IT-retlig rådgivning for private og offentlige organisationer
Det er afgørende for private og offentlige organisationer at understøtte forretningen med den rigtige it, teknologi og digitalisering. Dette omfatter både små og store projekter, hvor f.eks. teknologi og it-systemer indkøbes og implementeres samt forretningsgange digitaliseres. Vores ekspertise inden for it-ret og teknologiret sikrer, at identificerede mål og behov opfyldes samt, at de ønskede gevinster realiseres. Samtidig skal det sikres, at lovgivningen efterleves både i indkøbsprocessen og i den efterfølgende digitale understøttelse af forretningen.
Realisering af kundens teknologi- og digitaliseringsambitioner
Vi sikrer, at kundens forretningsmæssige visioner, mål og behov realiseres i teknologi- og digitaliseringsprojektet. Vores juridiske rådgivning er baseret på dyb indsigt i kundens behov, både på et strategisk og operationelt niveau. Derudover bidrager den til, at projekterne fuldføres. Vi er landets største og mest dedikerede team af specialister inden for teknologiret, it-ret og digitalisering. Vores erfaring er omfattende - også i store og komplekse projekter af væsentlig forretningsmæssig, strategisk og/eller samfundsmæssig betydning.