Faktiske omstændigheder i sagen om psykisk arbejdsskade
Sagen omhandlede A, som siden 2005 havde arbejdet som socialpædagog ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på et hospital.
Navnlig i februar og marts 2014 var A udsat for voldelig og truende adfærd fra udadreagerende patienter. A var herefter sygemeldt i flere perioder. I april 2015 blev A afskediget grundet sit sygefravær og behov for skånehensyn, som ikke var foreneligt med stillingen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkendte i september 2016, at A havde fået en arbejdsskade i form af posttraumatisk belastningsreaktion, som følge af sit arbejde. A fik tilkendt en godtgørelse for varigt mén på 15 % og erstatning for tab af erhvervsevne på 30 % i henhold til reglerne i arbejdsskadesikringsloven.
Sagen for Højesteret omhandlede, om A kunne kræve erstatning fra sin tidligere arbejdsgiver i henhold til reglerne i erstatningsansvarsloven for tab ud over den erstatning, som A var berettiget til efter arbejdsskadesikringsloven.
Sagens hovedspørgsmål var herefter, om A’s tidligere arbejdsgiver havde handlet ansvarspådragende over for A.
Parternes synspunkter
A gjorde overordnet følgende gældende:
- at hans tidligere arbejdsgiver havde pådraget sig et erstatningsansvar ved ikke at have planlagt og tilrettelagt arbejdet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. reglerne i arbejdsmiljøloven.
- at han særligt i perioden efter udvidelsen af afdelingens patientgruppe i september 2013 var udsat for bl.a. vold og trusler, som lå ud over, hvad der kunne betegnes som en del af den sædvanlige kerneopgave for hans arbejde.
- at personalenormeringen og brugen af vikarer navnlig efter udvidelsen af afdelingens patientgruppe i september 2013 indebar, at arbejdsmiljøet ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
A’s tidligere arbejdsgiver gjorde overordnet følgende gældende:
- at arbejdsforholdene på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling var fuldt ud sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlige.
- at det efter arbejdets natur ikke var muligt helt at undgå hændelser, hvor patienter var udadreagerende over for ansatte, herunder optrådte voldeligt eller verbalt truende.
- at A undlod at gøre opmærksom på forholdene, hvorfor A’s tidligere arbejdsgiver var afskåret fra at iværksætte målrettede tiltag i forhold til ham.







