Podcast: Ansvar for krænkelser af menneskerettigheder og compliance i det offentlige

På Forvaltningsrettens dag 2025 satte vi fokus på den seneste udvikling og tendenser inden for den almindelige forvaltningsret og undersøgte, i hvilken retning den bevæger sig. To af oplæggene kan du lytte til i vores podcast Retlig Interesse.

På Forvaltningsrettens dag 2025 satte vi fokus på den seneste udvikling og tendenser inden for den almindelige forvaltningsret og undersøgte, i hvilken retning den bevæger sig. To af oplæggene kan du lytte til i vores podcast Retlig Interesse.

Ansvar for krænkelser af menneskerettigheder

Hvilke krav stiller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) til medlemsstaterne om at føre tilsyn med overgreb, der er begået, eller muligvis er blevet begået?

Louise Halleskov, professor på Aarhus Universitet, og partner, advokat Paw Fruerlund fra Poul Schmith/Kammeradvokaten udlægger praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og deler ud af deres erfaringer med denne type sager i deres oplæg til Forvaltningsrettens dag 2025. Afsnittet er netop udkommet. Lyt på de platforme, hvor du ellers lytter til podcasts.

Læs mere om emnet i vores artikel Kommuners ansvar for menneskerettighedskrænkelser – praktiske udfordringer i ”historiske” sager.

Compliance i det offentlige

Hvordan sikrer man i det offentlige, at myndigheden, som man arbejder for, overholder de gældende regler?

Partner, advokat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten Jens Teilberg Søndergaard fortæller bl.a. om, hvordan arbejdet med compliance indebærer, at man både arbejder reaktivt og proaktivt med regeloverholdelse, og at man arbejder risikobaseret. Afsnittet med dette oplæg er på vej. Følg podcasten Retlig Interesse, så du får oplægget i dit feed.

Sammen med kollegaerne Stanley Stener Nielsen og Sune Fugleholm har Jens også netop udgivet bogen Compliance i det offentlige – for praktikere. En praksisnær håndbog i, hvordan man arbejder med compliance i det offentlige, skrevet af tre, der kender det både indefra og udefra.

Lyt til podcasten Retlig Interesse

Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten vil vi gerne sætte fokus på de emner med samfundsmæssig rækkevidde, som har betydning for os alle, og som præger den offentlige debat. Og vi vil gøre det, så vi kommer dybere end overskriftsniveau, men så det stadig er til at forstå for personer, der følger med af almindelig interesse i samfundsforhold. Det gør vi i podcasten ”Retlig Interesse”. Se mere her.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.