Orientering om Danish Crown-dommen

Principiel dom om greenwashing

Vestre Landsret afsagde i fredags sin længe ventede dom i den såkaldte ”Danish Crown-sag”. Sagen er den første sag af sin art ved de danske domstole, og den angår de juridiske rammer for og krav til klimaudsagn i markedsføring.

Vestre Landsret afsagde i fredags sin længe ventede dom i den såkaldte ”Danish Crown-sag”. Sagen er den første sag af sin art ved de danske domstole, og den angår de juridiske rammer for og krav til klimaudsagn i markedsføring.

Hvad handler sagen om?

Sagens hovedspørgsmål er, om Danish Crown har handlet i strid med markedsføringslovens § 5 ved at gøre brug af udsagnene ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” og ”Klimakontrolleret gris” i en markedsføringskampagne, som Danish Crown kørte i 2020-2021.

Sagen vedrører også, om Danish Crown i givet fald for fremtiden generelt kan forbydes at anvende disse udsagn i virksomhedens markedsføring, og hvorvidt Danish Crown skal pålægges at berigtige udsagnet ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”.

På grund af sagens principielle karakter indtrådte Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk som biintervenienter i sagen.

I denne orientering omtaler vi ikke Landsrettens behandling af Danish Crowns afvisningspåstand (som ikke blev taget til følge af Landsretten).

Fakta om greenwashing

Hvad er greenwashing?

Greenwashing er et almindelig anvendt udtryk, som ikke fremgår af markedsføringsloven eller lovgivningen i øvrigt. Greenwashing er på vej ind i juraen gennem de forventede ændringer til markedsføringsreglerne fra EU i form af det såkaldte Green Claims direktivforslag og forslaget om ændring af UCP-direktivet. Greenwashing forstås sædvanligvis som vildledende markedsføring, der får et produkt eller en tjenesteydelse til at fremstå mere klima- eller miljøvenlig eller bæredygtig, end den i virkeligheden er - eller kan dokumenteres, at den er.

Principiel dom om greenwashing ved domstolene – men Forbrugerombudsmanden har haft fokus på området længe

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmarkedsføring har de seneste år været et fokusområde for Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden har truffet en lang række afgørelser på området og offentliggjorde i 2021 en kvikguide, der beskriver, hvad virksomheder skal være opmærksomme på inden for klima,- miljø- og bæredygtighedsmarkedsføring. En opdateret version af kvikguiden er i øjeblikket under udarbejdelse, og vi forventer, at den opdaterede guide kommer snart.

Brug af klima- eller miljøudsagn

Hvis en virksomhed bruger klima- eller miljøudsagn i sin markedsføring, må de ikke indeholde urigtige oplysninger, og de må ikke være vildledende for en såkaldt gennemsnitsforbruger (selvom oplysningerne er faktuelt korrekte).

Muligt forbud mod private miljømærker

Private miljømærker, som ikke er undergivet ekstern uafhængig certificering og kontrol, bliver med stor sandsynlighed forbudte, når de kommende EU-regler i henholdsvis Green Claims direktivforslag og forslaget om ændring af UCP-direktivet bliver vedtaget og implementeret i dansk lovgivning.

Hvad blev dommen?

Kort sagt kan man sige, at sagsøgerne fik delvist medhold i sagens nok væsentligste spørgsmål - om klimaudsagnene var i strid med markedsføringsloven - mens sagsøgerne ikke fik medhold i resten af påstandene.

Sagsøgerne fik således medhold i, at udsagnet ”Klimakontrolleret gris” var i strid med markedsføringsloven, idet der ikke på tidspunktet for markedsføringen i 2020-2021 forelå den nødvendige dokumentation for udsagnet. Omvendt fik sagsøgerne ikke medhold i, at udsagnet ” Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” var i strid med markedsføringsloven.

Sagsøgerne fik heller ikke medhold i påstandene om forbud mod fremtidig anvendelse af udsagnene og berigtigelse af det ene af udsagnene.

Hvad kan vi udlede af dommen?

Dommen er naturligvis konkret begrundet, og man bør generelt være forsigtig med at udlede generelle konklusioner på den baggrund.

Vi har dog følgende observationer på baggrund af Vestre Landsrets dom:

  • Højesterets praksis om dokumentation gælder også for klimaudsagn. Vestre Landsret bygger videre på Højesterets afgørelser om dokumentationskravene i markedsføringslovens § 13 fra de såkaldte ”Papirulds”- og ”Syreforsvars”-domme, begge fra 2015. Det betyder, at dokumentationen for klimaudsagn skal mere end blot sandsynliggøre rigtigheden af oplysningerne, og at dokumentationskravene bl.a. fastlægges på baggrund af hhv. det konkrete klimaudsagn og konkrete produkt, der markedsføres.
  • Relative udsagn skal (også) dokumenteres. Udsagnet ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” er relativt, og dokumentationskravet blev fastsat af landsretten i lyset af udsagnets relative karakter. Konkret betød det, at landsretten fandt, at kravene til dokumentation var opfyldt, idet der blev ført bevis for, hvor klimabelastende grisekød er i forhold til andre typer kød, og for forbrugernes evne (eller mangel på samme) til at placere klimabelastningen ved grisekød i forhold til andre typer kød (som f.eks. oksekød).
  • Klimavenlig” kan pakkes ind. Ordet ”klimavenlig” må gerne indgå i et relativt klimaudsagn, uden at påstanden i ordet ”klimavenlig” i sig selv skal dokumenteres. Det er det relative udsagn i sin helhed, som skal dokumenteres og bedømmes.
  • ”Klimakontrolleret gris” er et generelt udsagn med høje dokumentationskrav. ”Klimakontrolleret gris” blev bedømt som et generelt, fritstående udsagn, og altså ikke som et generelt udsagn med forklaring eller som et konkret budskab. Der gælder ifølge Forbrugerombudsmandens vejledninger og praksis andre og lempeligere dokumentationskrav til de sidstnævnte typer udsagn.
  • ”Klimakontrolleret gris” fremtræder som et mærkat. ”Klimakontrolleret gris” blev også bedømt som et privat mærkat, som ifølge landsretten giver forbrugerne et indtryk af en mærkningsordning under en vis kvalitativ miljøkontrol svarende til autoriserede miljømærker.
  • For lidt kontrol og for tidlig markedsføring. Vestre Landsret lægger vægt på, at Danish Crowns bæredygtighedsstandard (som lå til grund for ”Klimakontrolleret gris”) ikke var selvstændigt akkrediteret. Der lægges også vægt på, at kontrollen over landmandens overholdelse skete hver 3. år og indebar en tillægskontrol i form af tjek af en række punkter i en vejledning, og at landmændene skulle indberette data. Landsretten lægger også vægt på, certificeringen ikke stillede krav om at landmanden havde opnået specifikke (klima-)mål. Der bliver endvidere lagt vægt på, at markedsføringen af ”Klimakontrolleret gris” skete inden, det var fastslået, om den enkelte landmand havde opnået sine opstillede mål. Endelig var effekten af de planlagte aktiviteter i forhold til CO2-udledninger ikke dokumenteret. Man får det indtryk, at landsretten samlet har vurderet, at kontrollen ikke var grundig nok i forhold til udsagnets generelle og fritstående karakter, og at ”Klimakontrolleret gris” blev brugt for tidligt, idet markedsføringen skete, inden landmændenes overholdelse af målene var blevet kontrolleret.


Denne orientering er udarbejdet pba. den offentligt tilgængelige domsbegrundelse. Poul Schmith/Kammeradvokaten har ikke bistået i sagen. Sagen kan ankes helt eller delvist til Højesteret. Denne orientering udgør ikke rådgivning og kan ikke erstatte advokatrådgivning. Poul Schmith/Kammeradvokaten påtager sig intet ansvar for anvendelsen af denne orientering.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.