Retssager og tvister

Tvister og retssager fjerner fokus fra det, I vil realisere. Derfor skal de afsluttes hurtigt og rigtigt. Med over 1.500 retssager om året, heraf 40-60 for Højesteret og mere end 100 sager om voldgift, omsætter vi vores mangeårige erfaring til optimale løsninger for jer både i og uden for retssalene.

Tvister og retssager fjerner fokus fra det, I vil realisere. Derfor skal de afsluttes hurtigt og rigtigt. Med over 1.500 retssager om året, heraf 40-60 for Højesteret og mere end 100 sager om voldgift, omsætter vi vores mangeårige erfaring til optimale løsninger for jer både i og uden for retssalene.

FÅ HJÆLP TIL ALLE STADIER AF EN RETSSAG ELLER TVIST

Juridisk rådgivning kan være nødvendig på mange niveauer, når en tvist skaber problemer. Vi er vant til at blive koblet på i alle stadier af processen. De retssager, vores advokater løser, er ofte teknisk og juridisk komplekse, omfattende og økonomisk vigtige. Det kræver solid viden og erfaring at håndtere dem.

Vi hjælper jer bl.a. med:

  • at rådgive hurtigt og proaktivt, så en tvist om muligt undgås
  • at bevissikre og bevisoptimere
  • at håndtere jeres interessenter (bestyrelse, investorer, forsikringsselskaber)
  • at lave risk assessments, som vi løbende justerer som sagen udvikler sig
  • at forberede jeres rets- eller voldgiftssag og følge den til dørs
  • eller løse tvisten gennem mediation

Internationale rankings

LEGAL 500 DISPUTE RESOLUTION 2024

Tier 1

"The team has more experience with public law litigation than anyone else in Denmark, and no one can demonstrate a higher level of success. This is basically the leading team in the country when it comes to litigation involving public law."

LEGAL 500 DISPUTE RESOLUTION 2024

Tier 1

"The latest legal proceedings that Poul Smith assisted us with were incredibly complex and therefore required no less than exceptional analytical, logical, research and argumentation (verbal and written) skills. The team from Poul Smith displayed all of these qualities and characteristics flawlessly."

Chambers Europe Dispute Resolution 2024

Band 2

"The team at Poul Smith exhibits, among other things, an exceptional level of availability at all times, a willingness to listen and continuously keeps us informed about the status of cases."

Chambers Global Dispute Resolution 2024

Band 2

"It is an extremely strong law firm that is extremely knowledgeable and respected in the market and is a joy to work with."

VI KAN STYRE, VISUALISERE OG SKABE VÆRDI AF STORE TVISTER

Når man som en moderne virksomhed fra tid til anden bliver involveret i komplekse tvister, stiller det store krav til alle involverede interessenter, hvis processen i sidste ende skal være værdiskabende. Ved store tvister, som enten bevismæssigt er meget omfattende, spænder over adskillige jurisdiktioner eller består af adskillige selvstændige tvistemål, er det en fordel at bruge os til også at sikre et selvstændigt fokus på de projektledelsesmæssige aspekter.

Corporate Litigation

Når virksomheder havner i situationer, hvor de bliver involveret i tvister eller potentielle tvister, er vores specialiserede advokater klar til at yde rådgivning om alle de faktorer, der har indflydelse på udfaldet af en tvist, både før, under og efter en eventuel retssag. Vi er Danmarks største kontor inden for tvisteløsning og har mange års specialiseret erfaring i at udarbejde den rette strategi og tilføre de relevante kompetencer for at opnå de bedste resultater for vores corporate klienter, som spænder bredt fra industrivirksomheder til familieejede virksomheder og fonde.

Vores ekspertise inden for virksomhedstvister omfatter især udarbejdelse og gennemførelse af sagsstrategier i samarbejde med vores klienter. Vi foretager risikovurderinger for den pågældende tvist og præsenterer dem for virksomhedens bestyrelse, forsikringsselskaber osv. Vi rådgiver og assisterer også virksomhedens kommunikationsafdeling med hensyn til at formidle information om sagen. Vores tilgang er altid at forebygge og mindske tvister, og vi har stor erfaring med optimeringsstrategier, hvor vi fokuserer på muligheder frem for begrænsninger i den aktuelle situation.

Vi har et netværk af langvarige samarbejdspartnere over hele verden og er specialiserede inden for "globale forlig", der kræver strategier, der tager højde for flere jurisdiktioner.

Arbitration Management Services

Vi tilbyder Arbitration Management Services, som består i at assistere vores kunder med internt at styre, visualisere og skabe værdi af store tvister, rets- og voldgiftssager.

Langt de største udgiftsposter ved en tvist er knyttet til den interne tid, som skulle have været brugt på fremtidigt arbejde, men som i stedet bruges på ustrukturerede processer for rapportering og på løbende og ofte med kort varsel at servicere eksterne rådgivere med input til sagen, holde møder m.m.

Vores tilgang er baseret på afprøvede metoder og erfaring fra styring af nogle af de største og mest komplekse infrastrukturtvister i Danmark, både i rollen som intern og ekstern advokat. Vi bistår også i tvister, hvor vi ikke er udpeget som den eksternt procesførende advokat for klienten. I sådanne sager indgår vi enten som projektleder eller med assistance til en projektledende intern jurist hos klienten.

STOR EKSPERTISE TIL VOLDGIFTSSAGER

Vi forsvarer vores kunders positioner i voldgiftssager på grundlag af effektiv og rettidig rådgivning, baseret på vores store erfaring med varetagelse af tvister. Positionen som Danmarks førende retssagsfirma sætter os i stand til at overføre vores solide viden og erfaring, når tvister skal håndteres andre steder end ved de almindelige domstole, f.eks. ved voldgift. Vi lægger vægt på at yde den samme dedikerede og strukturerede indsats i alle de tvister, vi håndterer for vores kunder indenfor alle kommercielle områder.

Vi fører voldgiftssager både i Danmark og udlandet, og vi er fortrolige med de regler der gælder for både nationale og internationale sager.

Voldgiftsområdet udvikler sig hastigt, og vi tilbyder vores kunder en stærk repræsentation, hvor de er sikre på, at deres advokat er ajour med den nyeste viden og de nyeste regler på området.

Voldgiftsdommere

Vi har en række højt kvalificerede voldgiftsdommere, som man har mulighed for at udpege til en voldgiftssag. Alle vores voldgiftsdommere har gennemgået voldgiftsdommeruddannelsen og har samlet set kompetencer inden for alle retsområder. Vi kan dermed tilbyde stridende parter en voldgiftsdommer med særlig indsigt i det område, som sagen vedrører. Voldgiftsdommere skal være uafhængige og upartiske i de sager, de deltager i.

Kontakt et af landets mest erfarne advokatkontorer til jeres tvister og retssager

Har I brug for rådgivning, om I skal anlægge en rets- eller voldgiftssag eller på anden måde få afgjort en tvist? Eller mangler I en erfaren advokat, der med størst mulig sandsynlighed kan vinde jeres sag? Vores specialiserede medarbejdere trækker på solid viden og erfaringer fra et enormt antal tvister og retssager.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Mere end 20.000 personer abonnerer på vores nyhedsbreve og modtager løbende vores juridiske nyheder og publikationer. Nyhedsbrevene giver også et overblik over vores kurser, webinarer og netværksmøder, og fra tid til anden indeholder de information om særlige arrangementer inden for de områder, du interesserer dig for. Vi ser frem til at dele vores viden om juridiske emner med dig.