der vist sig et behov for at skabe en mere fleksibel tilladelsesprocedure, og det er forventningen at ændringerne vil medføre en længere og mere forudsigelig udnyttelsesperiode for investorerne.
En udnyttelsestilladelse kan på nuværende tidspunkt meddeles i op til 40 år, jf. 5, stk. 3. Dette foreslås ændret, så der nu kan meddeles udnyttelsestilladelse i op til 60 år, som fortsat kan forlænges til maksimalt 80 år, jf. § 14, stk. 4.
Forslaget til ændringen forventes at kunne bidrage til, at give investorer bedre forudsætninger for finansiering med en længere periode for udnyttelsestilladelse og dermed også indtægtsperiode.
I § 6, stk. 1 i vandkraftsloven fremgår det, at opførelsen af vandkraftsanlægget skal være påbegyndt senest 3 år efter meddelelse til tilladelse til udnyttelse, og at vandkraftsanlægget skal være i drift senest 6 år efter meddelelse af tilladelse til udnyttelse. Det fremgår desuden, af den nugældende § 6, stk. 3, at fristerne i stk. 1 kan forlænges på særlige vilkår. Med lovforslaget foreslås der en simpel præcisering af § 6, stk. 3 og en ændring af lovbemærkningerne til bestemmelsen, idet den nuværende formulering på baggrund af lovens bemærkninger var selvmodsigende og skabte tvivl om, hvorvidt fristen for udførelsen af anlæg til vandkraft kunne forlænges. Med lovforslaget foreslås det derfor at rette op på selvmodsigelsen. Det er formålet, at der hermed skabes klarhed og sikkerhed om, at anlægsfasen som udgangspunkt skal være færdig efter 6 år, men forslaget åbner op for og giver klarhed over, at denne frist kan forlænges ved udstedelsen af tilladelsen eller løbende under anlægsfasen.
Der foreslås endvidere indsat en helt ny § 6 a i loven, som skal gøre det muligt at udstede en udnyttelsestilladelse, før en endelig godkendelse af rapporter og dokumentation foreligger.
Forslaget til den nye § 6 a har følgende ordlyd:
”§ 6 a. Varigheden af en tilladelse til udnyttelse af en vandkraftressource, jf. § 5, stk. 3, meddelt af Naalakkersuisut efter § 5, stk. 1, løber fra det tidspunkt hvor opførelse af vandkraftanlægget påbegyndes, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 2. Før opførelsen af vandkraftanlægget kan påbegyndes skal påkrævede rapporter og dokumentation være udarbejdet og godkendt af Naalakkersuisut.
Stk. 3. Hvis tilladelse til udnyttelse af en vandkraftressource meddeles, men rettighedshaver ikke har fået godkendt påkrævede rapporter inden 5 år fra meddelelsen af tilladelsen, kan Naalakkersuisut tilbagekalde tilladelsen til udnyttelse.”
Bestemmelsen skal gøre det muligt, at løbetiden for udnyttelsestilladelsen først påbegyndes, når anlægsfasen igangsættes. Dette med hensigten om, at investorer kan indhente investeringer til projekter, efter de har fået en udnyttelsestilladelse, da det erfaringsmæssigt er svært at gøre inden udnyttelsestilladelsen er udstedt.
Det følger dog af den foreslåede § 6 a, stk. 2, at selve anlægsarbejdet først kan påbegyndes, når myndigheden har godkendt de nødvendige rapporter. Der er således ikke løsnet på kravet om, at der skal gennemføres VVM og VSB forud for et anlægsprojekt, men alene på tidspunktet for, hvornår dette skal ske.
Hvis loven vedtages, træder den i kraft den 1. januar 2027. Med lovforslaget tages et vigtigt skridt mod at realisere Grønlands store vandkraftpotentiale til kommerciel brug, og udbuddet forventes at tiltrække betydelig international investorinteresse.
