TILDELING AF EN KONCESSIONSKONTRAKT TIL EN IN HOUSE-ENHED
EU-Domstolens dom i sag C-452/23, Fastned Deutchland GmbH & Co. KG mod Die Autobahn GmbH des Bundes, vedrører en koncession om drift af tilknyttede serviceanlæg på motorveje i Tyskland.
Die Autobahn GmbH des Bundes indgik i perioden 1996-1998 en række koncessioner med en maksimal varighed på 40 år, herunder med Tank & Rast, som var en in house-enhed. Koncessionerne blev derfor tildelt uden afholdelse af udbud. I 1998 – efter tildeling af den i dommen omhandlede koncessionskontrakt – blev Tank & Rast privatiseret til det, der i dag kendes som bl.a. Tank & Rast GmbH og Ostdeutsche Autobahntankstellen GmbH.
Koncessionskontrakten blev indgået før koncessionsdirektivets ikrafttræden, men den omhandlede ændring skete efter direktivets ikrafttræden. Derfor fandt koncessionsdirektivet anvendelse på spørgsmålet om ændringens lovlighed.
Ændringen af koncessionskontrakten medførte, at driften af serviceanlæggene på motorvejene også kom til at omfatte anlæg, vedligeholdelse og drift af ladeinfrastruktur til køretøjer.
Det præjudicielle spørgsmål angik, om det er muligt at anvende koncessionsdirektivets regler om ændring af kontrakter, når kontrakten oprindeligt var tildelt en in house-enhed, men in house-betingelserne ikke længere er opfyldt på det tidspunkt, hvor kontrakten ændres.
BETINGELSER FOR ÆNDRING AF KONCESSIONSKONTRAKT
EU-Domstolen henviste til koncessionsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra c, hvorefter koncessionskontrakter kan ændres uden nyt udbud, hvis:
- ændringen skyldes uforudsete omstændigheder,
- ændringen ikke ændrer koncessionens overordnede karakter, og
- værdien af ændringen ikke overstiger 50% af den oprindelige kontrakts værdi.
EU-Domstolen startede med at forklare, at så længe in house-betingelserne er opfyldt, kan en koncessionskontrakt ændres uden at de nævnte betingelser for ændring af kontrakter i koncessionsdirektivet overholdes. Rationalet er, at en eventuel ny kontrakt også tildeles in house.
Hvis in house-betingelserne derimod ikke længere er opfyldt, skal koncessionsdirektivets regler om ændring af kontrakten overholdes. Dette var således tilfældet for den i dommen omhandlede ændring. Dette må i øvrigt kunne udstrækkes til også at gælde de øvrige udbudsdirektiver.
EU-Domstolen præciserede, at formålet artikel 43, stk. 1, litra c, er at muliggøre en ændring af en koncessionskontrakt, når der for eksempel opstår uforudsete omstændigheder, således at den korrekte gennemførelse af koncessionskontrakten kan ske uanset de uforudsete omstændigheder.
EU-Domstolen foreslog desuden den nationale domstol at undersøge, om en anden begrundelse for at ændre kontrakten kunne tages i brug, nemlig reglen om supplerende ydelser, jf. artikel 43, stk. 1, litra b.
EU-Domstolen forklarede, at den nationale domstol, ved sin vurdering af anvendelsen af denne regel, skal overveje om udvidelsen af koncessionskontrakten, ud fra et økonomisk og teknisk synspunkt og uden at medføre større ulemper eller øgede omkostninger for den ordregivende myndighed, kunne være genstand for en selvstændig koncession, som tildeles efter en udbudsprocedure.
EU-Domstolens udtalelser må forstås således, at ændringen af koncessionskontrakten formentlig ikke kunne gennemføres uden nyt udbud, i hvert tilfælde ikke med henvisning til uforudsete omstændigheder. Det er dog i sidste ende den forelæggende ret, som må afgøre, om ændringsreglerne er opfyldt.