Fast ejendom og entreprise

I en branche, der arbejder med nogle af de mest værdifulde aktiver i vores samfund, har vi fokus på vores kunders visioner og målsætninger. Om det er ejendomstransaktioner, et infrastrukturprojekt, et byudviklingsprojekt eller opførelse af almene boliger, så kender vi vores kunder og det kommercielle, juridiske og evt. politiske landskab, som er aktuelt for deres projekt.

VORES RÅDGIVNING INDEN FOR FAST EJENDOM OG ENTREPRISE

Vi rådgiver danske og udenlandske ejendomsinvestorer, pensionskasser, bygherrer, entreprenører, långivere, boligselskaber samt offentlige og halvoffentlige selskaber og myndigheder i alle forhold vedrørende fast ejendom og entreprise, herunder i forbindelse med gennemførelse af ejendomstransaktioner, lejeforhold, entreprise- og udviklingsprojekter, miljøforhold, hel- og halvoffentlige anlægsprojekter, finansiering af fast ejendom, herunder via OPP-løsninger, samt energioptimering og klimatilpasning.

Med over 80 jurister specialiseret i de juridiske discipliner inden for fast ejendom og entreprise sikrer vi vores kunder et smidigt sagsforløb ved at investere den nødvendige dedikation og de nødvendige ressourcer i alle sagens faser og dermed få gennemført en proces, der er skræddersyet til vores kunders behov og ønsker. Vi er med, fra de første ideer opstår, til den sidste maling er tør.

Juridisk rådgivning med fokus på muligheder og risici

Vi har den juridiske specialistviden, når det gælder opførelse af nye byer, broer, tunneler og energi-ø til private investorers/pensionskassers investeringer i ejendomsporteføljer, byudviklingsprojekter samt almene boligforeningers udvikling og udlejning af boliger. Vores rådgivning baserer sig på vores brede erfaring samt et prioriteret fokus på vores kunders behov, visioner og målsætninger, så de kan skabe værdifulde løsninger til gavn for bl.a. investorer, ejerkredse, pensionskunder og borgere.

MÅL OG UDFORDRINGER

En øget regulering inden for bl.a. energioptimering med vedtagelse af taksonomiforordningen, krav til bæredygtige byggerier samt udviklingen inden for digitalisering sætter en ny dagsorden, også inden for byggeri og fast ejendom.

Om det gælder nybyggeri, renoveringsprojekter, investeringer i fast ejendom eller asset management af ejendomsporteføljer, er byggeriet og ejendomsbranchen præget af stigende kompleksitet. Samtidig ser branchen ind i en tid, der er kendetegnet ved bl.a. usikre leveringstider og ustabile priser m.m. Vi insisterer dog fortsat på at se mulighederne fremfor begrænsningerne.  

Det er sjældent, at juridiske udfordringer og tvister holder sig inden for et enkelt regelsæt eller få paragraffer i lovgivningen. Som et af landets største full service-advokatfirmaer stiller vi derfor altid med det stærkeste team af jurister på tværs af specialeområder til at bistå vores kunder.  Vi sætter holdet efter opgavens kompleksitet og størrelse og bestræber at finde frem til løsninger, der selvfølgelig overholder lovgivningen, men som samtidigt er værdiskabende og langtidsholdbare.

Hold Dig Opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din Indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbrev din nøgle til det hele fra et full-service advokatfirma. Tilmeld dig her.