Generelt om udstationeringsreglerne
Udstationeringsreglerne er reguleret i henholdsvis udstationeringsdirektivet og udstationeringsloven.
Reglerne finder anvendelse, når en virksomhed leverer tjenesteydelser inden for EU eller EØS-området og i den forbindelse udstationerer medarbejdere.
Efter reglerne skal arbejdsgivere overholde en række minimumsvilkår, når arbejdsgivere udstationerer medarbejdere til andre medlemsstater (værtslande) – det gælder også ved udstationering til Danmark.
Generelt om ændringerne
Den 28. juni 2018 blev det reviderede udstationeringsdirektiv endeligt vedtaget, og som følge heraf sendte Beskæftigelsesministeriet i august 2020 et forslag til ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. i høring, og den 30. oktober 2020 har Beskæftigelsesministeriet så fremsat et lovforslag i Folketinget.
Formålet med direktiv- og lovændringerne er at sikre øget ligebehandling mellem udstationerede medarbejdere og værtslandets medarbejdere.
Ændringerne indeholder i det væsentligste følgende:
- Særlige regler for længerevarende udstationeringer af mere end 12 måneders varighed
- Indførelse af en informationsforpligtelse for brugervirksomheder ved udstationering af vikarer
- Begrebet ”mindsteløn” ændres til ”aflønning”
- Mulighed for på samme måde som i forhold til løn at anvende kollektive kampskridt for at sikre udstationerede medarbejdere godtgørelse for udgifter til rejse, kost og logi.
Særligt de nye regler for længerevarende udstationeringer og ændring af begrebet ”mindsteløn” til ”aflønning” har tiltrukket sig megen opmærksomhed.


