Dialogkreds om sikkerhed og beredskab

Kalvebod Brygge 32, 1560 København V

Fortrolig dialog om sikkerhedspolitik, beredskab og de juridiske rammer for offentlige myndigheder og virksomheder i en ny geopolitisk virkelighed afholdes i samarbejde med EY.

Sikkerhed

Fortrolig dialog om sikkerhedspolitik, beredskab og de juridiske rammer for offentlige myndigheder og virksomheder i en ny geopolitisk virkelighed afholdes i samarbejde med EY.

Baggrund

Den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa og globalt har på kort tid ændret rammevilkårene for både offentlige myndigheder og private virksomheder. Krig i Europa, hybride trusler, cyberangreb og øget geopolitisk spænding har skabt et nyt risikobillede, hvor sikkerhed og beredskab i stigende grad er blevet en ledelses- og governanceopgave.
 
Udviklingen medfører samtidig et mere komplekst juridisk og regulatorisk landskab. Nye EU-regler, øgede krav til kritisk infrastruktur, styrket beredskabsplanlægning og tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører stiller nye krav til organisationer, der arbejder med sikkerhed, resiliens og beredskab.

Formål med dialogkredsen

På den baggrund etablerer Poul Schmith en fortrolig dialogkreds om sikkerhed og beredskab. Formålet er at skabe et forum for videns- erfaringsudveksling om de overordnede juridiske og styringsmæssige rammer på sikkerheds- og beredskabsområdet.

Deltagerkredsen vil bestå af inviterede repræsentanter fra både private virksomheder og offentlige myndigheder, udvalgt på baggrund af virksomhedens centrale rolle på området, og hvor den enkelte deltager i sit daglige virke arbejder med beredskab og juridiske problemstillinger i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

Udbytte for deltagerne

Ved at deltage i mødet får deltagerne mulighed for at:

  • drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske udviklinger og deres betydning for organisationer
  • udveksle erfaringer om beredskab, governance og regulatoriske krav
  • diskutere juridiske og organisatoriske udfordringer på tværs af sektorer
  • bidrage til at forme temaer og retning for det videre arbejde i dialogkredsen

Det første møde har samtidig til formål at afklare deltagernes interesse, formatet for fremtidige møder samt mulige temaer for kommende drøftelser.

Dialogkredsen er fortrolig og baseret på åben dialog mellem deltagerne.

Program

16:00 – 16:10: Velkomst
v. Christoffer Husted Rasmussen, Partner, EY og Tomas Ilsøe Andersen, Partner, Advokat (H), Poul Schmith
 
16:10 – 16:45: Hvilke hybride trusler står vi overfor, og hvordan håndteres de
v. Lars Bangert Struwe, Sikkerhedspolitisk seniorrådgiver, Influenter
 
16:45 – 17:00: Pause 
 
17:00 – 17:35: Krisehåndtering i praksis: ansvar, informationsdeling og beslutninger under tidspres
v. Rasmus Anderskouv, Underdirektør, Samfundssikkerhed og Beredskab, Dansk Industri
 
17:35 – 17:55: Faciliteret dialog
v. Christoffer Husted Rasmussen, Partner, EY og Tomas Ilsøe Andersen, Partner, Advokat (H), Poul Schmith
 
17:55 – 18:00: Afrunding
v. Christoffer Husted Rasmussen, Partner, EY og Tomas Ilsøe Andersen, Partner, Advokat (H), Poul Schmith

Praktisk information

Målgruppe

Inviterede repræsentanter fra:

  • offentlige myndigheder
  • virksomheder med samfundskritiske funktioner
  • forsynings- og infrastruktursektoren
  • transport- og energisektoren
  • organisationer med ansvar for sikkerhed, beredskab, compliance eller governance

Pris

Deltagelse er gratis.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.