Sagens tema og faktiske omstændigheder i hovedtræk
Sagen drejede sig om, hvorvidt det var berettiget af et selskab at bortvise eller alternativt at opsige en medarbejder som følge af, at medarbejderen i en periode havde været udsat for – og var faldet for – bedrageri i form af såkaldt ”CEO-fraud”, ved at en mand, der udgav sig for at være selskabets CEO, ad to omgange fik medarbejderen til at godkende og overføre i alt 1.986.000 EUR.
Medarbejderen var på tidspunktet for bortvisningen teknisk direktør, ligesom hun var medlem af selskabets bestyrelse og havde været ansat i selskabet i cirka 30 år. Hun blev suspenderet den 12. marts 2020 og bortvist den 20. marts 2020.
Bedrageriet blev udført ved, at en svindler udgav sig for at være dels partner i et schweizisk revisionsselskab og dels CEO i et amerikansk selskab, som var ejer af det danske datterselskab, hvori medarbejderen var ansat. Svindleren formåede at få medarbejderen til at overføre to beløb på henholdsvis 986.000 EUR og 900.000 EUR i perioden fra den 27. februar 2020 til den 6. marts 2020 fra selskabets bankkonto til en konto i en bank i Hong Kong ved brug af e-mails afsendt fra en mailadresse, der så ud som det schweiziske revisionsselskabs mailadresser og ved opkald fra et schweizisk telefonnummer. Svindleren havde i den forbindelse iscenesat et tilsyneladende reelt transaktionsforløb med løbende møder og ventetider mv. samt gjort brug af CEO’ens (fra det amerikanske moderselskab) autosignatur, foto i mails og digital signatur fra det schweiziske revisionsselskab.
Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat
Sø- og Handelsretten fandt på baggrund af en samlet vurdering ikke, at medarbejderen havde handlet så groft uforsvarligt ved at foretage de to pengeoverførsler, at der var et tilstrækkeligt grundlag for bortvisning. Retten lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at den omhandlede CEO-fraud var blevet udført særdeles professionelt og var meget svær at gennemskue selv for en erfaren og agtpågivende person. Videre blev det tillagt vægt, at der var uklarhed om, præcis hvad medarbejderen og hendes kollegaer havde fået oplyst om diverse forpligtelser og politikker hos det amerikanske moderselskab.
Sø- og Handelsretten fandt dog, at selskabet havde været berettiget til at opsige medarbejderen som følge af hændelsen. I vurderingen lagde retten vægt på, at medarbejderen ikke ved de to overførsler havde udvist den fornødne agtpågivenhed ved håndtering af finansielle transaktioner, som selskabet med rette kunne forvente i forhold til hendes ledelsesmæssige stilling og ansvar. Videre lagde retten vægt på, at det på baggrund af bankudskrifter over løbende posteringer i selskabet samt selskabets størrelse og omsætning kunne lægges til grund, at overførsler i størrelsesordnerne 986.000 EUR og 900.000 EUR var usædvanlige. Da opsigelsen dermed var sagligt begrundet, havde medarbejderen ikke ret til godtgørelse for uberettiget afskedigelse efter funktionærlovens § 2b.
