Advokatfuldmægtig og erhvervsjuridisk fuldmægtig

Grow | Job og karriere

Hvad enten dit hjerte banker for at arbejde på store samfundsrelevante sager om f.eks. vedvarende energiprojekter eller skattesvindel eller rådgive om erhvervs- og selskabsretlige forhold til vores store private kunder, får du fra dag ét de bedste muligheder for at udvikle dit fulde potentiale gennem vores kompetenceudviklingsprogram og medarbejderløfte GROW.

GROW Potential - Danmarks bedste uddannelse til advokat og erhvervsjurist

Som et af landets største advokatfirmaer kan vi tilbyde dig en bred eksponering inden for flere forskellige fagspecialer, og under uddannelsen til advokatfuldmægtig eller erhvervsjuridisk fuldmægtig kan du forvente, at dine arbejdsopgaver bliver både udfordrende og varierende. Det er vores fornemmeste opgave at se dit potentiale og hjælpe dig til at udfolde dit særlige talent. 

Vælger du at tage din fuldmægtiguddannelse hos os, bliver du en del af et enestående hold, hvor du kommer til at samarbejde med nogle af branchens skarpeste profiler og får adgang til sparring på allerhøjeste niveau.

Kompetenceopbygningen sker gennem det daglige arbejde og sagsløsningen i samarbejde med landets dygtigste specialister og ledere, og det sker gennem løbende kurser og coaching.

Ud over den læring, du erhverver dig ved at løse opgaver og sparre med dine kollegaer i hverdagen, får du adgang til en lang række læringstilbud og udviklingsforløb, ligesom du deltager på advokatuddannelsen eller uddannelsen for erhvervsjuridiske fuldmægtige.

Du kan også forvente mange faglige oplæg og arrangementer samt en rokeringsordning, der sikrer, at du får en alsidig juridisk fuldmægtiguddannelse.

Job som fuldmægtig | Arbejdsopgaver på tværs af faggrupper

I løbet af din tid som fuldmægtig prøver du kræfter med flere juridiske discipliner, herunder rådgivning, retssagsførelse og tværfagligt projektarbejde.

Vi er statens primære rådgiver og servicerer derudover en større portefølje af offentlige og private virksomheder.

Vi rådgiver inden for stort set alle erhvervs- og offentligretlige juridiske sagsområder. Du vil derfor få rig mulighed for at stifte bekendtskab med store dele af det juridiske spektrum inden for flere brancher og afprøve, hvad du brænder allermest for.

Når du arbejder i et af vores retssagsteams under din advokatfuldmægtiguddannelse beskæftiger du dig med både retssagsførelse og rådgivning. Du vil sideløbende arbejde med flere retssager ad gangen og få berøring med alle aspekter af retssagsførelsen fra start til slut. Når du er klar, vil du få mulighed for selv at gå i retten og føre egne sager.

Som en del af et rådgivningsteam indebærer dagligdagen et tæt samarbejde med kunderne og deltagelse i kundemøder. Vi bistår både offentlige myndigheder og private virksomheder med rådgivning inden for alle aspekter af vores forskellige rådgivningsområder. Målet er altid at hjælpe med at håndtere de problemstillinger, kunden står over for, og levere langtidsholdbare juridiske løsninger.

Vi behandler konkursboer af varierende størrelse. Advokatfuldmægtige får typisk berøring med alle aspekter af bobehandling og mulighed for at følge konkursboet fra start til slut. Derudover får du som fuldmægtig et godt indblik i varetagelsen af kreditorpositioner, inddrivelse for offentlige myndigheder, rekonstruktionsbehandling, gennemførelse af arrester samt fogedforbud. Der vil typisk også være gode muligheder for at få egne retssager, f.eks. om konkurskarantæne.

Vi er ofte involveret i store samfundsrelevante sager og projekter, hvor du som advokatfuldmægtig arbejder i et team, tværfagligt og tæt sammen med kunderne. Det kan f.eks. dreje sig om at sikre, at gældende ret overholdes i forbindelse med store digitaliseringsprojekter, hvor IT-løsninger skal understøtte kompleks lovgivning samt andre typer af omfattende sagskomplekser af både national og international karakter.

Individuelt tilpasset kompetenceudvikling

Vi ønsker, at du hos os kan udfolde og styrke dit potentiale. Med vores GROW Academy sætter vi de allerbedste rammer for, at du aktivt kan udvikle dine kompetencer og forfølge din karrieremæssige ambition. Vi forventer til gengæld, at du selv tager ansvar for at være i udvikling.

GROW Academy tilbyder alle medarbejdere individuelt tilpassede og gruppespecifikke udviklingsaktiviteter. Enten som fysiske kurser eller som digitale læringstilbud, du kan gennemføre når og hvor, det passer dig.

Det kan for eksempel være relevante juridiske kurser i f.eks. retssagsbehandling, udbudsret og bobehandling.

Vi laver to gange om året en bootcamp for advokatfuldmægtige og erhvervsjuridisk fuldmægtige, hvor du bliver introduceret til vores forskellige kunder og fagområder gennem paneldebatter og forskellige workshops.

Du har mulighed for at få træning i bl.a. skriftlig kommunikation, præsentationsteknik, forhandling, juridisk engelsk og regnskabsforståelse.

Vi understøtter også, at du kan udvikle din forståelse for værdiskabelse for kunden og dit kommercielle mindset.

I løbet af året inviterer vi desuden på faglige oplæg om særligt interessante og aktuelle sager eller områder.

Mange veje ind

GROW Leadership

Det er vigtigt for os, at du som ny fuldmægtig kommer bedst muligt fra start – både fagligt og socialt. Derfor får du fra dag ét tilknyttet en tutor og en professionel vejleder, der kan se og udvikle dit potentiale og understøtte dine karrieremuligheder.

Se mere

GROW Life

Hos os bliver du en del af en moderne advokatvirksomhed, der ønsker at gå forrest i branchen både i forhold til at reducere vores CO2-aftryk og skabe en mere mangfoldig arbejdsplads, hvor alle føler sig inkluderet uanset baggrund og forskelligheder.

Se mere

GROW Social

Ud over at prøve kræfter med et bredt spekter af udfordrende sager og juridiske discipliner vil du kunne se frem til at have det sjovt og få styrket dit netværk gennem arrangementer, som spænder over alt fra store sommerfester og inspirerende talks til aktiviteter i vores sports- og kunstforening.

Se mere

Vores forventninger til dig

Vi ansætter advokatfuldmægtige og erhvervsjuridiske fuldmægtige med et solidt fagligt niveau, men vi kigger i lige så høj grad på dine personlige kompetencer og egenskaber, din lyst og evne til at lære nyt, relevant erhvervserfaring, frivilligt arbejde, kommerciel forståelse og lignende.