Mellemkommunal refusion

Offentlig forvaltning

Vores advokater bistår jævnligt kommuner i sager om mellemkommunal refusion. Der opstår hyppigt konflikter, hvilket skyldes en kombination af, at reglerne om mellemkommunal refusion efterlader rig plads til fortolkning, og at der i sager om mellemkommunal refusion ofte er tale om store beløb. Har du spørgsmål vedrørende mellemkommunal refusion, kan du benytte dig af vores gratis hotline.

Vores advokater bistår jævnligt kommuner i sager om mellemkommunal refusion. Der opstår hyppigt konflikter, hvilket skyldes en kombination af, at reglerne om mellemkommunal refusion efterlader rig plads til fortolkning, og at der i sager om mellemkommunal refusion ofte er tale om store beløb. Har du spørgsmål vedrørende mellemkommunal refusion, kan du benytte dig af vores gratis hotline.

Tvister om mellemkommunal refusion vedrører typisk spørgsmål om, hvorvidt en tidligere opholdskommune har medvirket til borgerens flytning, om en tidligere opholdskommune har udvist passivitet ved ikke at have iværksat et socialt tilbud før borgerens flytning, eller om en allerede udbetalt refusion i virkeligheden er indkrævet uberettiget.

Ankestyrelsen behandler hvert år mere end 400 sager om mellemkommunal refusion, og oveni dette tal kommer de tvister, kommunerne anlægger direkte ved domstolene.

Tilbud om hjælp via hotline 

Har du spørgsmål vedrørende mellemkommunal refusion, kan du benytte vores hotline, hvor vores juridiske eksperter vil hjælpe dig videre i spørgsmål, som Ankestyrelsen ikke kan tage stilling til. Tager din henvendelse mindre end tre timers arbejde, vil vores eksperter kunne hjælpe dig videre med problemstillingen uden salær.

Du kan kontakte os med spørgsmål inden for følgende områder:

  • Opgørelse af refusionskrav efter de relevante lovbestemmelser
  • Tilbagesøgningskrav hvor kommuner opdager, at de fejlagtigt har udbetalt mellemkommunal refusion
  • Vurdering af om krav er forældede efter forældelsesloven
  • Fortolkning af Ankestyrelsens afgørelser og vurdering af, om afgørelsen kan forventes opretholdt ved domstolene
  • Dialog og forligsdrøftelser med tidligere/senere opholdskommuner om, hvem der er rette betalingskommune, samt hvilke beløb refusionspligten omfatter
  • Indbringelse af sager om mellemkommunal refusion for domstolene i tilfælde, hvor en kommune er uenig i Ankestyrelsens afgørelse

Hvis henvendelsen kræver mere end tre timers arbejde, eller hvis det ikke vil være muligt at besvare henvendelsen uden gennemgang af dokumenter, vil vi advisere herom. I sådanne tilfælde kan der efter aftale oprettes en særskilt sag, som vil være omfattet af vores almindelige forretningsbetingelser.

Har du spørgsmål til hotlinen vedrørende mellemkommunal refusion, eller vil du gerne vide mere om brug af hotlinen, er du velkommen til at kontakte os.

Benyt hotline om mellemkommunal refusion

Send en mail til vores specialister Aleksander Lind eller Jakob Lærkeholm Müller med dine kontaktinformationer og skriv, hvad din henvendelse drejer sig om. Så vender vi snarest tilbage.

Det siger brugerne...

”Vi har haft et særdeles positivt samarbejde med advokatfirmaet Poul Schmith og software- og konsulenthuset Dataproces. Vi hyrede Dataproces til at gennemgå vores mellemkommunale sager, og da de identificerede en sag, vi ikke selv kunne løse, blev vi via Dataproces henvist til Poul Schmith. Vi vurderede umiddelbart, at der ikke kunne rejses et krav, men Poul Schmith hjalp os med at rejse kravet over for den rette betalingskommune og håndterede sagen med stor faglighed og med fokus på vores behov. Den samlede rådgivning førte til et yderst tilfredsstillende resultat, hvor vi endte med at opnå i underkanten af et tocifret millionbeløb.Vi oplevede hele processen som professionel og effektiv og kan varmt anbefale Poul Schmith og Dataproces.”

- Ringkøbing-Skjern Kommune, Jette Christensen, Økonomikonsulent

”Mit spørgsmål omkring opholdskommune ved 3 måneders misbrugsbehandling i anden kommune blev for det første besvaret indenfor et døgn. For det andet var svaret helt konkret og med henvisninger til både lov, vejledning samt principafgørelse. Svaret var langt mere tydeligt, end de svar man normalt får fra de instanser, man har mulighed for at spørge. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg vil gøre brug af denne hotline."

- Tina, Fagkonsulent

”Hotline havde endda svaret på og undersøgt flere aspekter, end de sædvanligvis bruges til, hvilket var usædvanlig god service, som jeg satte stor pris på. Derudover var korrespondancen holdt i et forståeligt sprog, så jeg som ikke-jurist følte mig godt klædt på til at gå videre med min sag.”

- Eva, Socialrådgiver

Hvad er mellemkommunal refusion?

Når en borger flytter til en ny kommune, er det normalt borgerens nye opholdskommune, der bliver både ”handlekommune” og ”betalingskommune”, hvis borgeren får brug for hjælp. Dette gælder dog ikke altid, når socialt udgiftskrævende borgere flytter mellem kommunegrænser.

For disse borgere er det nemlig i visse tilfælde borgerens tidligere opholdskommune, der fortsætter med at være betalingskommune. I praksis betyder det, at den tidligere opholdskommune kan have en pligt til at refundere den nye opholdskommune en række af de udgifter, den nye opholdskommune afholder vedrørende borgeren. I sådanne situationer taler man om mellemkommunal refusion.

Den nye opholdskommune har dog kun ret til refusion for den støtte, borgeren havde behov for på tidspunktet for flytningen. Hvis borgeren får behov for yderligere støtte efter flytningen, er det den nye kommune, der bliver både handle- og betalingskommune i relation til det nye behov.

Et par vigtige begreber

  • Opholdskommune: den kommune som borgeren opholder sig i
  • Handlekommune: den kommune der har pligt til at foretage handlinger i relation til borgeren
  • Betalingskommune: den kommune der skal betale for de tilbud borgeren tilbydes

Hvornår er der pligt til mellemkommunal refusion?

En tidligere opholdskommune vil typisk have pligt til at foretage mellemkommunal refusion i tre tilfælde.

Pligten til mellemkommunal refusion kan først og fremmes skyldes, at den tidligere opholdskommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til borgerens flytning. Et eksempel på dette kan være, når den tidligere opholdskommune har været med til at beslutte, at en borger får tilbudt ophold i et botilbud i en anden kommune.

En pligt til mellemkommunal refusion kan herudover udspringe af, at en borger benytter sig af ”frit valgs”-ordningen f.eks. i relation til beskyttede boliger.

Endelig kan en opholdskommune have ret til refusion fra en tidligere opholdskommune, når den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der har begrundet, at den nye opholdskommune har måttet stille et socialt tilbud til rådighed for en tilflyttet borger.

Læs mere om mellemkommunal refusion

  • Læs mere om hvordan Ankestyrelsens praksisændringer kan have afgørende betydning for spørgsmålet om, hvilken kommune der hænger på regningen for afholdte og fremtidige ydelser til borgere her: Sådan skal kommuner reagere ved Ankestyrelsens praksisændringer i mellemkommunale sager
  • Læs mere om hvilken fremgangsmåde der skal anvendes, når en kommune fejlagtigt har ydet mellemkommunal refusion her: Få pengene igen når mellemkommunal refusion er ydet på et forkert grundlag

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Bemærk: Det er lige nu ikke muligt at tilmelde sig nyhedsbreve, og din tilmelding vil ikke blive registreret. Vi arbejder på at løse problemet og beklager ulejligheden.