EU-Domstolens Store Afdeling har den 29. april 2025 underkendt betingelserne for tildeling af statsborgerskab til udenlandske investorer i Malta som stridende mod TEUF art. 20 og princippet om loyalt samarbejde i TEU art. 4, stk. 3.
Sagens baggrund
Sagen angik en maltesisk statsborgerskabsordning fra 2020 om tildeling af statsborgerskab til udenlandske investorer. Efter ordningen skulle man opfylde fem betingelser for at få statsborgerskab, herunder betaling af et bidrag på 600.000 EUR eller 750.000 EUR til den maltesiske regering, erhvervelse af en fast ejendom til beboelse i Malta til en værdi af mindst 700.000 EUR eller leje af en sådan ejendom for en årlig husleje på mindst 16.000 EUR for en periode på mindst 5 år og donation på mindst 10.000 EUR til en registreret ikke-statslig organisation eller forening, eller en organisation eller forening, der på anden måde er godkendt af myndighederne.
Kommissionen mente, at det var i strid med EU-retten, at man på den måde kunne købe sig til statsborgerskab og dermed få unionsborgerskab og tilhørende rettigheder og anlagde derfor en traktatbrudssag mod Malta.
EU-Domstolens dom – betingelserne for tildeling af statsborgerskab er i strid med TEUF art. 20
Domstolen fastslog indledningsvist, i tråd med hidtidig praksis, at det er medlemsstaternes kompetence at fastlægge betingelserne for tildeling og fortabelse af statsborgerskab i en medlemsstat i overensstemmelse med folkeretten. Kompetencen skal dog udøves under overholdelse af EU-retten.
Domstolen udtalte herefter, at det særlige solidaritets- og loyalitetsforhold mellem en medlemsstat og dets statsborgere, som udgør grundlaget for statsborgerskabet, også udgør grundlaget for de rettigheder og forpligtelser, som traktaterne forbeholder unionsborgere. Medlemsstaterne har dog en vid skønsmargin ved valget af kriterierne for tildeling af statsborgerskab, forudsat at disse kriterier anvendes under overholdelse af EU-retten.
Domstolen fastslog, at en transaktionsbaseret statsborgerskabsordning, som i det væsentligste indebærer tildeling af statsborgerskab og dermed unionsborgerskab til gengæld for forudbestemte betalinger eller investeringer, er åbenbart i strid mod EU-retten.
Dernæst gennemgik Domstolen betingelserne i den maltesiske statsborgerskabsordning og fandt, at ordningen i det væsentligste udgjorde en transaktionsbaseret procedure for tildeling af statsborgerskab.
Domstolen fandt derfor, at Malta havde tilsidesat sine forpligtelser efter TEUF artikel 20 og princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i TEU og underkendte dermed betingelserne for tildeling af statsborgerskabet under ovenstående ordning.
