Sune rådgiver om håndtering af større og principielle sagskomplekser, afgørelser og undersøgelser med potentiel offentlighed eller politisk bevågenhed og risiko for retssag. Hans primære rådgivningsområder er komplekse forvaltningsretlige og statsretlige spørgsmål, herunder ekspropriation, erstatningsansvar og compliance, digital forvaltning, menneskerettigheder, kommunalret, klima og grøn omstilling.
Mere end 75 sager for Højesteret
Sune har ført mere end 75 sager for Højesteret på tværs af det offentligretlige felt og har gennem årene været rådgiver i et betydeligt antal principielle og komplekse sager for både statslige, regionale og kommunale myndigheder. Han har særligt ydet bistand i sager, hvor retssag eller anden kontrol er en nærliggende mulighed – eller risiko. Hans rådgivning spænder fra juridiske vurderinger og bistand med afgørelser til opbygning af sagsgange, lovforberedende arbejde og udvikling af regelgrundlag.