Kan man indgå en konkurrenceklausul med enhver medarbejder?

HVAD ER EN KONKURRENCEKLAUSUL?

I det løbende ansættelsesforhold gælder en ulovbestemt loyalitetspligt, der blandt andet indebærer, at en medarbejder ikke må udøve konkurrerende virksomhed, mens vedkommende fortsat er ansat. Efter fratræden er en medarbejder derimod som udgangspunkt fri til at tage ansættelse i eller opstarte konkurrerende virksomhed, medmindre vedkommende har påtaget sig en gyldig konkurrenceklausul.

En konkurrenceklausul er en aftale mellem en medarbejder og dennes arbejdsgiver om, at medarbejderen efter fratrædelsen ikke må drive konkurrerende virksomhed eller tage ansættelse i en sådan.
 
Konkurrenceklausuler er relateret til karakteren af det udførte arbejde og omfatter derfor ikke et forbud mod at tage ansættelse hos eller udføre arbejde for sin nuværende arbejdsgivers kunder. Dette vil i stedet være omfattet af en kundeklausul, som ikke behandles i denne nyhed.

REGLER OM KONKURRENCEKLAUSULER

Aftaler om konkurrenceklausuler, som er indgået efter den 1. januar 2016, er reguleret af ansættelsesklausulloven.

Ansættelsesklausulloven fastsætter en række ufravigelige betingelser, som alle skal være opfyldt, for at en aftalt konkurrenceklausul er gyldig. Det kræver herefter, at medarbejderen:

• indtager en helt særlig betroet stilling eller indgår en aftale med arbejdsgiveren om udnyttelsesretten til en af medarbejderen gjort opfindelse,
• skriftligt får oplyst, hvilke forhold i medarbejderens ansættelse, der gør det påkrævet at indgå en aftale om en konkurrenceklausul,
• har været i et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren i en uafbrudt periode på mindst 6 måneder, 
• får kompensation for den periode, hvor konkurrenceklausulen gælder efter lovens § 8,
• ikke forpligtes af konkurrenceklausulen i mere end 12 måneder fra fratrædelsestidspunktet og
• skriftligt får udleveret oplysningerne om forholdene i nr. 1-5.

Gyldighedsbetingelserne finder alene anvendelse over for medarbejdere og gælder derfor ikke ved aftaler om konkurrenceklausuler med direktører.

I det følgende belyses betingelsen i punkt nr. 1, 1. led, hvorefter medarbejderen skal indtage en ”helt særlig betroet stilling”, nærmere.

HELT SÆRLIG BETROET STILLING?

En konkurrenceklausul kan kun gyldigt aftales med medarbejdere, som indtager en helt særlig betroet stilling.

Forud for ansættelsesklausullovens ikrafttræden den 1. januar 2016 var konkurrenceklausuler for funktionærer reguleret af den tidligere gældende funktionærlovs § 18. Det var i den forbindelse et gyldighedskrav, at funktionæren indtog en ”særlig betroet stilling”. Ved indførelsen af ansættelsesklausulloven blev det i forarbejderne fremhævet, at ændringen fra ”særlig betroet stilling” til ”helt særlig betroet stilling” var en skærpelse i forhold til den hidtidige retstilstand. Ændringen har derudover medført, at der nu også stilles et tilsvarende krav til stillingens karakter for ikke-funktionærer. 

Formålet med ændringen var ifølge forarbejderne at sikre, at det i forhold til såvel funktionærer som ikke-funktionærer stod klart, at der skal helt særlige omstændigheder til for, at en arbejdsgiver kan indgå en aftale med en medarbejder om en konkurrenceklausul. 

Ifølge forarbejderne indebærer kravet, at medarbejderen via sin stilling skal besidde eller erhverve en viden, som kan udnyttes til skade for arbejdsgiveren af en konkurrent, hvis medarbejderen var ansat hos denne, eller hvis medarbejderen selv påbegynder konkurrerende virksomhed. Kravet indebærer også, at medarbejderen skal kunne komme i besiddelse af oplysninger, der må betragtes som en afgørende del af virksomhedens forretningsmodel. Der angives som eksempler på sådan viden f.eks. fortrolig viden om regnskaber, leverandøraftaler, kunderegister, prisaftaler, rabatordninger, mv.

Der sigtes ifølge forarbejderne til en stilling på et højere kvalifikationsniveau eller en lederstilling. Dette er dog ikke udtømmende, hvorfor også andre stillinger efter omstændighederne kan være omfattet.

I forhold til ikke-funktionærer anføres det desuden i forarbejderne, at en ansat ikke-funktionær, der er betroet andre opgaver end de øvrige ikke-funktionærer, ikke alene af denne grund kan betragtes som helt særlig betroet. Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt, at f.eks. en håndværker også udarbejder tilbud til kunder.

Om en medarbejder indtager en helt særlig betroet stilling, afhænger således af en konkret helhedsvurdering af en række forskellige momenter, herunder blandt andet:

• virksomhedens og markedets størrelse,
• medarbejderens placering i hierarkiet i virksomheden,
• medarbejderens kompetencebeføjelser og selvstændighed, herunder adgang til at disponere og give f.eks. rabat til kunder,
• karakteren af medarbejderens kundekontakt, 
• medarbejderens kendskab til arbejdsgiverens pris- og rabatpolitik, indsigt i kundesammensætning og -struktur og/eller leverandørsammensætning og -struktur,
• medarbejderens kendskab til fortrolige oplysninger og viden, der kan skade arbejdsgiverens virksomhed,
• i hvor høj grad virksomheden beskytter de omhandlede oplysninger og viden samt
• om medarbejderen på anden måde ville kunne få adgang til oplysningerne, herunder ved almindeligt branchekendskab.

Det er arbejdsgiveren, som har bevisbyrden for, at stillingen udgør en helt særlig betroet stilling.

Der skal være tale om en helt særlig betroet stilling i hele ansættelsesforholdets varighed for at konkurrenceklausulen er gyldig. Ændres stillingens indhold i det løbende ansættelsesforhold, således at medarbejderen ikke længere har en helt særlig betroet stilling, opfattes konkurrenceklausulen ifølge forarbejderne som opsagt fra arbejdsgivers side.

Hvis gyldighedskravene efter ansættelsesklausulloven ikke er opfyldt, medfører det, at aftalen om konkurrenceklausulen er ugyldig, og arbejdsgiveren kan derfor ikke hindre medarbejderen i at tage ansættelse ved en konkurrent. Dog må en medarbejder fortsat ikke benytte sig af arbejdsgivers forretningshemmeligheder, da dette er beskyttet af lov om forretningshemmeligheder.

EKSEMPLER FRA PRAKSIS

Retspraksis efter indførelsen af det skærpede betroelseskrav i ansættelsesklausulloven er særdeles sparsom, og der er så vidt vides kun én trykt dom, som behandler spørgsmålet.

Det er Vestre Landsrets dom af 5. april 2023 i sag BS-26827/2022. Landsretten fandt i denne sag, at en teknisk chef i en af et typehusfirmas lokale afdelinger var at anse for helt særlig betroet, hvorfor den aftalte konkurrenceklausul var gyldig. 

Byretten fandt efter en samlet vurdering, at medarbejderen i stillingen som teknisk chef havde opnået et sådant kendskab til virksomhedens kundekreds, prisaftaler med forskellige leverandører og underentreprenører, m.v., at hans samlede viden på området ville kunne udnyttes til skade for virksomheden af en konkurrerende virksomhed, og at oplysninger om priser og rabataftaler med leverandører måtte betragtes som en afgørende del af virksomhedens forretningsmodel, idet oplysningerne måtte antages at udgøre væsentlige konkurrenceparametre. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse.

Afgørelsen illustrer en række afgørende momenter, som skal tillægges betydning, når det overvejes, om en stilling er helt særlig betroet.

I ældre retspraksis er der flere eksempler på, at særligt salgspersonale indtog en – dengang – særlig betroet stilling efter den dagældende funktionærlovs § 18. Ældre retspraksis viser endvidere, at det særligt tillægges vægt ved vurderingen, om medarbejderen har en særlig faglig eller kommerciel indsigt i forhold relateret til arbejdsgiveren, og om dette har en betydelig værdi for konkurrenterne. Dette må også antages fortsat at kunne være relevante momenter i dag efter ansættelsesklausulloven som følge af bemærkningerne i lovforarbejderne.

I U.1978.321H fandt Højesteret, at en sælger indtog en særlig betroet stilling efter funktionærlovens § 18, idet sælgeren havde kendskab til arbejdsgiverens kalkulationer, priser og kundekreds og havde direkte kontakt med kundekredsen, og da hans viden på dette område kunne have betydelig værdi for arbejdsgiverens nærmeste konkurrenter. 

Tilsvarende fandt landsretten i U.1996.36Ø, at en sælger indtog en særlig betroet stilling efter funktionærlovens § 18. Landsretten henviste i begrundelsen til, at sælgeren under ansættelsen fik udleveret en prisliste med arbejdsgivers indkøbspriser, som ikke engang salgschefen var bekendt med, og at sælgeren i et ikke ubetydeligt omfang kunne give særrabatter i forbindelse med ordreoptagelse.

I U.1981.731V indtog en afdelingschef i et autogummifirma en særlig betroet stilling på grund af sit kendskab til firmaets pris- og rabatpolitik. Det blev også tillagt vægt, at afdelingschefens viden kunne have betydelig værdi for firmaets konkurrenter.

POUL SCHMITH ANBEFALER

Selvom man som arbejdsgiver kan have lyst til at forhindre konkurrerende virksomhed fra tidligere medarbejdere, er det vigtigt, at arbejdsgivere er opmærksomme på, hvornår en konkurrenceklausul gyldigt kan aftales med en medarbejder, og at det derfor overvejes nøje, hvilke medarbejdere, der indgås sådanne klausuler med. 

Det er i den forbindelse også vigtigt som arbejdsgiver at forholde sig til, om medarbejderens stilling opfylder betingelsen for at være ”helt særlig betroet”, inden konkurrenceklausulen aftales.

Endvidere skal man som arbejdsgiver være opmærksom på, at medarbejdere har ret til at modtage kompensation for konkurrenceklausulen, og at en arbejdsgiver ofte vil blive pålagt at betale en engangskompensation, selvom klausulen opsiges umiddelbart inden eller i forbindelse med medarbejderens opsigelse (og dermed ikke bliver benyttet).

Vores team af specialister har stor erfaring med at bistå med rådgivning om konkurrenceklausuler. Har du som arbejdsgiver brug for bistand til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.

Læs mere om vores rådgivning inden for Ansættelsesret og arbejdsret.