Dommen: Landsretten blåstemplede håndtrykskravet og frifandt kommunen
Landsrettens flertal vurderede, at de to kvindelige lærerstuderes afvisning af håndtryk er tæt knyttet til deres religiøse overbevisning og derfor er omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse.
Da der var enighed om sagligheden og hensigtsmæssigheden af kravet om at efterleve kommunens værdier om ligebehandling, neutralitet og professionalisme, herunder krav om håndtryk, hvis situationen krævede det, var spørgsmålet herefter, om kravet var nødvendigt. Flertallet lagde i den forbindelse til grund, at formålet med kravet var dels at sikre overholdelse af Albertslund Kommunes værdier om ligebehandling, neutralitet og professionalisme og dels at sikre overholdelse af folkeskolelovens § 1, stk. 3, hvorefter folkeskolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati samt at sikre overholdelse af ligebehandlingslovens § 1 a om offentlige myndighedernes ansvar for at arbejde for ligestilling mellem kønnene.
Flertallet lagde herefter til grund, at kommunen havde vurderet det som nødvendigt, at de to lærerstuderende skulle medvirke til at fremme kønslighed, herunder ved at kunne give hånd til alle personer uanset køn
På den baggrund udtalte flertallet, at kommunen havde godtgjort, at kravet var nødvendigt for at sikre ligebehandling af kønnene i medfør af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3.
Flertallet frifandt således kommunen.
Landsrettens mindretal udtalte imidlertid indledningsvist, at sagerne ikke handlede om en helt generel vurdering af, hvorvidt ”borgerens ret til ikke at blive udsat for kønsdiskrimination af en offentlig myndighed skal vige for myndighedspersonens ret til aktivt at udøve sin religion i arbejdstiden”, og hvorvidt ”medarbejderes ret til ikke at blive udsat for kønsdiskrimination skal vige for en anden medarbejders ret til aktivt at udøve sin religion i arbejdstiden som embedsmand”, således som kommunen overordnet havde gjort gældende.
Mindretallet fandt derimod, at der var tale om en konkret stillingtagen til, hvorvidt kommunen under retssagen havde bevist, at det var nødvendigt, at de to lærerstuderende under et seks ugers praktikophold på en skole som led i deres uddannelse blev pålagt krav om, at de skulle give hånd til mænd, når det også måtte lægges til grund, at de lærerstuderende hilste på mænd på en anden og ligeså respektfuld måde, og at de pågældende ville have været villige til at hilse på både mænd og kvinder på denne måde, således at deres hilsemåde ville være den samme over for alle, såfremt skolen havde spurgt dem herom, hvilket skolen imidlertid ubestridt ikke gjorde.
Herefter fandt mindretallet samlet set, at kommunen ikke havde godtgjort, at kravet var nødvendigt, hvorfor mindretallet mente, at de to lærerstuderende havde krav på en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.
Der er endnu ikke taget stilling til, om dommen skal indbringes for Højesteret.
Hvad viser dommen?
Dommen viser, at arbejdsgivere bør være opmærksomme på, at der er tilfælde, hvor arbejdsgivers krav kolliderer med medarbejderens religiøse overbevisning. Dette gælder også, selv om arbejdsgivers krav har et legitimt formål.
Dog kan en nødvendighedsvurdering sagtens føre til, at et krav, der griber ind i en medarbejders religionsfrihed, fortsat er berettiget.
Sagerne for Østre Landsret blev ført af partner og advokat Jonas Blegvad Jensen på vegne af Ligebehandlingsnævnet med bistand fra advokat Mathilde Thykjær Poulsen.
Læs mere om vores rådgivning inden for Ansættelsesret og arbejdsret.
